Frikøb af de såkaldte geodata flytter rundt på en stribe udgifter på diverse it-budgetter.
Både i forhold til køb og salg af data, men også personaleudgifter til håndtering af data.
Ifølge en detaljeret business case fra Digitaliseringsstyrelsen over projekterne scorer den private sektor i alt over 800 millioner kroner på frigivelsen.
Ejendomssektoren scorer 248 millioner kroner, forsyningsseksektoren 380 millioner kroner, og fødevaresektoren 8,9 millioner kroner.
Dertil kommer kortsektoren, der lander på 58,8 millioner kroner og transportsektoren, der får 23,2 millioner kroner ind frem mod 2020.
Iværksættere rammer 70 millioner kroner og øvrige sektorer
33,4 millioner kroner, viser business casen.
Mister salgsindtægter for millioner
Indtægterne stammer delvist fra et frikøb, som det offentlige betaler.
Dermed går især kommunerne og Geodatastyrelsen glip af mange millioner i salgsindtægter.
Ifølge business casen mister kommunerne op til 96,3 millioner kroner i salgsindtægter, og Geodatastyrelsen mister hele 202,7 millioner i salgsindtægter frem mod 2020.
Omvendt kommer staten og regioner ud med et lille plus på bundlinjen.
En tabel viser i øvrigt, hvilke konkrete statslige virksomheder der blandt andet kommer til at tjene på projektet.
Posten, Dong og rejseplanen.dk
Ifølge business casen fra Digitaliseringsstyrelsen sparer følgende navngivne statslige selskaber på de frikøbte geodata:
Rejseplanen
11,9 millioner kroner
PostDanmark
8,6 millioner kroner
Dong Energy
12,4 millioner kroner
Energinet.dk
8 millioner kroner
Ligesom forsyningsvirksomheder Vejle, Viborg og Horsens Spildevand forventes at spare små 10 millioner kroner hver.
Kilde: Business case fra Digitaliseringsstyrelsen.
Læs også:
