Memory Card Technology gik i betalingsstandsning i 2001.
Forleden - 1. juli 2013 - afgjorde Vestre Landsret, at revisionerne PwC og Ernst & Young sammen med John Trolle skal betale en erstatning på 177 millioner kroner.
Egentlig skal John Trolle betale hele regningen, men det er næppe realistisk al den stund, at han har været erklæret personlig konkurs og nu sidder i fængsel.
Derfor valgte revisorerne allerede kort efter dommens afsigelse at melde ud, at de stærkt overvejer at anke sagen.
Professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet vurderer overfor Computerworld, at såfremt sagen havner i Højesteret, vil der gå yderligere "et par år" inden den endelige dom falder.
Fra 2001 til 2015 er der altså gået næsten 14 år.
Erstatningssag afventer straffesag
Men hvorfor skal der gå så lang tid? Her spiller flere forhold unægteligt ind.
For omkring den netop afsluttet erstatningssag - som de dømte revisiorer dog overvejer, om de vil anke - besluttede man, at man ville afvente udfaldet af straffesagen.
Ergo skulle sagerne ikke køre sideløbende.
Men straffesagen var ikke ligefrem udtryk for en lyndom til John Trolle.
Faktisk blev den først endelig afsluttet i 2010 i Landsretten. Men det skete efter John Trolle og hans økonomidirektør ankede en dom fra Københavns Byret.
Af dommen i Landsretten fremgår det da også, at sagsbehandlingen har været urimelig lang.
Domstolen slår faktisk fast, at John Trolles menneskerettigheder er blevet overtrådt. Derfor fik han straf-rabat, som var regnet ind i straffen på seks års fængsel.
Også i erstatningssagen blev spørgsmålet om menneskerettigheder taget op af de sagsøgte.
Imidlertid understregede kurator Per Magid i retten, at boet på ingen måde var den fodslæbende i den sag.
Uomtvistligt er det, at mange penge og en del prestige er på spil i sagen.
Store interesser på spil i kompliceret sag
For flere af de bankfolk, der i sin tid udlånte penge til it-virksomheden med de blanke revisorpåtegninger, har høje poster i erhvervslivet i dag.
Men dommen i Vestre Landsret forleden er de blevet så godt som renset for sjusk og dårligt bankarbejde.
For ifølge erstatningsdommen har de ikke blot været oppe imod en kriminel topchef, de har også haft at gøre med nogle revisorer, der svigtede deres ansvar.
På bundlinjen står, at Domstole og politi sikkert har fået sig lidt at tænke over, når det gælder hastigheden i sagen.
Men også de involveredes anke af domme, spiller en rolle for de årelange opgør.
Og endelig er der naturligvis tale om komplicerede forhold, hvor mange interesser har været på spil.
Lige nu ligner hele erhvervsskandalen unægteligt en af de mest langstrakte landet har set.
