Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Interview: IBM Danmark har over 1.000 færre ansatte i dag end for blot tre år siden. Her forklarer administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen hvorfor.

IBM Danmark er med en omsætning i det seneste regnskab på 6,2 milliarder kroner en af de absolutte sværvægtere i den danske it-branche.

Men sværvægterens menneskelige muskler er svundet noget ind i de senere år, hvis man ser på årsregnskaberne.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen forklarer:

"Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i."

"På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark."

"Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder."

"Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder," siger direktøren til Computerworld.

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen, hvor han fortæller om de nye forretningsområder, her

Disse opgaver skal blive i Danmark

Hvad er det så, at man ikke kan flytte ud fra IBM Danmarks side?

"Der er ting, der for det første skal ligge i Danmark rent lovgivningsmæssigt, men det andet er, at for eksempel det at kende den offentlige sektor kræver, at vi er her lokalt."

"Du kan ikke udvikle en kommunal løsning fra Indien - i hvert fald skal du så alligevel have lokale ressourcer, som sætter kravspecifikationer og sikrer, at det også er det, der er forstået."

"Det samme gælder med mange af virksomhederne: Du er nødt til at have en forståelse for, hvad det er for en forretning, de driver. Det ligger og kommer fortsat til at ligge i Danmark."

IBM Danmark kom i det seneste regnskab ud med et underskud på 78 millioner, og selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010.

Man hører fra stort set alle selskaber, at der er det her pris-pres. Når jeg kigger i jeres regnskaber, ser det også ud til at være fortællingen?

"For det første havde vi hyper-vækst fra 2004 til og med 2008, og så har der været en konsolidering og nogle markedsændringer, som gør, at vi simpelthen får mindre per leveret enhed i de kontrakter, vi har lavet."

"Det andet er, at hvis du kigger på driften, så er EBITDA-delen (driftsresultat før afskrivninger, red) meget, meget sund."

Har investeret mange millioner
"Men vi har haft to ting, der har påvirket vores bundlinje: Det ene har været, at vi brugte et stort beløb på at købe Mærsk Data og DM Data, og den afskrivning løber over 10 og 15 år på goodwill og investeringer og så videre."

"Så har vi bygget et datacenter op i Ballerup og Brøndby, hvor vi har brugt et meget, meget stort millionbeløb, og det afskriver vi selvfølgelig også."

"Men det, der virkelig interesserer mig, er, om driften er sund, og den er rigtig sund. Så har vi nogle afskrivninger plus en pensionsfond, hvor den finansielle krise betød, at vi skulle skyde et milliardbeløb ind, og det betyder, at det ser anderledes ud helt nede på bunden."

"Selvfølgelig forventer vi, at vi også kommer op i plus der igen," tilføjer Lars Mikkelgaard-Jensen dog.

Læs første del af interviewet med IBM-direktøren her.

Her er skal IBM blive bedre
Lars Mikkelgaard-Jensen har været ansat i IBM siden 1983, og han har været administrerende direktør i Danmark siden 2004.

Har du nogle pejlemærker for, hvad du skal opnå for at kunne være en succes som direktør?

"I den virksomhed, jeg er i, er det mere end pejlemærker - det er meget håndfaste mål, men det er ikke nogen, jeg kan fortælle om."

"Men det er klart, at vi har nogle meget store forventninger til hele big data-området og alt omkring cloud og social business - og dermed til, at vi, når vi kigger tilbage om et år, kan se, at vi har flyttet os rigtig meget."

Det kræver jo, at man har medarbejderne med, og at man kan motivere dem. Hvordan sikrer man det som direktør i en virksomhed, hvor der er blevet 1.000 færre ansatte over nogle år?

"Det, der er styrken ved en virksomhed som vores, er, at hvis vi har en specifik opgave eller et nyt område, som skal dyrkes, kan vi altid hente en eller anden fra USA eller Indien, der har prøvet det andre steder."

"Derfor er der en stor fordel ved at kunne trække på globale kompetencer og på dem, der har været first mover. På den måde kan man drage nytte af at være foran hele tiden."

"Med hensyn til motivation: Da vi annoncerede Watson-konceptet, sagde jeg, at vi havde brug for nogle Watson-ambassadører i organisationen, der forstår konceptet, men har det som noget, man laver på toppen af det, man laver i dag."

"Der meldte sig flere hundrede, der var interesserede, så motivationen er der."

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen her.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Flere dybdegående Computerworld artikler

Morgen-briefing: Cisco udskyder konference som følge af amerikanske uroligheder / Telenor får adgang til Norlys' fibernet / Dansk Erhverv: "Det er en mærkedag i dansk tele- og digitaliseringspolitik" / Dansk Gartner-profil skifter til Combitech

Morgen-briefing: Cisco udskyder konference som følge af amerikanske uroligheder. Telenor får adgang til Norlys' fibernet. Dansk Erhverv: "Det er en mærkedag i dansk tele- og digitaliseringspolitik". Dansk Gartner-profil skifter til Combitech. Indisk it-gigant vil bringe stadionoplevelsen hjem i stuerne med virtual reality. NNIT er tæt på at være fuldtallig igen. Dansk DXC Technology-boss udgiver spændingsroman.

1 Industry 4.0 bygger på farlig forudsætning om tillid
Politiet geoblokerer adgang til danske coronahjemmesider grundet frygt for DDoS-angreb
Hitachi vil indføre fast hjemmearbejde som 'new normal'
Wipro ansætter ny topchef: Henter Capgemini-veteran
Morgen-briefing: 3 tilbagebetaler lønkompensation / 7N dropper udbytte til ejerne / Facebook-ansatte gennemfører virtuel udvandring/ Teleselskaber positivt overrasket over få konkurser blandt kunder / Danske Radiobotics modtager bevilling på 10 millioner
Hjemmearbejdets mange klimafordele understreger behovet for mere energivenlige data
2 Ugen i tech: Verdens største el-passagerfly går i luften – bruger strøm for 40 kroner / Så afsindig dyrt er Bang & Olufsens nye drømmefjernsyn / SpaceX mission lykkedes: Indleder en ny æra for kommerciel rumudforskning

mest debatterede artikler

Computerworld
Forsvarsministeren overvejer at give dansk politi lov til at blokere for websites uden dommerkendelse
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil diskutere muligheden for at give politiet mulighed for at blokere for websites uden dommerkendelse.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
Job & Karriere
10 spændende lederstillinger, som er ledige netop nu
Der er stadigvæk mange ledige it-job. Vi har fundet en række spændende lederstillinger, som du kan søge med det samme.
White paper
Her er 4 overraskende facts om digitaliseringen i detail og produktionsbranchen!
Analyseinstituttet Vanson Bourne foretog i august 2018 en markedsanalyse på vegne af TrueCommerce. Her blev 300 europæiske detail- og produktionsvirksomheder spurgt til deres nuværende samhandelsprocesser. Det kom der fire overraskende facts ud af, som vi bringer i dette whitepaper. Eksempelvis bruges fax stadig af 22% af de adspurgte 300 europæiske virksomheder. Nysgerrig? Så download dette gratis whitepaper nu.