Basse Bergqvist vinder retten til dixa.dk

Stifteren af det konkursramte bredbåndsselskab Dixa Net, Basse Bergqvist, har vundet retten til domænenavnet dixa.dk tilbage fra det webhostingfirma, som havde registreret navnet. Firmaet var villig til at slippe domænet for en klækkelig erstatning, men skal efter en klagesag levere det retur inden fire uger - kvit og frit.

Stifteren af den kuldsejlede bredbåndsleverandør Dixa Net, Basse Bergqvist, har vundet retten til domænenavnet dixa.dk tilbage.

Navnet var blevet registeret af et selskab fra Frederiksberg, der ville drive en et firma under navnet Dixa Webhosting.

- Jeg har intet imod de unge mennesker, men jeg registrerede varemærkerne "Dixa" og "Dixa Net" tilbage i juni 2001, så der var jo tale om en klokkeklar krænkelse, siger Basse Bergqvist, der i dag bor i England, hvor han står i spidsen for Dixa Net PLC.

Klagenævnet for Domænenavne gav Basse Bergqvist medhold i klagen og har bedt den tabende part om at overdrage dixa.dk til direktøren inden fire uger.

Bergqvist: De ville have erstatning
Basse Bergqvist er tidligere formand for de danske internetudbydere og var en af hovedkræfterne bag Dansk Internet Forum (DIFO), som i dag fastlægger retningslinjerne for .dk-domænet.

- DIFO er jo stort set min opfindelse. Derfor er hele sagen også meget principiel for mig. Jeg har altid haft det svært ved at acceptere navnebørser, hvor nogle lukrerer på at tjene penge på navne, siger han.

Basse Bergqvist henviser til, at han skyndte sig at sende en mail til dem, der havde registreret dixa.dk, da han ville gøre dem opmærksom på, at registreringen krænkede hans varemærker.

I løbet af dialogen fremgik det, at de var villige til at opgive domænenavnet mod en klækkelig erstatning.

- Derfor gik jeg til klagenævnet, fortæller han.

Vil ikke udelukke dansk comeback

Basse Bergqvist driver i dag bredbåndsforretning i England, hvor Dixa Net er fortsat som forretning på trods af selskabets danske konkurs.

- Dixa Net har aldrig været helt lukket. Vi løb tør for penge i Danmark, og det var ærgerligt, men forretningen er fortsat i England, hvor det kører godt, siger Bergqvist.

Sidste år åbnede han bredbåndsselskabet Orza herhjemme, der sælger bredbåndsforbindelser til boligforeninger.

- Jeg vil ikke udelukke, at jeg holder fast i Dixa-navnet, fordi vi har tænkt os at vende tilbage til det danske marked på et tidspunkt, siger han.

Basse Bergqvist oplyser, at han stadig er sigtet for bedrageri i forbindelse med tyveri af computerudstyr for millioner af kroner fra Dixa Net, men at det langt fra holder ham vågen om natten.

- De har ingen sag, så var der jo nok sket noget nu, siger Basse Bergqvist, der har klaget til Menneskerettighedsdomstolen over politiets behandling af hans sag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job