Mobilselskabet 3 udvider salgsstyrken

Massiv markedsføring og lavere priser har givet mobilselskabet 3 så mange henvendelser, at selskabet nu ansætter 21 nye sælgere. Det danske mobilmarked er akkurat lige så aggressivt som 3's danske direktør havde forventet.

På trods af kun at have en promille af de danske mobilkunder har mobilselskabet 3 ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen.

Presset af efterspørgslen har mobilselskabet i dag ansat 21 nye sælgere, der skal overbevise danskerne om at investere i næste generations mobiltelefoni, 3G.

Ansættelserne bringer 3's medarbejderstab op på 241 ansatte i Danmark, og de kommer efter at mobilselskabet har ført en aggressiv markedsføring i tv, aviser og på nettet.

- Vi har oplevet, at vi får så mange kundehenvendelser, at vi har brug for flere sælgere til at håndtere det. Vi oplever et øget salg, og jeg tror ikke, at vi færdige med at ansatte endnu, siger 3's danske direktør, Christian Jørgensen.

Statistik fra IT- og Telestyrelsen viser, at tilsvarende kampagner kun tiltrak 3.425 danske kunder i 3's første tre måneder.

Det er langt fra den mellem halve og hele million kunder, som selskabet ifølge teleanalytiker John Strand, Strand Consult, har brug for i Danmark, hvis forretningen skal løbe rundt.

Alligevel mener Christian Jørgensen, at alt går efter planen, og at der i selskabets overordnede forretningsplan er taget højde for, at massiv markedsføring kan være nødvendig.

- Det er klart, at man ikke kan komme som nyt selskab og sige til potentielle kunder, at de skal købe noget, uden at de ved, hvad det er. Men vi er tilfredse med, hvad der kører, og det ligger inden for det, vi regner med, siger han.

Samtidig siger Christian Jørgensen, at prisændringer også er en del af planen på det hårde danske mobilmarked.

- Danmark har en meget aggressiv konkurrencesituation, og den må vi tilpasse os hele tiden. Vi har sænket priserne i januar, og det er ikke sidste gang, at vi ændrer prisstrukturen. Man skal hele tiden være oppe på mærkerne på det danske marked, der er så dynamisk og aggressivt, siger han.

Ud over de nye sælgere ansatte 3 allerede midt i februar nyt administrativt personale, der skal håndtere de kunder, det lykkes sælgerne at lokke ind i folden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S