Velkommen til AI-lab# 49, hvor jeg igen vil tale lidt om uddannelse i denne tid, fordi der nu officielt er erklæret landsdækkende skolepanik, i det man nu også officielt statistisk kan se, hvad alle har vidst, nemlig at eleverne ikke lærer så meget, som andre landes elever. Panik-panik.
Det er jo god timing i forhold til min AI-lab i sidste uge, der handlede om at bruge AI til at blive klogere, og om, hvordan det kan lade sig gøre. En stor tak for inspiration fra professor Stephen Alstrup for hans tanker om det.
BLUF (Bottom-Line Up Front): I skal sørge for, at jeres unger får en personlig AI-tutor, der kan lære dem det, som de bør lære på den fede måde, ligesom de kongelige og de rige fik personlig hjemmeundervisning i gamle dage (og lærte virkelig meget af det). Det er min pointe i dag.
Og hvis I ikke er forældre, så er der garanteret nogle familiemedlemmer, som I kan hjælpe med det.
De skæve PISA-undersøgelser
OECD, der er en flok dygtige pernittengrynerre af nogle nørder, er ikke én eneste gang blevet fanget i at lave fejl, og det har de heller ikke gjort med PISA.
De lavede første undersøgelse i 2001, og siden da har lærerforeninger, Politiken- og Svend Brinkmann-typerne og alle mulige andre kritiseret dem for ikke at være relevante for lige netop de meget specielle, danske skolebørn.
De svinede også de danske forskere på DPU til, da de forsøgte at få ørenlyd.
Fun fact: OECD var en betingelse fra USA’s side for Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig. Man forlangte, at vi havde et komplet uafhængigt råd af økonomer, der iskoldt kunne vurdere ting og sager uden at politikerne kunne blande sig.
Også denne gang har Politiken været i stand til at finde en lærer, der synes, at de unge mennesker er smadderdygtige til at tale engelsk og til at vide alt muligt om, hvad der sker i verden, så vi har intet problem.
Kan I huske den TV-dokumentar, hvor en kinesisk 9.-klasse udkonkurrerede en dansk, så man troede det var løgn? Også dét blev slået hen.
Vore unger får nemlig bibragt “soft skills” i stedet for matematik, fysik og læsning, og dét er fremtiden 🙂.
Fact: Vi ligger på pladsen lige under OECD-gennemsnittet. Kina, Singapore, Taiwan, Hong Kong og Asien generelt ligger helt i top.
Det ligner ikke fremtiden for mig at se.
I kan læse den fulde rapport om Danmark her, men i virkeligheden bør man bruge tid på Full Disclosure-rapporten, der findes her.
Prøv for eksempel at se de flere hundrede appendix’er med grafer og andet om alt muligt interessant.
Prop dem ind i ChatGPT og bed den lave et curriculum baseret på jeres børns præferencer for lærestil. Eller lav en fed app og fortæl mig om den.
England skiller sig ud
Det eneste europæiske land, der er gået lidt frem, er England, hvor man de seneste 15 år bevidst har tvunget lærerne og skolerne til at fokusere på rigtige skills (science, matematik, læsning) frem for soft skills, og man har kontrolleret det på den rigtige måde, hvor man møder op og checker, om der gøres noget ved problemerne.
Lærerne i England har været rasende, selvfølgelig, men resultaterne har været rigtigt gode.
Fun fact: De dér myter om det finske mirakel, der blev startet for nogle PISA-undersøgelser siden, taler man ikke om mere. Det var ellers fedt at promovere, fordi finske lærere får mere i løn.
Jeg aner ikke, hvorfor man i Danmark har taget det seriøst denne gang, men mønstret med at fortælle, at danske XYZ (i dette tilfælde elever) er helt unikke og ikke kan sammenlignes med andre, er jo set før.
Benægt, benægt, benægt. Når man så har gjort det i så mange år, at det ikke mere er til at rette op, så inviterer man til møder, hvor man skal snakke. Ikke tale, bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke.
