Så er det nu: Historisk KMD-monopol står for fald

Der er lagt op til dobbeltdrift af systemer i en periode og udlæg i milliardklassen, når KMD´s monopol-systemer nu skal i udbud.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Det er nærmest et historisk brev, som landets 98 kommuner netop har modtaget af KL og Kombit.

KMD's årtier lange monopol skal nedbrydes og kyles i konkurrence.

Konkret bliver kommunerne bedt om at underskrive en bindende tilslutning til et fælles udbud på kontanthjælp, sygedagpenge og sagsover-blik/partskontakt med tilhørende rammearkitektur.

Du kan læse brevet her.

KMD var tidligere ejet af kommunerne selv, der blev tvunget til at sælge selskabet.

Siden blev der udarbejdet en plan, der sigtede mod at løsrive kommunerne fra de monopol-systemer, som hvert år beløb sig til udgifter på over en milliard kroner.

Milliard-udlæg og dobbeltdrift

Men konkurrenceudsættelse og frigørelsen er ikke en let og enkel opgave, fremgår det af et baggrundsnotat, der er udsendt med brevet.

Blandt andet skal kommunernes it-selskab, Kombit, have en milliard kroner op af lommen i en periode.

"Der er tale om blandt andet udgifter til udvikling, pro-jektstyring, udbud og nødvendig dobbeltdrift af systemer i en periode," hedder det.

"Gennem et kapitaludlæg fra Kombit, som når det er størst, forventes at udgøre godt en milliard kroner, kan startomkostningerne imidlertid udjævnes over en 10-årig periode," står der i notatet.

Skal ikke belastes

Det sker for at sikre, at kommunerne på kort sigt ikke belastes af ekstraordinært høje it-omkostninger som følge af monopolbruddet.

Samtidig gør man sig klar til drift at flere systemer på en gang.

"Endelig inkluderer betalingen, at der i en periode på mellem 18-24 måneder vil være behov for paralleldrift af KMD's monopolsystemer og de nye løsninger," skriver man.

"I denne periode betaler kommunerne alene for KMD's løsninger, mens Kombit lægger ud for betalingen for de nye systemer," fremgår det.

Enorme besparelser i vente for kommunerne

Udsigt til kæmpe besparelser

Kommunerne står imidlertid over for kæmpe besparelser via udbudsøvelsen.

"Den samlede betaling, som kommunerne under ét kommer til at afholde for de nye it-løsninger, vil være minimum 25 procent lavere end de priser, der alternativt skulle betales, hvis KMD's monopolløsninger fortsatte som hidtil," skriver KL og Kombit og henviser til beregningsforudsætninger på www.kombit.dk/baseline.

Faktisk er man så sikre på at hente besparelser, at "kommunernes tilsagn er under forudsætning af, at kommunerne under et kan reducere omkostningerne til it-systemerne med minimum 25 procent," hedder det.

Kommunernes og Kombit vil indgå i en lang aftale, der strækker sig i 10 år frem til 2024.

"Der vil dog være mulighed for at udtræde af aftalen efter seks år fra idriftsættelsestidspunktet," fremgår det af brevet.

I brevet ridser Kombit og KL en stribe fordele op ved at tilmelde sig udbuddene, ligesom man peger på en stribe ulemper ved ikke at tilmelde sig.

Læs hele brevet her.

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

AL Sydbank

Afdelingsleder til AI Udvikling

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse