Det offentlige skal investere i alternativer, stille nye krav og begynde at købe anderledes.
Af Flemming Østergaard
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2026-2029 skriver regeringen, KL og Danske Regioner, at Danmark skal mindske afhængigheden af globale techgiganter og beskytte danske værdier i en digital verden domineret af få store teknologivirksomheder.
Men der er stadig langt fra strategierne til den offentlige sektors faktiske teknologivalg, mener Niels Bertelsen, formand for PROSA.
“Hvis digital suverænitet skal handle om at mindske techgiganternes massive indflydelse på it-udviklingen, så skal man have en plan for, hvordan man kommer væk fra dem. Men man kan jo se, at det offentlige stadig fornyer licenser på Microsoft og andre amerikanske udbydere,” siger Niels Bertelsen.
Danske kommuner betalte i 2025 70 pct. mere end i 2020 på bruger- og serverlicenser fra Microsoft alene.
Microsoft, Google, Amazon eller andre globale leverandører kan ikke skiftes ud fra den ene dag til den anden. Men hvis det offentlige reelt vil mindske afhængigheden, skal der være en klar plan, mener Niels Bertelsen.
“Digital suverænitet er en omfattende opgave. Men man skal starte med en plan: Hvilke systemer kan erstattes, hvordan gør vi, hvad kræver det af investeringer, og hvornår kan det være klar?” siger han.
Open Source er ikke gratis
Open Source spiller en vigtig rolle som muligheden for at udvikle alternativer. Ikke fordi alle løsninger skal udvikles af det offentlige, men fordi åbne løsninger giver bedre mulighed for kontrol, videreudvikling og leverandørskifte.
Aarhus Kommune er et af de steder, hvor digital strategi er blevet til handling. Kommunen har sat et mål om at reducere udgifterne til Microsofts kontorpakkeløsninger med mindst 25 procent frem mod 2030 og undersøger blandt andet alternativer som LibreOffice og OpenDesk. Aarhus Kommune er samtidig en central aktør i OS2-fællesskabet, der arbejder med open source-løsninger til den offentlige sektor.
For Niels Bertelsen viser det, at der findes veje ud af afhængigheden af de amerikanske techgiganter.
“Der findes produkter, som kan opfylde nogle behov. Men man skal udvikle og investere dem, for der er ikke mange produkter, der i dag passer præcis til den offentlige sektor,” siger han.
Derfor bør staten, kommunerne og regionerne være villige til at købe, støtte eller medfinansiere løsninger, der måske ikke er fuldt modne fra begyndelsen, men kan blive det, hvis de får et marked.
Fra ambition til handlingsplan
Digital suverænitet behøver ikke kun handle om klassisk Open Source. Det kan også være offentligt finansierede udviklingsprojekter, krav om adgang til kildekode eller andre modeller, der giver myndighederne større handlefrihed.
“Der kan være forskellige modeller. Men uanset hvad kræver det, at man går væk fra lukkede proprietære systemer, som er ejet af store virksomheder i udlandet,” siger Niels Bertelsen.
Hans hovedpointe er, at digital suverænitet ikke opstår, fordi den bliver nævnt i en strategi. Den opstår først, når det offentlige begynder at omsætte ambitionerne til konkrete valg i indkøb, drift og udvikling. Det offentlige bør være med til at skabe det marked, det efterspørger. Ellers kommer alternativerne ikke.
“Der er ingen produkter, som bliver lavet, medmindre der er en kunde til det. Derfor kræver det, at det offentlige understøtter udviklingen ved at indkøbe, støtte eller investere i produkter, som kan medføre digital suverænitet,” siger han.