Google dømt til at glemme alt om dine gamle dumheder

Søgeresultater om din og andres fortid kan snart blive fjernet i Google, hvis de er irrelevante og uaktuelle, har EU-domstolen bestemt. Det åbner for hvidvask af ens fortid, lyder kritikken af dommen.

Artikel top billede

Google, Microsoft og andre søgemaskine-selskaber kan snart blive beordret til at fjerne gamle og uaktuelle links til personer på nettet, har EU-domstolen besluttet i dag.

Det betyder, at folk, som måtte ønske at få Google og andre søgemaskiner til at glemme dem, kan bede disse selskaber direkte om at blive glemt i indekseringen. Såfremt ansøgningen er relevant, skal disse personer slettes - og vil dermed ikke være mulige at søge på. 

Dermed går EU-dommen direkte imod en appel, som Google har rettet til den spanske højesteret. Google havde håbet på at undgå sletning af en person, som havde været indblandet i en sag om sociale ydelser i en avisartikel, der blev indekseret i Google.

Med den nye EU-dom er Google og andre søgemaskineselskaber nu forpligtet til at foretage en relevans-undersøgelse og derpå slette links til hjemmesider, hvis indholdet ikke længere er relevant.

Kun i få tilfælde kan søgemaskinerne undgå sletning, og det er blandt andet, hvis informationen omkring en offentlig person stadig er i offentlighedens interesse.

Det skriver Computerworlds nyhedsservice.

Hvidvaskning af fortiden

Google er overrasket over dommen fra EU-domstolen, der går mod en tidligere EU-udtalelse fra sidste år, hvor det blev slået fast, at det ikke er en menneskeret at blive glemt i søgemaskinerne.

"Dette er generelt en skuffende dom for søgemaskiner og online-udgivere," lyder det fra en Google-talsmand i en mail i forbindelse med dommen, som søgegiganten nu vil kigge nærmere på.

Andre peger på, at dommen ikke er fair.

"Den er i strid med de fundamentale principper i ytringsfriheden," lyder det fra Jodie Ginsberg fra Index of Censorship, en organisation som slår på tromme for ytringsfrihed over hele verden.

Hun påpeger over for Computerworlds nyhedsservice, at søgeresultater nu kan blive beordret fjernet, selv om de skulle være faktuelt korrekte, hvilket åbner en dør for alle, der ønsker at hvidvaske deres fortid.

Du kan selv læse dommen fra EU-domstolen her.

Læs også: 
Google i gang med test: Sådan kommer din Gmail måske til at se ud

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank