"At tro vi fortsat kan lade leverancen af internet og bredbånd alene være et privat initiativ er utopi og en bombe under vores samfund."
Sådan lyder budskabet fra administrerende direktør i Dansk IT, Per Andersen, i en ny klumme på Computerworld.
Per Andersen argumenterer for, at staten er nødt til at komme ind i kampen med at sikre hurtigt bredbånd til danskerne - alle danskerne vel at mærke.
"Der er områder i Danmark, hvor man ikke kan få hurtigt bredbånd, og det er en myte, at det kun er i yderområderne. Der er også udfordringer i flere af landets storbyer med leverance af hurtigt internet."
"Enten må staten tage ejerskab af den grundlæggende infrastruktur, og hvis dette ikke er muligt, må man sørge for digital forsyningspligt"
Når bredbånd bliver stadig vigtigere for alle danskere, skyldes det blandt andet et krav om, at man skal kommunikere elektronisk med det offentlige fra 2015, og at borgerne skal have en digital postkasse.
"Så der er ingen tvivl om, at internettet er på vej til at blive en basis-infrastruktur for det danske samfund - hvis det ikke allerede er det."
Per Andersen mener derfor i sin klumme, at det slet ikke er nok, når regeringen har et mål om at have en digital infrastruktur i verdensklasse, for der er stadig for mange huller i dækningen.
"Enten må staten tage ejerskab af den grundlæggende infrastruktur, og hvis dette ikke er muligt, må man sørge for 'digital forsyningspligt' helt på linie med, at der er 'el forsyningspligt'."
"I det hele taget kan man stille spørgsmålet, om vi kan basere vore danske digitale infrastruktur på privat og ofte udenlandsk ejerskab. Det har man ikke gjort med for eksempel veje, broer og jernbaner. Og det danske samfund bliver mindst lige så afhængigt af velfungerende digitale infrastrukturer som de fysiske," skriver Per Andersen.
Computerworld har bedt direktøren fra Dansk IT - en interesseorganisation for it-professionelle - om at uddybe pointerne i klummen og forholde sig til nogle af modargumenterne.
Spørgsmål til Per Andersen
Per Andersen, flere og flere danskere får mulighed for mobil bredbånd og kabel-bredbånd. Hvorfor mener du, at det ikke godt nok, som bredbånds-markedet kører i dag?
"Det er ikke godt nok, fordi der stadig er nogen, der ikke har tilstrækkeligt hurtigt bredbånd. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor hurtigt hurtigt er - i øjeblikket snakker man om en norm på omkring 100 Mbit, og det er der folk, der ikke kan få."
"Normalt er jeg tilhænger af de frie markedskræfter til at regulere markedet. Der er bare nogle situationer, hvor vi må erkende, at fremtidens samfund ikke kan fungere."
Du foreslår, at "staten kunne tage ejerskab af den grundlæggende infrastruktur." Hvordan skulle det fungere i praksis, når man har et privat marked i dag - skulle staten købe det?
"Det er nok ikke et sandsynligt scenarie af de årsager, du nævner. Så vi er i en eller anden mellem-løsning."
"Man kan desværre ikke lave beslutninger om, men det er jo en gammel diskussion, om man skulle have solgt infrastrukturen fra, da man solgte TDC."
"Selve den grundlæggende infrastruktur kan jeg ikke forestille mig, at private skal kunne drive bedre end det offentlige"
Du sammenligner med anden kritisk infrastruktur som eksempelvis vejene og jernbanerne. En del pendlere vil måske mene, at det ikke ligefrem fungerer optimalt med transporten i dag - så skal man stræbe efter at efterligne det med bredbånds-infrastrukturen?
"Man kan jo diskutere, om det i virkeligheden ikke er privatiseringen, der har gjort det. Folk er utilfredse med den service, der ligger oven på skinnerne, og det er jo ikke offentligt. Selve infrastrukturen er skinnerne."
"På investeringstunge områder, hvor det er økonomien, der er det centrale element, er det interessant at have en offentligt styret eller ejet infrastruktur - lige så snart det bliver services, kan man godt stille spørgsmål ved, om staten er den rette til at drive det."
"Selve den grundlæggende infrastruktur kan jeg ikke forestille mig, at private skal kunne drive bedre end det offentlige, for det er et spørgsmål om kapitalisering af en stor investering. Der vil private gå ind og stramme skruen alt, hvad de kan, for at få en rentabilitet ud af de store investeringer."
Riget fattes penge, og i det, du nævner her, ligger jo en udgift til den danske stat. Mener du, at det er en nødvendighed, at staten punger ud på et eller andet plan?
"Ja, det er klart, at der er tale om en subsidiering af en eller anden form, og så kan man diskutere, om det skal være som på Bornholm, hvor man smider 60 millioner ind i et teleselskab, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at man laver en mere langsigtet, økonomisk plan."
"Selvfølgelig er der brug for det. Det er ikke anderledes, end hvis man skal have busser til at køre ud i et område, hvor der ikke er ret mange mennesker. Det er svært at få ret mange private aktører til at gøre det, for det kan man ikke lave penge på."
Nye toner fra telebranchen
Tidligere i år udtalte formand Jakob Willer fra Teleindustrien også, at visse områder af landet skal have adgang til bredbånd via statsstøtte.
"Vi mener fortsat, at man som udgangspunkt skal basere udbygning af mobilnet og bredbånd på private investeringer - på markedsvilkår og en regulering, det ikke favoriserer enkelte teknologier."
"Men vi kan dog også se, at der vil være kunder, som ikke vil blive forsynet med ordentlige bredbåndsforbindelser på rene markedsvilkår," sagde Jakob Willer.
Læs også:
