Notat afslører: Her er kommuners næste skridt mod KMD

Her er kommunernes næste træk over for KMD i verserende krig om priser, afslører notat.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Der er lagt op til nye hårde opgør mellem landets kommuner og it-giganten KMD.

Det afslører et notat dateret 30. oktober, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Notatet skulle være sendt til samtlige landets kommuner og udarbejdet af kommunernes it-selskab, Kombit.

Heri fremgår det, at kommuner ikke skal acceptere store prisstigninger i 2013 på de monopol-systemer, som kommunerne skal leve med lidt tid endnu

Stop for betalinger til KMD

Faktisk anbefaler Kombit, at kommunerne kræver flere informationer af KMD - og ikke blot accepterer KMD´s henvisninger til prislister.

"Kombit anbefaler, at hver kommune undersøger, om kommunen kan redegøre for grundlaget for de omkostninger, kommunen har til de kritiske IT-løsninger. De nødvendige oplysninger herom, må leveres af KMD," skriver Kombit i notatet til kommunerne.

Hvis ikke KMD vil ud med oplysningerne, så skal kommunerne ikke lave flere aftaler med KMD om betaling, lyder anbefalingen videre.

"Er det ikke tilfældet, anbefaler Kombit, at kommunen ikke indgår yderligere aftaler om betaling, før grundlaget er tilvejebragt," fremgår det af notatet.

KMD har en omsætning på over fire milliarder kroner og landets kommuner står som storkunde for op imod 70 procent af omsætningen.

KMD: Vi overholder aftale
Hos KMD afviser direktør Karen Nielsen i en skriftlig kommentar, at der skulle være noget at komme efter.
 
"Vores kundeaftaler på de kritiske it-løsninger er reguleret af Transitionsaftalen, som fastlægger KMD's priser, produktkvalitet, udvikling med videre," skriver hun.

Det vil sige, at listeprisudvikling og lignede vilkår er fastlagt i den aftale, som KL og Kombit selv er arkitekter bag og udarbejdede i forbindelse med kommunernes salg af KMD i 2009, forklarer hun.

"KMD overholder naturligvis den aftale," understreger hun.

Hun oplyser videre, at de enkelte kommuner afregnes efter forbrug, mængde med videre.

"KMD leverer i dag et fuldt datagrundlag til de enkelte kommuner, så de kan se baggrunden for deres betalinger til KMD."

"Herudover har vi givet samtlige oplysninger til Kombit,," bedyrer Karen Nielsen.

Du kan læse hele det to sider lange Kombit-notat herunder.

Læs notatet her - side 1

30. oktober 2012

Notat

Sammenfatning - KOMBITs anbefalinger om betalinger for Kritiske IT-løsninger - 2013

Baggrund

Udviklingen i 2012 har medført en del opmærksomhed på de priser, hver kommune betaler til KMD for retten til brug af de løsninger, KMD har monopol på at levere til det kommunale marked. Løsningerne kaldes de Kritiske IT-løsninger, og er omfattet af Transitionsaftalen (TSA'en).

Transitionsaftalen regulerer ikke aftaleforholdene imellem den enkelte kommune og KMD, jf. Transitionsaftalens bilag 8, s.1. 2. afsnit, hvoraf det også fremgår, at aftalen regulerer KMDs adfærd overfor kommunerne.

Mange kommuner har rettet henvendelse til KOMBIT for at få rådgivning om, hvad der er det mest rigtige at gøre med hensyn til betalingerne for 2013. KOMBIT har derfor udsendt notat af 30. oktober 2012 om Betalinger for Kritiske IT-løsninger - 2013. Notatet har været drøftet med KL og KOMBITs eksterne advokater. Her sammenfattes notatets indhold og anbefalinger:

Hovedsynspunkter

Det er KOMBITs klare opfattelse, at der ikke er juridiske forhold i hverken konkurrenceretten eller Transitionsaftalen, der tvinger en kommune til at acceptere KMD's prisliste som grundlaget for prisdannelsen på de Kritiske IT-løsninger.

Det er dernæst KOMBITs opfattelse, at udgangspunktet for prisudviklingen på de Kritiske IT-løsninger svarer til den almindelige prisudvikling. Udover denne ordinære
prisudvikling kommunen dog have en stadig opmærksomhed på den generelle prisudvikling på markedet for it-ydelser og udviklingen i KMD's omkostninger til levering til den enkelte kommune.

I tilfælde af prisstigninger, som ligger udover sædvanlig prisregulering, bør en kommune forlange en redegørelse fra KMD vedrørende grundlaget for prisstigningen.

Transitionsaftalen regulerer, hvordan KMD's listepriser kan udvikle sig, men medfører ikke nogen pligt for kommunerne til at betale listepriser.

Det betyder, at kommunen ikke bør lade sig nøje med en henvisning til, at et nyt, højere, prisniveau er en konsekvens af, at KMD nu ønsker at anvende sin prisliste som grundlag for afregninger til kommunen. En prisliste er et udtryk for, hvad en
leverandør generelt finder er en rimelig pris, men ikke i selv en sikkerhed for, at den pris, kommunen afkræves, er en rimelig markedspris.

Læs notatet her - side 2

For så vidt angår faktureringsaftaler, hvor der betales efter forbrug i henhold til KMD's prisliste, er det efter KOMBITs opfattelse centralt, at hvert artikelnummer, der danner grundlag for fakturering, kan henføres til et kontraktgrundlag.

Anbefalinger

KOMBIT anbefaler, at hver kommune undersøger, om kommunen kan redegøre for grundlaget for de omkostninger, kommunen har til de Kritiske IT-løsninger. De nødvendige oplysninger herom, må leveres af KMD.

Er det ikke tilfældet, anbefaler KOMBIT, at kommunen ikke indgår yderligere aftaler om betaling, før grundlaget er tilvejebragt.

Endvidere anbefaler KOMBIT, at kommunen overvejer, om der skal afsættes yderligere ressourcer til opgaven om at skabe grundlaget for, at kommunen kan redegøre for grundlaget for de omkostninger, kommunen har til de Kritiske IT-løsninger.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job