Her er Bill Gates' feriebøger i 2025: Klima, blæksprutter og byggeri på pause

Bill Gates’ nye bogliste til juleferien går tæt på luftforurening, medieindustri, menneskelig adfærd og en roman med en meget klog blæksprutte.

Artikel top billede

(Foto: Gates Notes)

Bill Gates holder fast i traditionen med kort før jul at sende en liste ud med de bøger, der har gjort særligt indtryk på ham i årets løb.

I år er temaet bøger, der “trækker gardinet fra” og viser, hvordan noget vigtigt i verden faktisk fungerer; lige fra vores klima til vores måde at kommunikere på.

Den mest overraskende titel på listen er måske romanen Remarkably Bright Creatures af Shelby Van Pelt.

Gates læser ellers mest faglitteratur, men her er han blevet begejstret over historien om Tova, en 70-årig rengøringsassistent der finder ny mening i livet gennem sit arbejde.

Det går bl.a. går ud på at rense et akvarie, hvor der bor en meget observant kæmpeblæksprutte, som hun bliver gode venner med.

Romanen handler om alder, tab og formålet med de år, der ligger efter arbejdslivet. Gates peger på den som en stille, men effektiv påmindelse om, at vi som samfund bliver nødt til at tage de ekstra leveår alvorligt, også når det gælder fællesskab og indhold i hverdagen.

I den mere klassiske Gates-afdeling finder vi Clearing the Air af Hannah Ritchie, kendt fra Our World in Data.

Bogen er struktureret som 50 klare spørgsmål og svar om klima, energi og teknologiske løsninger. De rækker lige fra om det er “for sent” at handle, til om atomkraft og vedvarende energi reelt kan levere varen.

Gates fremhæver den som en af de mest præcise og datatunge gennemgange af klimaudfordringen, han har læst: Nøgtern, nøgletalstung og uden unødig dommedag. Men altså heller ikke en bog, der betragter verden gennem rosenrøde briller.

Med bogen Who Knew skifter vi spor til medie- og techindustrien.

Her fortæller forfatteren Barry Diller sin egen historie fra postrummet hos William Morris til opbygningen af Paramount, Fox, QVC og en længere række internetvirksomheder.

Ifølge Gates er det både et industriportræt og en bog, der handler om at se muligheder, før andre gør det. Potentielt en interessant bog for dem, der gerne vil have et kig ind i maskinrummet på den branche, der har formet store dele af vores digitale hverdag.

På den mere teoretiske hylde ligger Steven Pinkers When Everyone Knows That Everyone Knows.

Her dykker Pinker ned i begrebet “common knowledge” – altså det, vi ikke bare ved, men også ved, at andre ved, at vi ved.

Gates bruger selv eksempler som toiletpapir-hamstring og høflige formuleringer som “Kan du række saltet?” for at illustrere, hvordan fælles viden styrer alt fra dagligdags høflighed til masseadfærd under kriser.

Bogen er en blanding af kognitiv psykologi, spilteori og social praksis – og ifølge Gates både anvendelig og overraskende underholdende.

Endelig runder han listen af med Abundance af Ezra Klein og Derek Thompson, som vi også tidligere har skrevet om i disse spalter.

Bogen er en analyse af, hvorfor USA tilsyneladende har mistet evnen til at bygge og udrette virkeligt store ting; uanset om det handler om infrastruktur, energi, boliger eller forskning.

Forfatterne argumenterer for, at idéer i sig selv ikke er nok. Vi skal også have systemer, der faktisk kan skalere dem i stedet for at kvæle alt i regler, proces og lokale konflikter.

Gates genkender mange af flaskehalsene fra sit arbejde med global sundhed og klima og ser bogen som et bud på, hvordan man kan få innovationsmaskinen op i gear igen.

Årets Gates-liste er dermed en ret præcis afspejling af nogle af tidens store temaer, nemlig klima, aldring, digital industri, social adfærd og politisk-økonomisk friktion.

Og det er måske ikke den værste måde at runde det ellers utroligt mærkværdige år 2025 af med.

Du kan læse hele Gates’ julebogsliste 2025 her, inklusive links til hans detailanmeldelser af hver enkelt titel.

Annonce

BEC Financial Technologies

Development Manager for Document Lifecycle

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Københavnsområdet

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,