Morgen-briefing: Databeskyttelse bliver mere tilgængeligt på Grønland / Google vil bruge IP-adresser fra EU og GB til reklamer, og du kan ikke sige nej tak / Indien bygger digitalt velfærdssystem for milliarder

Databeskyttelse bliver mere tilgængeligt på Grønland. Google vil bruge IP-adresser fra EU og GB til reklamer, og du kan ikke sige nej tak
Indien bygger digitalt velfærdssystem for milliarder. Morten B. Jørgensen bliver ny direktør i Sentia.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pinligt! Kvajebajer! Godt det er fredag!!

I går fik jeg skrevet om en fodboldspiller, der scorede et mål i kampen mellem England og Kroatien.

Ok, jeg lavede en fejl. Jeg synes helt bestemt, at DR.dk skrev, at Wayne Rooney scorede mål, men han gik på pension for flere år siden. Selv om jeg fik opdateret fejlen på Computerworld’s hjemmeside, så fanger bordet jo i et nyhedsbrev.

Efter at have banket mig selv i hovedet, trykker jeg hermed på pyt-knappen. Det er jo netop det, jeg fortæller til min søn: At han i dette liv kommer til at lave en masse fejl.

Tak til jer kvikke læsere og velkommen til denne morgenbriefing i dag, fredag 19. juni. Skriv altid gerne med ris og ros, og lad os så holde os til tech og it.

Databeskyttelse bliver mere tilgængeligt på Grønland

For at sikre høj beskyttelse af personoplysninger styrker Datatilsynet deres indsats i Grønland i forhold til databeskyttelse.

Det sker med en ny hjemmeside, der både er skrevet på grønlandsk og dansk. Målet er at gøre det lettere for borgere, myndigheder og virksomheder at finde information og vejledning om databeskyttelse.

Google vil bruge IP-adresser fra EU og GB til reklamer, og du kan ikke sige nej tak

Google bruger i dag IP-adresser til at dirigere trafik og levere annoncer via kundetags, SDK’er, http-kald og data-uploads.

Men fra 3. august bliver de samme IP-adresser brugt til at "identificere enheder med henblik på måling og annoncepersonalisering."

Google vil fremover bruge IP-adresser til at målrette og tilpasse annoncer til dig og mig. Det skal både ske i Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), Storbritannien og Schweiz. Det skriver Bleeping Computer.

IP-adresser bruges i online tjenester og ved næsten alle forespørgsler, men det er nyt at IP-adresser juridisk bliver brugt som en personoplysning, da det er imod landendes GDPR-regler.

Ifølge Bleeping Computer er det netop det, der udløser krav om samtykke efter britisk og europæisk lovgivning. Google har i andre dele af verden brugt IP-signaler i annoncering til blandt andet at bekæmpe spam og svindel og siger selv, at IP-data allerede bliver brugt i annonceøkosystemet.

Hvad kan du selv gøre?

Google nævner ikke et konkret tidspunkt, men siger, at det bliver muligt, på et tidspunkt, selv at vælge til eller fra, om du ønsker IP-baseret personalisering. Det sker på myadcenter.google.com

Spørgsmålet er om, det svævende samtykke er godt nok til brugere til os i Danmark, og i de berørte regioner?

Indien bygger digitalt velfærdssystem for milliarder

Kontante udbetalinger er blevet et nyt økonomisk værktøj i Indien for at holde de fattigste borgere ude af dyb fattigdom.

17 ud af Indiens 28 delstater i Indien tilbyder nu månedlige kontantudbetalinger til borgere mod blot fire delstater i 2919 målrettet især kvinder, landmænd og nu også arbejdsløse unge.

Ordningen udgør knap en procent af Indiens BNP, og rapporter peger på, at det er et redskab til at håndtere to akutte økonomiske udfordringer: Et svagt privatforbrug og vedvarende arbejdsløshed.

Ifølge BBC er offentlige bevillinger til ordningerne vokset fra under to milliarder dollar i 2015 til næsten 30 milliarder dollar i dag. Det svarer til cirka 195 milliarder kroner. Det er særligt AI og arbejdsløshed, der presser Indien.

»Arbejdsløshed er et særligt stort spørgsmål i Indien, hvor fremkomsten af AI og klimachok gør indkomststrømme mere usikre. Disse ordninger er typisk designet til at skabe en midlertidig indkomstbro,« siger Pankhuri Shah fra ProjectDEEP til BBC.

Morten B. Jørgensen bliver ny direktør i Sentia

Morten B. Jørgensen bliver ny direktør i Sentia, som er en del af Aeven Group, og er en dansk cloud-serviceleverandør. Morten Jørgensen vil repræsentere Sentia i den bredere ledelsesstruktur i Aeven og Morten Jørgensen at styrke samarbejdet mellem Sentia og Aeven. I alt 130 medarbejdere arbejder i Sentia, der har kontor i Ballerup, Odense, Aarhus og Budapest.

”Jeg ser betydelige muligheder for at videreudvikle vores løsninger og styrke vores partnerskaber med kunderne. Mit fokus vil være at sikre stabilitet, skabe bæredygtig vækst og fortsætte med at levere det høje serviceniveau, som vores kunder forventer af os,” siger Morten Jørgensen i en pressemeddelelse.

Morten B. Jørgensen har tidligere været Chief Commercial Officer (CCO), men overtager altså nu det overordnede ledelsesansvar med fokus på at accelerere væksten og styrke Sentias position på markedet.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

Digitaliseringskonsulent til Vallensbæk Kommune

Københavnsområdet

Jyske Bank

IT Category Manager

Midtjylland

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S