Før du flytter til Office 365 og Google Apps: Det skal du huske

Stadig flere danske virksomheder vælger at gå i skyen med Office 365 og Google Apps. Her er et par råd til, hvad man skal huske på, inden man tager springet

Artikel top billede

En lang række danske virksomheder har over de seneste år valgt at skifte lokale mailservere ud med en cloud-baseret løsning, ligesom stadig flere også har kig på, om det giver mening at rykke selve kontorpakken ud i skyen.

Mange træffer denne beslutning, fordi man dermed i princippet hverken skal bekymre sig om drift eller vedligehold af it-løsningen.

Men man bør huske på, at den fordel ikke er det eneste, man skal fokusere på, skriver CIO-rådgiver i Forrester, TJ Keitt, i et blogindlæg, hvor han fortæller om de samtaler, han har haft med kunder af Office 365 og Google Apps.

"Et ord, der ofte dukkede op i disse samtaler, var 'enkelt.' Som i "Vi forventer, at vi ved at flytte til [Google Apps eller Office 365] vil simplificere vores [omkostninger, it-ledelse, brugeroplevelse etc.]"

Men TJ Keitt forklarer, at der er et "men" i forhold til indfrielsen af disse forventninger:

"Enkelhed i disse miljøer har en omkostning. Virksomheder og it-ledere skal være sikre på, at de er villige til at betale som en betingelse for at få fordelene ved skyen," skriver han i sit indlæg.

Forrester-rådgiveren peger blandt andet på følgende problemstillinger:

1) Selve kontraktdelen bliver mere enkel - hvis du kan leve med standardaftalen.

"Disse spillere er i stand til at levere meget effektive services til lave omkostninger, fordi de ikke tillader en masse afvigelse fra standard service-aftalen."

2) Løsningerne er lette at implementere - hvis du er villig til at bryde med fortiden.

"Mange af de succesfulde udrulninger af Google Apps og Office 365, som vi har studeret, har et fællestræk: It-ledere besluttede ikke at flytte flere års indhold over på disse services."

3) Løsningerne gør det let at køre en collaboration-infrastruktur - hvis du ikke har brug for en masse tilpasninger og integration til on-premise.

"Mange SharePoint Online-kunder fortæller os, at de fortsat vedligeholder on-premise Sharepoint, fordi cloud-miljøet ikke kan rumme deres tilpassede integreringer, applikationer og workflows," skriver TJ Keitt fra Forrester.

Dette bør du også huske på

Desuden skriver TJ Keitt, at det er meget muligt, at cloud-løsningerne kan gøre brugeroplevelsen mere enkel, men at det kræver, at du kan overbevise medarbejderne om, at ændringerne er det hele værd - hvilket kræver en del i forhold til change management.

Læs hele hans indlæg her.

Hvis du skulle beslutte dig for at satse på en cloud-løsning, kan du med fordel starte forberedelserne ved at læse vores guide:

Trin for trin: Sådan migrerer du til en cloud-løsning

Stadig flere vælger cloud

En opgørelse fra Gartner har vist, at otte procent af det totale marked for kontor-software i dag er cloud-løsninger.

Cloud-delen svarer rundt regnet til 50 millioner virksomhedsbrugere, der kører eksempelvis e-mail, kalender og kontor-applikationer som en online-service.

Gartner vurderer samtidig, at vi står på tærsklen til et større skift, så cloud-andelen vil være steget til 33 procent i 2017 og 60 procent i 2022.

Det er primært Office 365, der har vundet indpas herhjemme indtil videre. 

Blandt de store kunder her i landet finder man i dag blandt andre ISS, B&O, SuperGros, Fredericia Kommune, A.P. Møller - Mærsk, Dong Energy, Coloplast og Konica Minolta.

Vi har også tidligere bragt interviews med CIO'erne i Svendborg Kommune, Grundfos og Chr. Hansen, der alle har valgt at skifte til Microsofts cloud-løsning.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også

Så mange kører email og kontorpakker fra nettet

Trin for trin: Sådan migrerer du til en cloud-løsning

Google trækker nyt våben med gratis kontorpakke

Derfor har Google det svært mod Microsoft i Danmark

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Tekniske analytikere med forståelse for netværk

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos