Flere politikere på Christiansborg fremhæver, at danske virksomheder fremover skal tvinges til at indberette når og hvis, de har været udsat for hackerangreb.
Det viser en rundringning, som Computerworld har foretaget på baggrund af et forslag, som blandt andre Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen har luftet i forskellige dagblade.
Michael Aastrup Jensens forslag går kort fortalt ud på, at virksomhederne skal indrapportere til staten - i praksis formentlig Center for Cybersikkerhed - hvis der har været hackere på besøg.
På den baggrund kan staten kortlægge, hvordan og hvilken type danske virksomheder, der bliver ramt af hackerangreb og ikke mindst opklare, om der er tale om koordinerede angreb og industrispionage fra en eller flere navngivne stater eller selskaber.
Vi skal have debatten
Udover Michael Aastrup Jensens eget parti Venstre, møder forslaget opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
"Hvis ikke dansk erhvervsliv selv kan sørge for indrapporteringerne om hackerangreb, så er vi åbne for, at vi skal lovgive omkring det," fortæller Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær.
Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og løsgængeren Uffe Elbæk melder, at de er nysgerrige omkring udspillet.
"Forslaget skal have en effekt for Danmark og danske virksomheder, før jeg kan gå ind for det. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have en diskussion om, hvad vi skal stille op med hackerangreb, for det er et område, som vi helt ærligt ikke ved så meget om," siger Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, til Computerworld.
Liberal Alliance og Socialdemokraterne er ikke umiddelbart interesserede i udspillet.
"Der er brug for, at Center for Cybersikkerhed sammen med virksomhedsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og andre relevante parter sætter sig sammen og får skabt det forum og de vilkår, der gør, at virksomheder af sig selv søger og får tilbudt hjælp og vejledning," lyder det fra Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted.
Liberal Alliance vurderer, at tvang og trusler om bøder fra statens side vil få mange virksomheder til at 'flyve under radaren'.
Det skal foregå anonymt
I dag flyver de fleste firmaer over, under og ved siden af radaren, hvilket ærgrer De Konservatives it-ordfører og tidligere justitsminister Brian Mikkelsen.
"Mange virksomheder vil ikke ud med viden om hackerangreb ud fra tesen om, at den, der lever stille, lever godt. Efterfølgende er det så bare meget vanskeligt at sige noget om, hvorvidt der var tale om et koordineret angreb fra en bestemt nation," forklarer Brian Mikkelsen.
Han har i sin tid som justitsminister i perioden 2008 til 2010 selv været vidende om spredte indberetninger fra danske virksomheder om cyberangreb, men det var enkeltstående tilfælde, så det var umuligt at tegne et retvisende oversigtsbillede.
"Vi skal have samlet op og akkumuleret viden. Derudover skal indberetningerne naturligvis ikke være offentlige, men virksomhederne skal derimod melde om hackerangrebene anonymt til Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre myndigheder," siger Brian Mikkelsen.
Den tidligere justitsminister mener ligefrem, at meldepligten med et politisk flertal i ryggen skal nedskrives i den danske lovgivning.
Hvis det bliver tilfældet, og der politisk flertal for en løsning igennem lovgivning, så vurderer Brian Mikkelsen, at der kan komme et beslutningsforslag i starten af oktober.
Det forslag kan så vedtages i november, hvorefter tvangsmeldingen om hackerangreb kan blive gældende lovgivning for danske virksomheder fra starten af 2015.
DI frygter hovsa-løsning
Dansk Industri står som en af de tunge organisationer for dansk erhvervsliv, og i foreningens it-branchefælleskab ITEK ser man helst, at en meldepligt om hackerangreb er frivillig.
"Der er stadig mange uklarheder omkring en meldepligt. Hvad nu, hvis en virksomhed ikke ved, at den er blevet angrebet?," spørger ITEK-direktør Adam Lebech retorisk.
Han fortæller, at EU arbejder på et direktiv, der sandsynligvis vil gøre det obligatorisk for leverandører af kritisk infrastruktur, som for eksempel el- og teleselskaber, at melde om hackerindbrud.
Hvorvidt denne ordning også bør gælde almindelige virksomheder, er Adam Lebech mere tøvende over for.
"Vi vil i Dansk Industri naturligvis gerne indgå i en dialog med politikerne om, hvordan sådan en meldepligt kan etableres, så vi undgå hovsa-løsninger, der ikke tager højde for hverken EU-arbejdet eller virksomheder, som ikke har kendskab til angreb," forklarer han til Computerworld.
Han indskyder samtidig, at meldepligten skal holdes væk fra offentlighedens øjne, og den ikke må være alt for bøvlet for virksomheder at rapportere til.
"Det ville jo være paradoksalt, at man i forsøget på at hjælpe dansk erhvervsliv gjorde livet mere besværligt for de danske virksomheder," siger han.
Læs også:
Topadvokat om mere it-sikkerhed: Slap nu af - det er jo også farligt at gå en tur på havnen
Danske virksomheder kan være hacket uden at vide af det
Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning
Novozymes erkender: Vi er blevet hacket og udsat for digital spionage
