Sådan sparer danske datacentre kassen på vinterkulden

Mens de fleste danskere i disse dage går med hænderne i handsker eller begravet dybt i lommerne, har indehaverne af datacentre armene hævet i triumf. Læs her, hvorfor de er så glade for kulden.

Artikel top billede

Sneen er faldet hos Interxion, og det giver grund til glæde. Foto: Boe Følsgaard/Interxion.

Læs også:
Flere kunder hos Statens It ramt af strømafbrydelse

Blog: Det er cool at være hot

Mens mange danskere kæmper mod snedriverne og bander kulden ned til de varme lande, så er der i vinterhalvåret helt anderledes glæde at spore i de danske datacentre.

For her betyder den kolde tid, at der kan spares betydelige summer på el-regningen.

Faktisk behøver nålen på termometret ikke engang nærme sig det nuværende tænderklaprende niveau, før de datacenteransvarlige kan juble.

Det kan direktør Peder Bank hos co-location-virksomheden Interxion Danmark i Ballerup skrive under på.  

"Ved cirka seks grader kan vi bruge vores frikøleranlæg, og dermed på et døgn spare samme mængde energi, som jeg bruger på et helt år i min villa," forklarer Peder Bank. 

Han fortæller, at Interxion bruger 20 procent mindre strøm en vintermåned i forhold til en sommermåned. 

Danmark dyrt el-land

Samlet set udgår el-regningen omkring en tredjedel af Interxions produktionsomkostninger i Danmark.

Derfor er virksomheden yderst tilfreds med at have investeret i sin infrastruktur for at optimere brugen af de kolde danske forhold.

"Specielt i Danmark, hvor vi sammenlignet med andre europæiske lande, har et højt omkostningsniveau. Vores kilowatt-pris (kWh-pris, red.) i Danmark er eksempelvis cirka 30 procent højere end, hvad vi betaler i Sverige," siger Peder Bank med henvisning til, at Interxion er til stede i 11 europæiske lande med vidt forskellige el-priser.     

Sådan fungerer kølingen hos IBM

Også andre datacenter-indehavere glæder sig over kulden. 

I IBM's datacenter i Brøndby, der er ét ud af tre datacentre i it-gigantens Copenhagen Campus-site, er otte grader den magiske grænse for at opnå massive strømbesparelser.

"Når temperaturen kommer ned på otte grader eller under, så kan vi køre på frikøling," fortæller Mikael Wassmann, der er ansvarlig på IBM's datacenter i Brøndby.

Så meget sparer IBM om vinteren

Han forklarer, at IBM's mange servere om vinteren bliver afkølet ved hjælp af luft, der svales med nedkølet vand, mens der i sommerhalvåret køles ved hjælp af en kompressor, der sænker temperaturen i vandet. 

Du kender måske processen fra dit eget køleskab, når dets kompressor begynder at larme med en motorlyd for at holde temperaturen lav. 

"Hos os er motorlyden så noget højere," forklarer Mikael Wassmann fra IBM's datacenter i Brøndby.

Den nedkølende proces er derimod stort set unødvendig om vinteren, hvor det er nok at pumpe de omkring 30.000 liter naturafkølet vand rundt i datacentret som i en slags omvendt radiator, der altså køler i stedet for at varme op.

IBM's kølingssystem er bygget ud fra industristandarder, og det slår selv kompressoren til afkølingen til, hvis der bliver for varmt uden for. Men frakoblingen til kompressoren er automatisk sket for flere uger siden.

"Vi har kørt på frikøling siden november, men på grund af det noget milde efterår, så er det først i de sidste tre uger, at vi udelukkende har kørt på frikøling," fortæller Mikael Wassmann til Computerworld.

Sparer faktor fire

Når temperaturen når under de otte grader celsius, så sparer IBM i størrelsesorden faktor fem i forhold til en varm sommerdag, hvor danskerne slikker solskin i 30 graders varme.

Vinteren kan altså ses direkte på strømregningen, da datacentret i Brøndby i stedet for at bruge 300 kWh til et centrets tre kølecentre, kan nøjes med at trække på 80 kWh.

Besparelsen i kroner og ører på godt 220 kWh ønsker IBM ikke at komme alt for meget ind på, men det er et beløb, der kan mærkes.

"Vi har langt flest dage med kompressoren til kølingen slået til, og derfor ser ens regnskab bedre ud på årsbasis, jo koldere året har været," forklarer Mikael Wassmann.

Læs også:
Flere kunder hos Statens It ramt af strømafbrydelse

Blog: Det er cool at være hot

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Full Stack Udvikler til Koncern IT i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Kalundborg Refinery A/S

    Applikationsspecialist til Kalundborg Refinery

    Region Sjælland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S