Prosa: Færre it-mænd tager barselsorlov

Færre og færre af de mandlige medlemmer af it-fagforeningen Prosa tager mere end to ugers barselsorlov. Økonomien spiller en stor rolle, mener fagforeningen, som derfor bakker op om en central barselsfond.

Færre og færre mandlige it-ansatte vælger at tage en del af barselsorloven, til trods for at den for to år siden blev udvidet med et halvt år. Det vurderer faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen fra it-fagforeningen Prosa.

- Mænd vælger ikke barsel, når jobmarkedet er svækket, som det er i øjeblikket. Og samtidig er der to uger, som mændene før havde eneret til, som nu er blevet fællesgods, og så tager kvinderne også dem, siger hun.

Mændenes faldende lyst til at passe børn hænger desuden sammen med, at mænds lønninger oftest er højere end deres koner og kæresters og dermed sværere at undvære for familien.

- Det er selvfølgelig dyrest for familien, at den, der tjener mest, går på barsel. Det er netop derfor, at vi støtter op om den centrale barselsfond, for vi vil gerne give mændene den mulighed, siger Hanne Lykke Jespersen.

Økonomisk gulerod til mænd

Hun peger selv på, at et økonomisk incitament kan være netop det skub, der skal til, for at mænd i højere grad udnytter muligheden for at tage barselsorlov.

På en fabrik, hvor hun tidligere arbejdede, og hvor der ikke var tradition for, at mænd tog nogen orlov i forbindelse med fødsler, blev der via personaleklubben indført en gave til de mænd, som tog 14 dages barsel - en check svarende til det beløb, de mistede ved at være på dagpenge i perioden.

- Det ændrede fuldstændig kulturen omkring det, og alle tog nu deres 14 dage. Så en økonomisk gulerod betyder meget, siger Hanne Lykke Jespersen.

I it-virksomheden SAS Institute har mændene mulighed for at tage op mod 12 ugers betalt barselsorlov, og det benytter de sig af, fortæller HR-ansvarlig Lise Krogh.

- Vi har også en politik om, at det er OK, så det er sædvanen, at mændene tager en del af barselsorloven ud over de to første uger, siger hun.

I dag, 8. marts, er Kvindernes Internationale Kampdag, og den har en række organisationer, inklusive Prosa, valgt at bruge som et fremstød for en central barselsfond.

Den skal udligne mellem arbejdspladser, således at der ikke er større udgifter forbundet med at have kvindelige ansatte i den fødedygtige alder end mænd i samme aldersgruppe.

I Dansk Industri mener man dog, at barselsorloven fortsat skal høre under det område, som reguleres af overenskomstforhandlingerne. De foregår i øjeblikket mellem en række arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec