Microsoft dropper patent-rettelse til Explorer

Microsoft føler sig så sikker på, at firmaet Eolas vil få underkendt det patent, som sidste år førte til en milliarderstatning fra softwaregiganten, at man nu undlader at gå i gang med tidligere bebudede ændringer i browseren Internet Explorer.

Microsoft stiller arbejdet med at en række ændringer i sin browser, Internet Explorer, i bero.

Microsoft er ellers blevet pålagt at ændre browseren, efter verdens største softwareselskab tabte en patentsag til firmaet Eolas Technology. Microsoft blev i samme sag i august pålagt at betale 3,4 milliarder kroner i erstatning.

Microsoft har anket sagen mod Eolas, som ejes af University of California og forskere fra universitetet. Firmaets formål er at beskytte en række patenter for universitetet.

Microsoft vil afvente, at patentet enten bliver underkendt, eller at selskabet får ørenlyd i forbindelse med den kommende appel-høring.

Microsoft begrunder sin holdning med, at hvis selskabet begynder at ændre i indstillingerne, vil det gøre livet surt for webudviklere og softwareselskaber verden over, og Microsoft forventer, at det amerikanske patentkontor vil erklære patentet ugyldigt.

Patentkontoret har for en sjælden gangs skyld sat sig for at gennemgå patentet for at fastslå, om andre har brugt lignende teknologier, før Eolas tog patent, skriver Cnet.

- I lyset af disse omstændigheder og efter at have rådført os med kolleger i branchen og med udviklere, vil Microsoft for nuværende ikke udsende en opdatering til Internet Explorer og planlægger ikke at udføre de ændringer, som blev udmeldt i oktober, lyder det i en officiel meddelelse fra softwareselskabet.

Retssagen blev ellers opretholdt af en højere retsinstans tidligere på måneden, og der er nedlagt betinget fogedforbud mod at distribuere Internet Explorer. Fogedforbudet og betalingen af erstatningen træder dog først i kraft, når Microsoft havde fået taletid i appel-høringen.

Eolas patent beskriver, hvordan interaktivt indhold kan indlejres i websider, i praksis oftest ved hjælp af plug-ins til browseren.

Patent-sagen truer ikke kun Microsoft. HTML, som er det sprog, der benyttes til at skabe websider med, er muligvis også omfattet af Eolas' patent, selv om kritikere af patentet argumenterer for, at et tidligt udkast til HTML-standarden foregriber den teknologi, som er beskrevet i det. Netop sådanne eksempler kan være med til at gøre patentet ugyldigt.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S