Artikel top billede

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Anonymitet på nettet er ikke alle landes kop te. Nu udlover en nation ligefrem en kæmpe dusør, hvis du kan bryde det anonyme netværk Tor.

Rusland vil knække det anonyme Tor-netværk og lover en dusør på over 600.000 kroner til den, der kan udføre opgaven.

Internettet har som bejendt ikke lige gode kår overalt i verden, og Rusland har da heller ikke udmærket sig ved at værne om personsikkerhed og anonymitet på nettet.

Nu skriver flere tech-medier som Ars Technica og The Inquirer, at den store bjørn fra øst ligefrem har erklæret krig mod Tor.

Læs også: Sikkerhedsguru: NSA-værktøjer er på vej i hænderne på hackerne

Dusør til den, der knækker netværket

Det er den russiske minister for interne anliggender, der har lovet en dusør til den eller de personer, der kan bryde anonymiteten i Tor-netværket.

Dusøren er på 3,9 millioner Rubler, hvilket svarer til cirka 610.000 gode danske kroner.

Mere specifikt henvender ministeren sig til enkeltpersoner eller selskaber, der er i stand til at udvikle teknologiske løsninger, som gør det muligt at skaffe information om brugerne af Tor-netværket og deres udstyr - i praksis er ønsket fra russernes side altså at af-anonymisere netværket.

Det er dog ikke alle og enhver, der kan deltage.

Dusøren udbetales nemlig som en del af en konkurrence, og det koster godt 30.000 kroner at deltage i løjerne.

Vinderen af konkurrencen bliver udråbt den 20. august 2014 og får altså udbetalt præmien.

Læs også: Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Krig mod nettet

Med udskrivningen af den konkurrence lægger russerne sig direkte i baghjulet på amerikanerne og NSA, der længe har været ude efter netværket og til dels har haft succes med at knække anonymiteten og overvågning af Tor-tjenesten.

Russerne har også tidligere bandlyst net-valutaen Bitcoin, fordi den var "mistænkelig" og Putin lukker med rund hånd systemkritiske websider.

I april vedtog russerne en ny "terrorlov", der blandt andet kræver, at bloggere skal registrerer sig med fuldt navn og andre personlige oplysninger, hvis de har mere end 3.000 besøgende per dag.

Læs også:

Overvågning: "Vi skal ikke være bekymrede - vi skal være vrede"

Verdensberømt sikkerhedsguru i Danmark: Derfor bliver du overvåget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere