Ny afsløring: Obama kan læse dine krypterede mails

Nye dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden viser, at amerikanske og britiske efterretningstjenester kan omgå net-kryptering. Store udbydere har indbygget bagdøre i deres krypteringsteknologier, som gør det lettere for spionerne at bryde ind i kundernes data.

Artikel top billede

Amerikanske og britiske efterretningstjenester har ifølge den britiske avis The Guardian knækket en stor del af de krypteringsteknologier, som ellers skulle beskytte millioner af internet-brugeres privatliv, personlige data og e-mails.

Det viser en stribe nye tophemmelige dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Dokumenterne viser, at det er lykkedes det amerikanske NSA (National Security Agency) sammen med det britiske GCHQ (Government Communications Head Quarters) at undergrave de garantier om beskyttelse mod kriminalitet og overvågning, som internet-firmaer giver deres kunder, når det gælder online-kommunikation, banktransaktioner på nettet og sundhedsjournaler.

De to efterretningstjenester har ifølge dokumenterne fra Snowden benyttet en bred vifte af metoder til at komme uden om den "omfattende brug af kryptering", som det hedder i dokumenterne.

En af de mere opsigtsvækkende punkter i de nye dokumenter er, at de amerikanske og britiske spiontjenester har samarbejdet med en stribe navngivne net-udbydere om at indbygge hemmelige svagheder - såkaldte bagdøre - i den krypteringsteknologi, som beskytter kundernes data.

Ifølge dokumenterne er arbejdet med at bryde gennem net-kryptering en del af et ti års-program gennemført af NSA. Programmet fik angiveligt et gennembrud i 2010, som ifølge dokumenterne gjode store mængder af data tilgængelige for "udnyttelse".

Koster milliarder af kroner

Arbejdet med at bryde internet-krypteringen har haft et årligt budget på næsten halvanden milliard kroner (250 millioner dollar), som blandt andet er brugt på at tilrette internet-udbyderes design af produkter og krypteringsværktøjer. De samlede udgifter løber ifølge dokumenterne op i 4,5 milliarder kroner (800 millioner dollar).

Som en del af programmet har det britiske GCHQ arbejdet på at udvikle måder at få adgang til krypteret net-trafik hos de fire udbydere Hotmail (Microsoft), Google, Yahoo og Facebook.

Efterretningstjenesterne anser ifølge dokumenterne evnen til at bryde kryptering som vital for deres opgave med at forebygge terrorisme og fremmede magters indsamling af data og informationer.

Læs også:

NSA fyrer næsten alle system-folk for at undgå ny Snowden

Overvågning: It-giganter slæber Obama i retten

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S