Magnus Heunicke har for eksempel inviteret til Verdens Største Forældremøde i morgen, torsdag, på en skole i Herlev. Ingen agenda. Bare et hyggeligt møde, hvor han håber, at rigtigt mange vil møde op.
Hvis nogle af jer deltager, vil jeg meget gerne høre om det på mogensxy@gmail.com!
Det er altid de andres skyld
Årsagen til dårlige PISA-resultater er, at eleverne ikke har lært nok.
PISA-testen går på problemforståelse og -løsning for 15-årige, og det er de danske elever ikke gode til, selv om vi praler af, at vi er gode til netop dét.
Man har altid nogle uverificerede forklaringer klar, men pandemien har vi afskaffet for en del år siden, så nu skal vi forbyde skærmene! Jamen, så GØR vi da noget.
Gæt og Grimasser er metoden i stedet for videnskab, forskning, evidens og tests.
AI er også noget værre noget, ligesom datalære og EDB var noget mærkeligt noget at lære eleverne i skolen i sin tid, så det lod man dø en stille død.
Ude på Datamuseet kan de fortælle historier om, hvordan eleverne måtte hjælpe lærerne med det der nymodens EDB dengang (tænk, hvis man havde været seriøs omkring det fag dengang).
Mon ikke det også er tilfældet med AI, altså at eleverne bruger det bedre end lærerne?
Er forbud og frygt-skabelse over for eleverne virkelig (også) vejen frem her? Ros dem dog og få etableret et positivt samarbejde, så de bruger AI på fede måder i stedet for at forbyde det som om, at det var en Tamagotchi.
Grib AI’en
Alt for mange elever gider ikke møde op til undervisningen, og de skal ikke lære noget mens de ligger hjemme på divanen, så det forklarer en del.
Uro og ballade i mange klasser forklarer også en masse.
De magtesløse lærere forklarer enormt meget.
Alle de ekstra lærere man har indført i klasserne har ikke hjulpet.
Man er i det hele taget ikke evidens-drevne i danske skoler. Man har i stedet modebølger, hvor én eller anden har læst noget og starter en bevægelse, som så fører til, at alle kommuner prøver dette eller hint.
På det banale plan har man ALDRIG undersøgt, om nogle nye danskbøger gav bedre resultater end de gamle. Det er da fantastisk.
Først havde man Ole Bole (“Ole Bole gik i skole i sin moders underkjole”), så havde man Søren og Mette (“Søren så en so, Mette så en ko. Søren og Mette lo”).
Men SÅ skulle der ske noget: I 1970'erne og 1980'erne fik Søren og Mette konkurrence fra systemer baseret på helhedsmetoden. Her skulle børnene genkende hele ord ud fra billeder og sammenhæng i stedet for at stave sig igennem lydene.
Men man har aldrig målt på effekterne.
Der ER derimod lavet forsøg med AI-tutors, det vil sige intelligent brug af AI som en virtuel hjælpelærer, i andre lande, og det virker.
Men det kræver stadig Røv i Sædet, fokus og ro, hvilket ungerne ALTID er i stand til derhjemme, hvis de får lov at spille spil eller være på Insta, så vi ved, at de kan.
Jeg foreslår, at I gør det samme med AI, som forældre og familiemedlemmer gjorde med EDB og datalære: Selv lære ungerne det, selv sørge for koncentration og fokus derhjemme og så videre.
Altså en slags hjemmeundervisning. Jeg tror lige nu ikke, at der er andre hurtige løsninger.
Så, kære forældre og familiemedlemmer: Tilbyd de unge mennesker at sætte AI’erne op, så de kan bruge dem som den personlige tutor, der kan lære dem en masse på den måde, som de er bedst til at lære på.
Slå jer sammen i små enklaver. Lav den dér private hjemmeundervisning uden for skoletiden, som ungerne hurtigt vil lære at elske.
Vi skal jo redde Danmark 🙂.
