Komplet tåbeligt spil: Der er gået ged i det hele

Når der nu findes simulatorspil om alt fra lastbilskørsel til rutebiler, skal der selvfølgelig også være plads til en gedesimulator.

Artikel top billede

Goat Simulator er et fuldstændigt tåbeligt spil. For at være helt ærlig, burde du bruge dine penge på noget andet som for eksempel en hulahopring, en bunke mursten eller måske skulle du splejse med dine venner og købe en rigtig ged.

Det er med disse ord, at folkene fra spiludvikleren Coffee Stain Studios afslutter deres salgstale for deres simulationsspil Goat Simulator - et spil der bedst kan beskrives som et old school skaterboardspil, hvor alt blot er gået i ged.

Ged med smag for destruktion

Du er en ged. En helt almindelig en af slagsen med fire ben, ru pels, horn og en lang rød tunge. Med blot et enkelt tryk på tastaturet bræger du højt og er klar til at gå på opdagelse i det lille bymiljø.

Men hvor enhver anden ged ville være tilfreds med at gnaske lidt i en glemt sweater og på den måde have opfyldt det umiddelbare formål i en gedesimulator, så står din menu på destruktion og skønne eksplosioner.

Et klik på venstre museknap, og geden sænker hovedet parat til at stange alt fra paniske borgere til benzinstandere eller modkørende biler. Jo mere kaos og destruktion der kan hældes oven i hinanden, jo hurtigere tikker pointene ind, mens geden sejler gennem luften, og flammerne står omkring den.

Og det er vitterligt det. Du er en ged. Du kan stange til alt, og du kan fæstne din tunge til alt. Udforsk omgivelserne og find de mest vanvittige måder at forårsage ødelæggelser på spektakulær facon.

Aprilsnar med ged

Goat Simulator lyder som en vittighed - og det er spillet faktisk også. Den oprindelige udgave opstod under en såkaldt Game Jam internt i Coffee Stain Studios og var blot en uformel leg med spilteknologier som Unreal Engine 3, Nvidia PhysX og fysiksystemet Apex, der udviklede sig til en parodi på det hav af simulatorspil, som udkommer hvert eneste år.

Videoklip fra alpha-versionen af gedesimulatoren endte imidlertid på Youtube og blev hurtigt så populære, at en regulær udgivelse af Goat Simulator pludselig var en regulær mulighed. At spillet virkelig er ment som en vittighed understreges så af, at det udkom via spiltjenesten Steam den 1. april.

Spillet er fyldt med fejl

Som en rigtig god vittighed har spillet i mellemtiden opnået regulær kultstatus - og det skyldes ikke mindst, at spilkoden er propfyldt med fejl.

Coffee Stain Studios har i forbindelse med Goat Simulator nemlig meldt ud, at de udelukkende vil rette de fejl, som decideret får spillet til at gå ned. Alle andre fejl får lov at blive, da de i spiludviklernes øjne er stærkt medvirkende til spillets underholdningsværdi.

Det er derfor ikke usædvanligt, at gedens hals for eksempel er vredet omkring, så hovedet hænger dingler. Eller at geden bliver fanget i grafikken, så fysikken går fuldstændig i hat og briller.

Goat Simulator er således hverken smukt, velpoleret eller egentligt sjovt i mere end ti minutter ad gangen. Og det er der kun én ting at sige til: Mæh!

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job