Sådan kan Stofa levere 400 Mbit bredbånd via tv-stikket

Kunderne i Stofa har i øjeblikket mulighed for at købe 150 Mbit-forbindelser, men virksomheden kan med sin nuværende teknologi levere endnu højere hastigheder.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor kan Stofa-køb tvinge SE ud af Waoo

Syd Energi køber Stofa

Stofa udsendte i starten af februar en pressemeddelelse, hvor virksomheden annoncerede, at det nu er muligt at modtage 150/15 Mbit-forbindelser.

Men forbrugerne skal ikke forvente, at det bliver den sidste hastighedsforøgelse.

"Med den nuværende teknologi kan vi i princippet tilbyde 400 Mbit downstream og omkring 120 Mbit upstream," fortæller Thomas Helbo, der er teknisk direktør i Stofa.

Det er den såkaldte DOCSIS-teknologi, der benyttes til at sende bredbånd ud til forbrugerne via en lang række af landets antenneforeninger.

Stofa har teknologien på plads
Stofa benytter sig af DOCSIS-teknologien, der bruges til at transportere virksomhedens internet.

I øjeblikket befinder teknologien sig i version 3.0, og det er netop via denne version, at Stofa i fremtiden kan levere op til 400 Mbit.

"70 procent af vores kunder har i dag et modem, der kan håndtere DOCSIS 3.0. Det vil sige, at alle vores kunder, som har en hastighed over 15 Mbit har et DOCSIS 3.0 modem." fortæller Thomas Helbo.

Ifølge Thomas Helbo vil næste planlagte version af DOCSIS gøre det muligt at levere højere upstream hastigheder.

Hastighed afhænger af tv-udvalg

Virksomheden udbyder i dag tre forskellige produkter, der til sammen har indflydelse på, hvor lang Stofa kan presse internet hastigheden op.

"Vi har et frekvensbånd, der er til rådighed fra 0 til 862 Mhz, og som indeholder 72 kanalpladser, vi kan bruge," siger Thomas Helbo og fortsætter:

"Hver kanalplads allokeres til internet, digital-tv eller analog-tv. Det vil sige, at hvis vi piller én analogkanal af, så forøger vi vores kapacitet til internet eller digital-tv.

Derfor hænger internetkapaciteten nøje sammen med det tv-udvalg, som også tilbydes.

"Det er hele tiden sondringen mellem, hvilken prioritet vores internet, digital-tv og analog-tv skal have i forhold til hinanden." fortæller Thomas Helbo.

Ifølge Thomas Helbo er det oplagt, at virksomhedens fremtidige internetkapacitet skal hentes ved at lukke ned for det analoge-tv.

"Kigger fem år frem i tiden, er det nok de færreste, der stiller krav om analog-tv. I dag forsvinder der omkring to-tre analoge kanaler om året, dem bruger vi i stedet på internet og digital-tv-kapacitet," fortæller han.

Beslutningen om at fjerne de analoge-tv kanaler foretages af Stofa og den enkelte antenneforening.

Intern opdeling øger frekvensbåndet
Stofas båndbredde er delt, hvilket vil sige, at alle kunder på et netværk skal deles om kapaciteten på i alt 4.5 Gigabit, der teoretisk er til rådighed i frekvensområdet.

"Det lyder af meget, men hvis man ganger det antal kunder, vi har i Aarhus for eksempel, så er det en flaskehals," fortæller Thomas Helbo, der ikke vil røbe det samlede antal kunder i den jyske hovedstad.

For at undgå manglende kapacitet, splitter Stofa større områder op i flere netværk, og kan på den måde sikre nettet.

"Vi har eksempelvis inddelt Aarhus i 250-300 forskellige øer, hvilket giver os samme internetkapacitet fordelt for kunderne i alle øerne." afslutter Thomas Helbo.

Et fibernetværk transporterer kapaciteten ud til hver enkelt ø, og sender derefter nettet ud til kundernes udstyr via DOCSIS.

Stofa vil dog ikke fortælle, hvor mange kunder, der har valgt at benytte sig af 150 Mbit tilbuddet om.

"Vi giver ikke vores kundetal ud til pressen, men det benyttes primært af vores kunder, der er first-movers." siger Jesper Maack, der er communications manager ved Stofa.

Læs også:
Derfor kan Stofa-køb tvinge SE ud af Waoo

Syd Energi køber Stofa

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job