Sådan høster I lynhurtigt YouTube-videoer
Hvis det giver mening, så er her en lille fidus: YouTube-videoer kan tolkes lynhurtigt af Googles Gemini (og Googles fantastiske Notebook, tidligere NotebookLM), så man slipper for at sidde og glo på dem i timevis.
De andre AI’er kan ikke. Det betyder, at man kan “høste” en masse ekspertviden på ingen tid og få noget fedt ud af det.
Google ved, at de har fat i den lange ende (de ejer jo YouTube), så de er også kommet ud med endnu mere avancerede video-AI-ting, der kan gennemanalysere videoer mm. Men det har man ikke brug for til undervisningsbrug.
Grok og ChatGPT kan fortælle, hvad videoen handler om ved at søge desperat på nettet.
Claude kan slet ikke noget. De kan stadig heller ikke lave billeder. Mærkeligt.
Nå, men et eksempel (fra en meget morsom video, som jeg tidligere har omtalt):
Hvad skal barnet (og tutoren) hedde?
Fra min stærkt underholdende læser Steffen har jeg modtaget en mail om navngivning.
Mange giver deres ChatGPT et kælenavn, og her er det så, at Steffen går anderledes videnskabeligt til værks:
Citat:
“Jeg har efterhånden vænnet mig så meget til at have et sæt ekstra (AI-)hænder og en forvokset (AI-)hjerne i min virtuelle verden, at jeg er nødt til at navngive den.
Jeg har længe jongleret lidt mellem Mr. Chat, Hr. GPT og så fremdeles, men så havde jeg denne inspirerende snak:
https://chatgpt.com/share/6a9e86e0-bc40-83eb-98a6-619e43c2efcb
Efterfølgende havde jeg så denne samtale, hvor jeg bad den huske det fremover. Den del mangler jeg bekræftelse på, at den gør, men vi får se 
Citat slut.
Et sjovt apropos fra mig (Mogens):
Forleden holdt jeg et kursus, hvor en erfaren herre tørt sluttede af med at sige, at denne “Arne Iversen” kunne nogle nyttige ting.
Det var det navn, som han brugte om ChatGPT. Men Steffen: Do let us know, will you?
Chatrine og Arne Iversen (a la GDPR, som blev til Gitte og Per i folkeviddet). Det skal nok gå altsammen.
Find på et godt navn til jeres ungers AI-tutor, og få dem til at føle sig ligesom de kongeliges børn i gamle dage, der blev undervist af de bedste lærere man kunne skaffe.
Et tip til de voksne
For ikke KUN at have en klumme om børn og deres problemer, vil jeg slutte med et fedt tip fra amerikaneren Dylan, der sender tips og tricks til indbakken nogle gange om ugen:
Citat:
“Vi ved mere, end vi kan fortælle.”
— Michael Polanyi
Enhver virksomhed har en opgave, der kun fungerer godt, når én bestemt person udfører den.
Den sædvanlige reaktion er at få vedkommende til at skrive en tjekliste. Det fanger trinene, men sjældent dømmekraften mellem trinene.
Lad i stedet AI interviewe dem.
Bed den om at stille ét spørgsmål ad gangen, så hvert svar former det næste, indtil eksperten har sat ord på de valg, de normalt træffer på instinkt.
Åbn derefter en ny chat, og kør opgaven med AI på et reelt eksempel. Ret den til, indtil resultatet lever op til ekspertens standard.
Først derefter bør AI omdanne den afprøvede proces til en genbrugelig færdighed, hvilket er en gemt arbejdsgang, den kan køre igen.
Målet er ikke at dokumentere, hvad nogen gør. Det er at indfange, hvorfor de vælger det.
Få den dømmekraft ud af hovederne og ind i systemerne. Gem dømmekraften,
Citat slut.
Det var dét! Nu er det bare at læne sig tilbage og vente på den næste PISA-undersøgelse, der kommer om tre år. Alternativt kunne man forsøge at gøre noget. Save a child.
