Dansk by går internet-amok - i en hel uge

Dansk storby vil gå internet-amok i en hel uge. Borgmester, it-virksomheder og mange andre vil hylde internettet ved en stort anlagt event.

Artikel top billede

De fleste kender Aarhus Festuge. Men nu har smilets by fundet endnu en grund til at holde en ugelang fest.

Nu skal internettet nemlig hyldes, lyder det i et omfattende materiale om begivenheden, der løber af stablen fra den 28. april til 2. maj 2014.

"Internet Week Denmark er et Smart Aarhus-initiativ, der fejrer internettets betydning for erhvervslivets udvikling - privat såvel som offentligt - samt for vores allesammens hverdag," hedder det.

Derfor afholder man festivalen med oplæg, paneldebatter og workshops og målet er at  tiltrække international opmærksomhed om de digitale styrker i Aarhus og Danmark.

Aarhus Kommune støtter Internet Week Denmark med 1,5 millioner kroner, og Business Region Aarhus støtter med 300.000 kroner.

Alt derudover skabes ved crowdsourcing og crowdfunding.

Flere it-virksomheder på banen

Ud over en række officielle hovedevents skabes Internet Week Denmark af virksomheder og institutioner, der sponsorerer og arrangerer egne events i Aarhus og omegn.

Læs om nogle af dem på de næste sider.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) er da heller ikke bleg for at pege på Aarhus Danmarks internet-centrum.

"Internettets introduktion i Danmark for 20 år siden blev i høj grad drevet af folk i Aarhus. Derfor er det oplagt, at byen nu bliver vært for en internet-festival," udtaler han.

Faktisk er ambitionen, at Internet Week Denmark skal være en tilbagevendende national event, der retter det internationale søgelys på hele Danmark som digitalt hotspot, oplyser han videre.

Borgmesteren har da også smidt en video af sig selv på festivalens hovedperson: internettet.

Videoen kan downloades her.

Imidlertid er der tale om mere end signaler og marketing.

For bagved ligger en erkendelse af, at der skal sættes fokus på, "at den digitale økonomi både nu og i fremtiden er en stærk driver for vækst og udvikling". 

Seks procent af BNP

"Den digitale økonomi udgør mere end seks procent af bruttonationalproduktet og har potentiale til mere."

"Derfor er det vigtigt, vi understøtter de digitale iværksættere og virksomheder og er med til at skabe udviklingsmuligheder, som kan bidrage til væksten i dansk økonomi," lyder det fra Aarhus-borgmesteren.

Også Aarhus Universitet, Region Midtjylland, VIA University College, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut og Systematic er med i arrangementet.

Ligesom et par andre kendte it-virksomheder, som er beskrevet herunder, har meldt deres ankomst med egne event under festivalen.

Hackere, NemID og pensionister

Èn af de virksomheder, der vil lave et arrangement er koncernen Stibo og dets datterselskab CCI.

Her vil man blandt andet stå bag en såkaldt hackathon, hvor Stibo/CCI sammen med den verdensomspændende sammenslutning af journalister og udviklere, Hacks/Hackers, "sætter fokus på journalistikken i den digitale tidsalder".

Kort sagt skal journalister og webudviklere sammen nytænke - og genopfinde journalistikken. Ergo skal eksempelvis helt nye måder for journalister at indsamle data på sikkert afprøves.

Stibo er også initiativtager til en såkaldt hack for charity.

Ældre og Nemid

150 ældre fra kommunens lokalcentre og en række kreative kræfter vil forsøge at finde løsninger på nogle af de udfordringer, den ældre generation støder på i et gennemdigitaliseret samfund.

"Alene i Aarhus Kommune er der flere tusinde ældre, der ikke benytter internettet og dermed er sat helt af i forhold til dagligdags-services som NemID, Digital Post og så videre," udtaler marketing manager i CCI Kim Svendsen.

En del af Stibo-fondens formål er at støtte almennyttige projekter, og det gælder også at sætte fokus på og hjælpe en hel generation, "som i princippet har givet fortabt over for vores digitale samfund".

Andre har valgt at hyre blandt andet modedebattør Uffe Buchard.

Fokus på de bedste it-talenter

VIA University College vil således afholde adskillige konferencer og workshops i løbet af Internet Week Denmark.

Blandt andet arrangerer VIA Design + Business sammen med brancheorganisationen Dansk Mode & Textil og branchenetværket Headstart Fashion en innovationskonference om, hvordan mode- og livsstilsbranchen kan skabe forretning med sociale medier.

Blandt talerne er forfatter, foredragsholder og strategisk rådgiver Stefan Lindegaard samt kreativ direktør, chefredaktør og modedebattør Uffe Buchard.

"VIA University College har en klar digitaliseringsdagsorden. Vi skal sikre, at vores uddannelser er digitalt tidssvarende, og samtidig skal vi være med til at skabe innovation i erhvervslivet, udtaler prorektor Peter Friese om baggrunden for, at man deltager som sponsor og arrangør.

De bedste it-talenter

Endelig er også it-virksomheden Creuna på banen.

Her sætter man fokus på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, der også er virkeligheden i den digitale sektor i Aarhus og Danmark.

"Vi mærker på egen krop, at talenter søger mod digitale hotspots som London og Berlin," udtaler direktør i Creuna Aarhus, Roar Nissen.

Ergo er det vigtigt, at "fremhæve Danmarks talenter og skabe de bedste vilkår for at udvikle dem."

"I modsat fald risikerer vi at miste talenterne og hele virksomheder til andre hotspots, der tilbyder bedre vilkår," udtaler direktør i Creuna, Aarhus Roar Nissen.

Tiden vil vise om ugen i Internettets tegn vil trække folk til. I hvert bliver der tændt op for et hotspot i en uges tid.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil