Tech er magt - og magten er ikke vores

Klumme: Den amerikanske regering lukkede med én mail til to af verdens kraftigste AI-modeller for kunderne uden for USA. Episoden viser, hvor lidt kontrol Europa har over den teknologi, vi for længst har gjort os ekstremt afhængige af.

Artikel top billede

(Foto: Jametlene Reskp / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

I fredags modtog Anthropic, selskabet bag den kunstige intelligens Claude, en eksportkontrol-ordre fra den amerikanske regering.

Adgangen til de to nyeste modeller, Fable 5 og Mythos 5, skulle øjeblikkeligt lukkes for allle, der ikke er amerikanske statsborgere.

Anthropic lukkede derefter modellerne helt ned, da de ikke kan skelne mellem amerikanske og ikke amerikanske brugere.

Mythos 5 og Fable 5 er de kraftigste modeller, Anthropic har bygget. Fable 5 er den offentlige udgave, hvor de farligste kapaciteter er spærret eksempelvis til at lave cyberkriminalitet.

Mythos 5 er samme model uden spærringer.

Den er kun givet til en håndfuld af de største, primært amerikanske virksomheder, så de kan lappe sikkerhedshullerne i software, før modellen slippes løs. Angiveligt er Mythos 5 så kraftfuld, at den kan være farlig i hænderne på cyberkriminelle.

Selv om Anthropic har interesse i at hype deres produkter, er der nok noget om snakken.

Da Mozilla satte Mythos 5 til at gennemgå koden bag browseren Firefox, fandt den 271 sikkerhedshuller i ét enkelt gennemløb. Det var flere, end virksomhedens egne sikkerhedsfolk havde fundet i de forudgående 18 måneder.

Adgangen er blevet et magtmiddel

Den, der ejer vejen, bestemmer, hvem der må køre på den.

Vores digitale infrastruktur i Danmark og Europa - fra forvaltning til forskning og forretning, er bygget oven på modeller, vi ikke ejer, men kun har adgang til.

Det passer ind i en erklæret amerikansk strategi. I sin AI-handlingsplan fra sommeren 2025, som ganske sigende hedder "Winning the Race," gjorde Trump-administrationen det til et nationalt sikkerhedsmål at opnå "ubestridt og uudfordret global teknologisk dominans."

Midlet er en statslig indsats for at få allierede til at bygge ovenpå hele den amerikanske AI-stak, fra chips til AI-modeller og på den måde forblive afhængige af amerikansk tech frem for kinesiske alternativer.

Og selvom fredagens lukning måske udspringer af en længere strid mellem den amerikanske regering og Anthropic, viste den tydeligt at den amerikanske regering er villige til at tvinge et amerikansk selskab til at slukke sine tjenester, når det tjener landets interesser.

"America First. Always," som en talsperson fra Pentagon formulerede det.

Hvad Europa skal gøre nu

At læne sig op ad USA er med al tydelighed ikke længere holdbart.

Det første, vi selv kan gøre, er at opbygge modstandskraft.

Det begynder at finde ud af, hvor i den offentlige sektor og i virksomhederne vi er kritisk afhængige af amerikanske modeller og tech, vi ikke selv kan tænde igen, hvis adgangen lukker? Og hvor giver det mening at skifte til alternativer og hvor gør det ikke?

Det har vi endnu ikke det fulde overblik over.

Og hvor vi kan, bør vi udskifte amerikansk tech med åbne sprogmodeller, vi selv kan køre, og som derfor ikke kan slukkes udefra.

De er ganske vist bagud. De bedste åbne modeller ligger nogle måneder efter de førende amerikanske, og Europas egne, som franske Mistral, er endnu længere tilbage.

Men for en stor del af de opgaver, forvaltning og erhvervsliv faktisk bruger AI til, er en model, der er et halvt år bagud, men som ingen kan lukke for, et bedre valg end den nyeste, man blot låner adgang til. Og så kan de også hostes lokalt, så man kan bruge dem til fortrolig data.

Men et lille land kan ikke gøre noget ved det alene. EU er central og EU-Kommissionen forbereder ny lovgivning, blandt andet en Cloud and AI Development Act, der skal sætte fart på europæiske datacentre og AI. Men lovgivning tager år. Derfor kan vi ikke nøjes med at vente på loven.

Vi skal også bygge egen kapacitet, ikke kun for at have et alternativ, men for at vende afhængigheden om. Et Europa, der selv leverer teknologi, amerikanerne er afhængige af, har noget at forhandle med.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job