Stort galleri:Tag med til kåringen af Årets CIO 2021 - og se hvordan Morten Holm Christiansen blev udnævnt

Artikel top billede

Danske firmaer skal tvinges til at oplyse om hackerangreb

Flere partier på Christiansborg vil tvinge danske virksomheder til at melde til staten, når de er blevet hackerangrebet. Men er det en hovsa-løsning?

Flere politikere på Christiansborg fremhæver, at danske virksomheder fremover skal tvinges til at indberette når og hvis, de har været udsat for hackerangreb.

Det viser en rundringning, som Computerworld har foretaget på baggrund af et forslag, som blandt andre Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen har luftet i forskellige dagblade.

Michael Aastrup Jensens forslag går kort fortalt ud på, at virksomhederne skal indrapportere til staten - i praksis formentlig Center for Cybersikkerhed - hvis der har været hackere på besøg.

På den baggrund kan staten kortlægge, hvordan og hvilken type danske virksomheder, der bliver ramt af hackerangreb og ikke mindst opklare, om der er tale om koordinerede angreb og industrispionage fra en eller flere navngivne stater eller selskaber.

Vi skal have debatten

Udover Michael Aastrup Jensens eget parti Venstre, møder forslaget opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

"Hvis ikke dansk erhvervsliv selv kan sørge for indrapporteringerne om hackerangreb, så er vi åbne for, at vi skal lovgive omkring det," fortæller Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær. 

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og løsgængeren Uffe Elbæk melder, at de er nysgerrige omkring udspillet.

"Forslaget skal have en effekt for Danmark og danske virksomheder, før jeg kan gå ind for det. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have en diskussion om, hvad vi skal stille op med hackerangreb, for det er et område, som vi helt ærligt ikke ved så meget om," siger Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, til Computerworld.

Liberal Alliance og Socialdemokraterne er ikke umiddelbart interesserede i udspillet. 

"Der er brug for, at Center for Cybersikkerhed sammen med virksomhedsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og andre relevante parter sætter sig sammen og får skabt det forum og de vilkår, der gør, at virksomheder af sig selv søger og får tilbudt hjælp og vejledning," lyder det fra Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted.

Liberal Alliance vurderer, at tvang og trusler om bøder fra statens side vil få mange virksomheder til at 'flyve under radaren'.

Det skal foregå anonymt

I dag flyver de fleste firmaer over, under og ved siden af radaren, hvilket ærgrer De Konservatives it-ordfører og tidligere justitsminister Brian Mikkelsen.

"Mange virksomheder vil ikke ud med viden om hackerangreb ud fra tesen om, at den, der lever stille, lever godt. Efterfølgende er det så bare meget vanskeligt at sige noget om, hvorvidt der var tale om et koordineret angreb fra en bestemt nation," forklarer Brian Mikkelsen.

Han har i sin tid som justitsminister i perioden 2008 til 2010 selv været vidende om spredte indberetninger fra danske virksomheder om cyberangreb, men det var enkeltstående tilfælde, så det var umuligt at tegne et retvisende oversigtsbillede.

"Vi skal have samlet op og akkumuleret viden. Derudover skal indberetningerne naturligvis ikke være offentlige, men virksomhederne skal derimod melde om hackerangrebene anonymt til Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre myndigheder," siger Brian Mikkelsen.

Den tidligere justitsminister mener ligefrem, at meldepligten med et politisk flertal i ryggen skal nedskrives i den danske lovgivning.

Hvis det bliver tilfældet, og der politisk flertal for en løsning igennem lovgivning, så vurderer Brian Mikkelsen, at der kan komme et beslutningsforslag i starten af oktober.

Det forslag kan så vedtages i november, hvorefter tvangsmeldingen om hackerangreb kan blive gældende lovgivning for danske virksomheder fra starten af 2015.

DI frygter hovsa-løsning

Dansk Industri står som en af de tunge organisationer for dansk erhvervsliv, og i foreningens it-branchefælleskab ITEK ser man helst, at en meldepligt om hackerangreb er frivillig.

"Der er stadig mange uklarheder omkring en meldepligt. Hvad nu, hvis en virksomhed ikke ved, at den er blevet angrebet?," spørger ITEK-direktør Adam Lebech retorisk.

