Hardwareforhandler dropper it-veteran

Efter blot et år i stolen stopper it-veteranen Steen Louis Reinholdt som direktør i hardwareforhandleren Commitment Data, efter to af selskabets ejere har købt den tredje ud. De to ejere - Carsten Madsen og Dan Lindahl - har i stedet indsat Gert Bendsen som topchef i selskabet.

Et enkelt år holdt it-veteranen Steen Louis Reinholdt i direktørstolen hos hardwareforhandleren Commitment Data.

Han kom til selskabet januar sidste år med en option på at købe sig ind, men den option røg i vasken, da hans selskab, Wizdom, måtte standse betalingerne.

Nu er han erstattet på direktørposten af Gert Bendsen, der hidtil har været økonomidirektør i Commitment Data.

Udtrådt af bestyrelsen

Steen Louis Reinholdt har også siddet i bestyrelsen i tre år, men den er han trådt ud af sammen med Rene Vedø Jeppesen og Kresten Kamper.

Han er mest kendt for sammen med Peter Warnøe at have stiftet it-forhandleren Complet, der i 1997 blev solgt til Merkantildata, som i dag hedder Ementor.

Omrokeringen i Commitment Data kommer, efter at to af selskabets ejere, Carsten Madsen og Dan Lindahl, for få uger siden købte den tredje ejer, Steffen Bloch, ud af firmaet.

Regner med nulresultat

Efter fire år i træk med et overskud på nogle få millioner kroner regner den nye administrerende direktør, Gert Bendsen, med et nulresultat i 2003, afhængig af størrelsen på ekstraordinære poster.

- Det var et fornuftigt år, men ikke så godt som de tidligere. Nu har vi valgt at fokusere vores forretning på det, vi har været gode til gennem syv år, nemlig at være stærk på IBM og HP over for de kunder, som kender os godt, siger Gert Bendsen.

Forklaringen på sidste års vigende resultat skal findes i, at selskabets fjerde medejer og hidtidige administrerende direktør, Carsten Weiss, blev købt ud, da han blev erstattet på direktørposten af Steen Louis Reinholdt.

Gert Bendsen betegner dog ikke nulresultatet som kritisk og siger, at Steffen Blochs exit fra selskabet ikke har noget med resultatet at gøre.

I 2004 er målet en omsætning på 200 millioner kroner, et overskud på en til to procent af det og 35 medarbejdere.

Det skal nås gennem et lidt større fokus på webhandel og intelligent salg af hardware, som Gert Bendsen formulerer det.

Ud over hardware sælger Commitment Data også enkelte softwareløsninger, ligesom selskabet har systemkonsulenter, der kan gå i dybden på salg af storage og serverkonsolideringer.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job