Du kan fuldt lovligt score en dusør på op mod 400.000 kroner i en indviklet og stor dansk svindelsag, hvis du kan hjælpe med at inddrive et millionbeløb hos sagens hovedperson.
Det vurderer Bagmandspolitiet, som dog understreger, at både informationer og eventuel inddrivelse af pengene, skal holde sig inden for lovens rammer.
Baggrunden er, at en enke, Karin Herremans, frygter at komme i klemme i det kæmpe opgør i kølvandet på kollapset af Memory Card Technology (MCT) for mere end 12 år siden.
Hun har siden fået to belgiske retsinstansers dom på, at John Trolle skal betale hende cirka 1,6 millioner kroner.
Pengene stammer fra et lån hun gav John Trolle, da hun netop havde mistet sin mand og var i en sårbar situation.
Imidlertid har hun ikke set en krone og udlover derfor en dusør på 25 procent til dem, der kan opspore pengene.
Læs mere om det her.
Skal inddrives lovligt
Hos Bagmandspolitiet forklarer vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen til Computerworld, at det at udlove sådan en dusør skam kan være lovligt.
"Ja det er formentligt lovligt forudsat, at man ikke herved opfordrer nogen til at give information eller søge pengene inddrevet på en ulovlig måde," forklarer han i en mail til Computerworld.
Han understreger, at han udtaler sig generelt og kun vil svare på mere generelle spørgsmål.
Forstår du frustrationen hos hende? Og de andre ofre?
"Det synes jeg ikke rigtigt, jeg bør udtale mig om."
"Det er jo i givet fald en menneskelig følelse, der ikke rigtigt har noget med mig som anklager i SØK at gøre."
Han bekræfter dog, at Bagmandspolitiet tit oplever at folk som har været udsat for økonomisk kriminalitet og har penge til gode er frustreret over, at de ikke kan få dem igen fra den som har snydt dem.
Et liv i sus og dus
"Det anførte gælder i særdeleshed, hvis de forurettede samtidigt oplever, at dem som har snydt dem synes at leve et "liv i sus og dus"."
"Det anførte er også en af grundene til at vi lægge meget vægt på at forsøge at få konfiskeret udbytte af kriminalitet," forklarer han videre.
Forsøger Bagmandspolitiet at opspore mulige skjulte formuer? Eller har I gjort det tidligere i John Trolles tilfælde?
"Ja det gør vi."
"Vi har jo for cirka 5 år siden fået en særlig sporingsgruppe, der blandt andet beskæftiger sig med at opspore udbyttet fra kriminalitet og hvis man finder noget så få det beslaglagt."
"Vi har jo blandt andet fået beslaglagt midler i Hong Kong som Michael Ljungmann havde gemt der i IT Factory sagen."
Tavs om mulig Trolle-jagt
"Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi i MCT-sagen forsøgte at få beslaglagt den båd som Trolle overgav til Aagaard (John Trolles tidligere samlever, red), men at det ikke lykkedes fordi retten ikke ville beslaglægge den" forklarer han og oplyser, at det skyldes diverse leasingarrangementer i forbindelse med båden, der var flere millioner kroner værd.
"Om vi pt. leder efter aktiver som Trolle måtte være i besiddelse af vil jeg ikke udtale mig om," slutter han.
For nogle måneder siden blev en erstatningssag afgjort i kølvandet på MCT-sagen.
Her blev topchef John Trolle dømt til at betale 177 millioner kroner til boet i form af primært storbankerne Danske Bank og Nordea.
Penge, som John Trolle, der i dag hedder John Rasmussen og afsoner dom i Sdr Omme Statsfængsel, formodentlig ikke har, og som revisionsfirmaerne Ernst & Young og PwC derfor nok skal betale.
Læs mere:
John Trolle i gang med it-comeback fra dansk fængsel
Tidslinje: Her er hele Memory Card-skandalen
Peter Warnøe forsøgt fuppet af it-svindler
