En netop offentliggjort rapport fra Produktivitetskommissionen indeholder en sand bredbåndsbombe.
For kommissionen foreslår, at man undersøger mulighederne for en opsplitning af telegiganten TDC.
De konkurrencemæssige udfordringer på bredbåndsmarkedet udspringer i høj grad af, at selskaberne anvender hinandens infrastruktur, og specielt at TDC's ejerskab af en række infrastrukturer kan svække konkurrenternes muligheder for at være konkurrencedygtige, vurderes det.
"Det vil derfor blandt andet være relevant at undersøge, i hvilket omfang funktionel separation af TDC's aktiviteter vil understøtte højere produktivitet via styrket konkurrence."
"Ved funktionel separation lægges de dele af en virksomhed, der har karakter af et naturligt monopol, dvs. infrastrukturen, over i et selvstændigt selskab," hedder det videre i rapporten.
TDC har ifølge EU-kommissionen en markedsandel på 61 procent på det danske bredbåndsmarked.
"Det er mere end de tidligere monopolvirksomheder i de fleste EU-lande," hedder det i rapporten.
Konkurrencen hænger nemlig sammen med udbredelsen af bredbånd, der igen er afgørende for produktiviteten i Danmark.
Og et redskab, der skal overvejes, er altså en opsplitning af TDC.
Ligesom Banedanmark
"En måde at skabe mere lige konkurrencevilkår for alle selskaberne kan være at sikre, at infrastrukturen ejes af et separat selskab, der ikke er aktivt på detailmarkedet. Den konstruktion kendes eksempelvis fra jernbaneområdet, hvor skinnerne ejes af Banedanmark, der ikke selv fører tog," fremfører kommissionen.
En separation af infrastrukturen fra de dele af virksomheden, der udbyder tjenester, kan udformes på forskellig vis, forklarer man.
"Infrastrukturen kan eksempelvis overføres til et separat selskab med selvstændig ledelse, men med samme ejer som det tjenesteudbydende selskab. Det betegnes funktionel separation."
"Alternativt kan infrastrukturens ejer pålægges at frasælge denne til et selskab, der ikke udbyder telerelaterede tjenester. Det betegnes strukturel separation," hedder det i rapporten.
Faktisk vil regeringen undersøge konkurrencen på bredbåndsmarkedet netop i 2014, hvilket altså er en god idé og bør gøres grundigt, ifølge den nye rapport.
Sådan gør Sverige og England
Konkurrence er en vigtig drivkraft bag produktivitetsudviklingen i den private sektor.
"Det gælder også på bredbåndsområdet," slår man fast.
Da bredbånd indgår som en vigtig teknologi i de fleste virksomheders produktion, vil et mere velfungerende bredbåndsmarked kunne øge produktiviteten i økonomien generelt, hedder det.
Sådan gør udlandet
Rapportens bagmænd har også kigget mod Storbritannien og Sverige.
Inden for den digitale infrastruktur kendes funktionel separation fra Storbritannien og Sverige, hedder det.
I Storbritannien forpligtede det oprindelige telemonopol BT sig i 2005 til at oprette en ny enhed, Openreach, til at drive infrastrukturen, oplyses det.
Openreach ejes af BT, men fungerer som et selvstændigt selskab.
Og i Sverige har det oprindelige telemonopol TeliaSonera også valgt at udskille de dele af virksomheden, der har karakter af et naturligt monopol, står der i rapporten.
Kritik af nuværende model
Den nuværende model til at styre området i Danmark får kritik.
Erhvervsstyrelsen har siden 2002 årligt fastsat maksimalpriser efter LRAIC-metoden på fastnetområdet, forklares det.
Modellen bruges til at beregne omkostningerne forbundet med at udbyde de regulerede såkaldte samtrafikprodukter.
Derudover træffer styrelsens årligt afgørelser om fastsættelse af maksimalpriser.
"LRAIC-prisfastsættelsesmetoden tager udgangspunkt i hvad de fremadrettede omkostninger burde være i et optimalt drevet net og selskab - baseret på den nyeste teknologi."
Hermed sikrer LRAIC-metoden både, at den pågældende udbyder får dækning for de relevante omkostninger, såfremt selskabet drives effektivt, og at der ikke betales en merpris på grund af ineffektivitet og forældet teknologi, oplyses det.
Men modellen er langt fra perfekt.
"Selvom maksimalpriserne beregnes på baggrund af en model, der tager udgangspunkt i lovgivningens principper, vil den konkrete beregning uundgåeligt involvere en række skøn," hedder det.
"Som følge af den hurtige teknologiske udvikling er det desuden en løbende udfordring at sikre, at LRAIC-modellen til stadighed afspejler de aktuelle forhold," lyder det om et andet problem.
Konklusionen er:
"Det er derfor vanskeligt objektivt at afgøre, om de maksimalpriser, modellen tilsiger, præcist afspejler de tilstræbte
principper i lovgivningen."
TDCs opkøb nævnes
TDC's konkurrenter på markedet for kabelbaseret bredbånd har en lille markedsandel sammenlignet med nye udbydere i de øvrige EU-lande, hedder det.
"I modsætning til udviklingen i EU som helhed er de nye udbyderes markedsandel tilmed en smule lavere end i 2005. Det kan bl.a. tilskrives TDC's opkøb af Fullrate og A+."
"Senest er det blevet offentliggjort, at TDC har købt tv- og bredbåndsselskabet ComX," fremhæver rapporten.
Kommissionen henviser også til Erhvervsstyrelsen, der peger på, at "TDC's meget stærke position på det danske marked til dels skyldes, at selskabet modsat de tidligere monopolvirksomheder i de fleste andre lande råder over et omfattende kabel-tv-net".
Kan man overhovedet gøre det?
Rapporten kommer også ind på mulighederne for overhovedet at føre en opsplitning ud i livet.
For Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke beføjelser til at påbyde funktionel eller strukturel separation, "men teleloven giver den regulerende myndighed, som i Danmarks tilfælde er Erhvervsstyrelsen, mulighed for under visse betingelser at gennemføre funktionel separation".
Men man slår også fast, at funktionel separation er et vidtgående indgreb.
Ifølge EU-lovgivningen kan funktionel separation kun pålægges selskaberne, hvis Erhvervsstyrelsen kan påvise væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer, og hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der i øvrigt kan pålægges udbydere med stærk markedsposition, ikke har kunnet løse de identificerede konkurrenceproblemer, forklares det.
"Det er en vanskelig bevisbyrde at løfte," konkluderes det.
Frasalg vanskeligt
En anden type opsplitning er meget vanskelig at tvinge igennem.
"EU-reglerne (eller den danske lovgivning) giver ikke Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en udbyder med stærk markedsposition at frasælge aktiviteter (strukturel separation)," hedder det i rapporten.
"Frasalg vil således forudsætte et politisk (lov)indgreb, der i givet fald skal ske i respekt for EU-lovgivningen. Der vil desuden være en række betydelige juridiske udfordringer forbundet med separationen bl.a. i relation til kompensation af de nuværende ejere af infrastrukturen, hvis de tvinges til et frasalg," påpeges det.
Læs kommentarer fra TDC og mere om rapporten senere på Computerworld.
