Sådan begynder ni ud af ti hackerangreb

Oplysninger der er frit tilgængelige på nettet bruges til langt hovedparten af hackernes angreb. Her er forklaringen og de hårdest ramte områder.

Artikel top billede

Læs også:
Hackernes nye vidundervåben: 'Spear phishing'

Endnu en mail i indbakken.

Dem kan der komme dusinvis af i løbet af en dag.

Det er da også den foretrukne indgang for hackere, kan man nu læse i en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro, der har samlet informationer om målrettede mails mellem februar og september i år.

Ud fra tallene har firmaet analyseret sig frem til, at ni ud af 10 hacker-angreb foregår gennem indbakken, via de såkaldte spear phishing e-mail.

Forskellen mellem det mere kendte phishing- og det nyere spear phishing-begreb er, at mens førstnævnte sender mails til tusinder, hvis ikke millioner, af indbakker, så går sidstnævnte målrettet efter en mindre gruppe identificerede personer, der arbejder i samme virksomhed eller organisation.

Mailen bliver således mere personlig og opnår derved større troværdighed, lyder det fra Trend Micro.

Klik, klik, klik

Begge angrebstyper udsendes oftest som e-mails, der forsøger at narre modtageren til at klikke på et link, som leder til en inficeret hjemmeside.

De falske hjemmesider findes i alle afskygninger - fra falske login-skærme og til noget, der skal ligne opdateringer til populær software som for eksempel Adobe Flash.

Formålet er at få adgang til netværket i virksomheden via de personlige oplysninger.

Her er de udsatte grupper

De værst udsatte grupper er ifølge sikkerhedsfirmaet dem, der har offentligt tilgængelige oplysninger om medarbejderne.

"De to hårdest ramte grupper er statslige institutioner og aktivist-grupper," kan man læse i rapporten.

"På de offentlige websider er det nemt at finde informationer om organisationen samt navne og titler på de ansatte eller ansvarlige. Aktivist-grupper er ofte meget aktive på de sociale medier, og de er hurtige til at udlevere personlige informationer om medlemmer med henblik på at lette kommunikationen, organisere kampagner eller få nye medlemmer, hvilket gør dem til meget synlige mål."

Ifølge sikkerhedsfirmaet er tre ud af fire angreb baseret på oplysninger, der er let tilgængelige på nettet.

Der er ikke specifikke tal for Danmark.

Hele rapporten kan læses her (PDF).

Læs også:
Hackernes nye vidundervåben: 'Spear phishing'

Annonce

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Midtjylland

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S