Politiet har ikke brug for at kunne gemme indholdet i e-mails, som ikke stammer fra internetudbyderes egne mail-servere.
Det fastslår justitsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketingets Retsudvalg, efter det er kommet frem, at et nyt kontroversielt lovforslag om politiets bemyndigelser mod e-kriminalitet får begrænset effekt.
Ifølge lovforslaget skal politiet på grund af efterforskningshensyn have lov til at pålægge internetudbydere at gemme e-mails, som sendes fra deres egne mail-tjenester.
Ingen beføjelser
Til gengæld har de ingen beføjelser, når det handler om webmails eller e-mails, der afsendes fra et firma, og det giver kriminelle frit spil, hvis de blot tænker sig lidt om, har sikkerhedseksperten Preben Andersen, DK-CERT, tidligere påpeget.
I sit svar til Folketingets Retsudvalg afviser justitsministeren, at det er tilfældet, selv om hun samtidig peger på, at det primært vil være relevant for politiet at kunne få adgang til e-mails, der kan opbevares hos teleudbydere.
- Det er justitsministerens opfattelse, at det praktisk relevante område for hastesikring primært må formodes at være elektroniske data, der opbevares af udbydere, hedder det i svaret til Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeren peger desuden på, at politiet med de nuværende regler - blandt andet retsplejelovens regler om ransagning og indgreb i meddelelseshemmeligheden - har yderligere muligheder for at efterforske it-kriminalitet.
Ministeren mener derfor ikke, at det er rigtigt, at lovforslaget ikke giver nogen reel beskyttelse.
Lovforslaget - der i øjeblikket er under behandling i Folketinget - pålægger internetudbyderne at gemme indholdet af alle e-mails og sms-beskeder i op til tre måneder. Indholdet skal udleveres til politiet til brug i efterforskningen, hvis en person sigtes for lovbrud, der som udgangspunkt kan give mere end seks år i skyggen.
Relevant link
