Flere danske medier rapporterer om en russisk cyberkrig, der kan mørkelægge Danmark på grund af angreb rettet mod energisektoren.
Det skulle i givet fald ske ved hjælp af en malware-kode, der hedder Havex.
Men sikkerhedsfirmaet CSIS fortæller nu, at der kan være tale om falske positiver, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er konkrete problemer i energisektoren i Danmark.
29 IP-adresser
Sikkerhedsfirmaer som Kaspersky, Symantec og Crowdstrike har ellers tidligere fremhævet, at energisektoren er ramt af en malware med navnet Havex.
Ifølge disse firmaet kan 29 danske virksomheder potentielt kan være ramt af hacker-besøg.
Eksperter fra Kaspersky konkluderer således overfor DR, at selskabets database over Havex-ramte firmaer inkluderer 29 IP-adresser fra Danmark.
"Vi har ikke det fulde overblik over angrebet, men det er stort. Større end noget, vi har set tidligere," siger it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab, Vicente Diaz, til DR.
I følge disse firmaer peger pilen i mod Rusland, når den ansvarlige for angrebene skal findes.
Kan være falske positiver
Men netop Havex er kendt for at sprede falske positiver i sit kølvand, fortæller Peter Kruse, der er teknisk direktør, stifter og it-sikkerhedsekspert i firmaet CSIS.
Derfor maner CSIS til besindighed, indtil der er konkrete beviser på bordet.
"Normalt deler vi informationer med de øvrige sikkerhedsfirmaer, men denne gang har ingen haft lyst til at dele oplysninger eller dokumentation for angrebene mod danske energifirmaer. Det er meget usædvanligt," siger Peter Kruse.
Han peger også på, at Havex har en helt speciel måde at optræde på.
"Havex benytter legitime kompromitterede hjemmesider som en proxy. Det vil sige, at hvis man ser trafik gå til en af de kompromitterede sider, kan det godt være en falsk positiv," fortæller han.
En falsk positiv er en hændelse, der registreres som et angreb, men egentlig er legitim trafik.
"Når man foretager analyser, kan det være svært at vurdere, om det er et angreb eller om det er en falsk positiv. Der er en sandsynlighed for, at dette tilfælde er falske positiver, hvilket også kan være begrundelsen for, at danske energifirmaer ikke har oplevet indikationer på, at de er blevet ramt," lyder hans analyse.
Så det hele kan være en storm i et glas vand?
"Ja. Det kan det. Det er ikke lykkedes for os at få dokumentation for problemerne, og det er ret uklart, hvordan informationerne er samlet op. Men Havex arbejder ved at benytte en mellemstation, en såkaldt proxy, som kan være legitime hjemmesider." siger han, og fortsætter:
"Vi ved at Havex angriber andre lande herunder Polen, Ukraine og endda Norge, men vi har endnu at se og bekræfte succesfulde angreb mod danske mål."
Søger efter sårbarheder
Har du informationer om danske firmaer, der har rapporteret om problemer i forlængelse af Havex-episoden?
"Nej, og vi har kigget efter det. Vi har heller ikke set ekstraordinær trafik i forbindelse med den Havex-kampagne, der refereres til fra eksempelvis Kaspersky, i vores analyser af netrafikken."
Computerworld har også talt med Energinet.dk, der har forsyningsansvaret i Danmark. Her er men heller ikke blevet ramt af Havex.
Så der er ingen grund til panik?
"Nej, det er der ingen dokumentation for," siger Peter Kruse.
Og Havex er kendt for at lave falske positiver?
"Der er en stor risiko for det," vurderer sikkerhedsmanden fra CSIS.
