Tyskland vil med en kontant check på fire milliarder kroner støtte opførelsen af en topmoderne chipfabrik i den tidligere DDR-delstat Sachsen. Den form for statstøtte støder på modstand herhjemme, hvor elektronikvirksomheden Flextronics netop har bebudet afskedigelser af 700 medarbejdere.
Det tyske støttebeløb svarer til knap 20 procent af den samlede pris for at bygge fabrikken, AMD Fab 36, der bliver chipproducenten Advanced Micro Devices første fabrik til chipproduktion fra de store 300 millimeter siliciumplader.
Tyskland har i mange år ydet særlig støtte til opførelse af industri i det tidligere så teknologisk tilbagestående DDR.
Topmoderne byggeri
Det er noget, som mange selskaber har udnyttet til at opføre topmoderne produktionsfaciliter inden for blandt andet træindustri og skibsbyggeri. Også AMD har været med før, idet selskabet i 1999 fik tre milliarder kroner til at opføre sin første chipfabrik i Dresden.
Herhjemme er Dansk Industris it-gren, ITEK, ikke i tvivl om, at den massive statsstøtte grundlæggende er skadelig for konkurrencen.
- Det er jo nærmest en ulykkelig sag, at nogen køber sig til arbejdspladser på den måde. Det er ekstra betænkeligt, når det er Europas duks, der står bag støtten. Det er klart, at landene bør have de samme vilkår, så der kan skabes fri konkurrence, siger Søren Rathmann, formand for ITEK og direktør i Kolding-virksomheden American Power Conversion Denmark, tidligere Silcon.
Irland støtter massivt
Den massive statsstøtte til opførelse af nye fabrikker bruges også i stort omfang i Irland, hvor den irske stat i sin tid lagde fra land med EU's strukturfonde som økonomisk ballast.
Idag tilbyder Irland fortsat særdeles fordelagtige vilkår for selskaber, der bygger fabrikker i landet og forpligter sig at blive i landet i 10 år.
- Så på den måde er der ikke noget usædvanligt i den tyske støtte, selv om vi mener, at det er en grim situation, siger Søren Rathmann.
Flextronics fyrede
Det er ikke mange uger siden, at nordjyske Flextronics i Pandrup udleverede fyresedler til 700 af sine medarbejdere, fordi hovedkunden Siemens - der også tidligere har fået tre milliarder kroner til opførelse af en fabrik i det tidligere DDR - meddelte, at selskabet ikke vil forny sin kontrakt med de dyre danskere.
Men selv om en kontant check fra staten måske kunne have reddet nogle arbejdspladser, er det ikke den rigtige vej at gå. Det mener IT-Brancheforeningen, der peger på, at man på længere sigt vil få mere for pengene, hvis staten i stedet for at støtte konkrete projekter sigter efter at forbedre rammevilkårerne for it-branchen - for eksempel ved at øge antallet af højtuddannede.
- Det er selvfølgelig kedeligt, når et selskab løber ind i problemer herhjemme, men vi ønsker ikke, at staten investerer i konkrete projekter. Vi tror på, at man skal kigge fremad i denne hurtige branche, og derfor mener vi, at man bør arbejde på at forbedre rammevilkårerne for branchen, siger Henrik Egede, kommunikationschef i IT-Brancheforeningen.
Den holdning deles af ITEK, der blandt andet har mere erhvervs-målrettet forskning på ønskesedlen.
- I dag er der på mange områder et gab mellem forskningen og erhvervslivet, og vi kunne derfor godt tænke os mere anvendt forskning. Staten skal ikke give tilskud til byggeri eller lignende, men bør forbedre betingelserne ved for eksempel at finansiere vidensoverførsel eller lignende, siger Søren Rathmann.
AMD lægger ikke skjul på, at muligheden for en fed byggecheck fra den tyske stat var en afgørende faktor, da selskabet skulle finde en lokalitet til den nye fabrik.
- Med godkendelsen fra den tyske stat har vores projekt passeret en af de væsentligste finansielle milepæle, siger Bob Rivet, økonomidirektør i AMD.