Han fortæller, at EU arbejder på et direktiv, der sandsynligvis vil gøre det obligatorisk for leverandører af kritisk infrastruktur, som for eksempel el- og teleselskaber, at melde om hackerindbrud.

Hvorvidt denne ordning også bør gælde almindelige virksomheder, er Adam Lebech mere tøvende over for.

"Vi vil i Dansk Industri naturligvis gerne indgå i en dialog med politikerne om, hvordan sådan en meldepligt kan etableres, så vi undgå hovsa-løsninger, der ikke tager højde for hverken EU-arbejdet eller virksomheder, som ikke har kendskab til angreb," forklarer han til Computerworld.

Han indskyder samtidig, at meldepligten skal holdes væk fra offentlighedens øjne, og den ikke må være alt for bøvlet for virksomheder at rapportere til.

"Det ville jo være paradoksalt, at man i forsøget på at hjælpe dansk erhvervsliv gjorde livet mere besværligt for de danske virksomheder," siger han.

Læs også:
Topadvokat om mere it-sikkerhed: Slap nu af - det er jo også farligt at gå en tur på havnen

Danske virksomheder kan være hacket uden at vide af det

Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Novozymes erkender: Vi er blevet hacket og udsat for digital spionage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Webinar: Tør du håndtere cyberberedskabet på egen hånd?

Der er akut behov for at øge visibilitet, indsigt og overblik, hvis man som virksomhed skal have en chance for at afværge og minimere skaden ved cyberangreb. Trusselsbilledet udvikler sig imidlertid så hastigt, at opgaven let vokser selv større virksomheder, med en eller flere dedikerede IT-sikkerhedsansvarlige, over hovedet. Bliv klogere på dette seminar.

22. september 2021 | Læs mere


GDPR i dagligdagen: Vedligeholdelse og tilsyn

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at vi blev introduceret til GDPR, og alle organisationer har med tiden fået styr på dataflow og håndteringen af persondata i organisationen. Mange valg har skulle træffes og det har krævet mange ressourcer. Få overblik over de seneste nye tiltag og udmeldinger fra Datatilsynet samt overblik over de seneste regler, og hvordan du håndterer dem.

23. september 2021 | Læs mere


Årets CISO 2021

I både offentlige og private organisationer er der behov for at uddanne, rekruttere og fastholde de bedste it-sikkerhedsfolk, fordi sikkerhedsudfordringerne konstant forandres. Derfor sætter vi fokus på best practice inden for it-sikkerhed, og vi vil samtidig fremhæve de personer i Danmark, der gør et ekstra stykke arbejde for at styrke den digitale sikkerhed. Vi hylder derfor årets CISO 2021 på denne konference.

05. oktober 2021 | Læs mere






Premium
Kæmpe it-problemer i det danske skattevæsen: Har kun kortlagt it-beredskabet for syv ud af 230 it-systemer
Statsrevisorerne skyder en sønderlæmmende kritik af Skatteministeriets it-beredskab af sted. It-beredskabet for kritiske forretningsprocesser "er utilfredsstillende og utilstrækkeligt," lyder det. I værste fald kan det ende med, at staten ikke kan opkræve skatter og afgifter, udbetale løn, SU, sociale ydelser og pension.
CIO
“Der har simpelthen været for få gråhårede medarbejdere involveret i den her udviklingsproces. Folk der ved, hvad der skal til”
"Vi havde ansat nogle unge mennesker i sandaler og med langt skæg for at bryde med det traditionelle it-setup. De her vakse unge mennesker fik også ret hurtigt bygget en supersmart applikation til virksomheden. Men den brager ned, da vi ruller den ud, og den fylder cirka 1,5 procent af alle transaktioner."
Job & Karriere
35-årig kvinde gik amok på hjemmekontoret efter fyring: ”De fjernede ikke min adgang, så jeg slettede p-drevet lol”
En 35-årig kvinde står anklaget for at have slettet 21,3 gigabyte data fra fællesdrevet efter, at hun blev fyret. Nu risikerer hun op til 10 års fængsel.
White paper
Høst hurtigt AI-fordele med skarp fokus på specifikke udfordringer – og uden behov for at kode
Markant reduceret svartid, styrket effektivitet og færre fejl. Det er blandt fordelene ved at lade AI sortere og prioritering beskeder fra en stor mængde brugere og kunder.