Podcastens store comeback: Det skal du lytte til i juleferien

Podcast-lytningen er mere populært end nogensinde før. Se Computerworlds anbefaling til podcasts, som vi mener, at du skal lytte til i julen.

Artikel top billede

Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0 (Foto: Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0)

Podcasten fik sit første store gennembrud med iPoden i begyndelsen af 00'erne.

Apple har netop aflivet den oprindelige iPod, iPod Classic, men til gengæld lever podcasten bedre end nogensinde før.

I øjeblikket tales der ligefrem om, at podcasten er gået ind i sin guldalder. 

Podcastens pludselige comeback skyldes formodentligt en kombination af mere og bedre indhold samt at streamingtjenester har gjort folk mere fortrolige med såkaldte on-demand-tjenester, hvor især Netflix har gået sin sejrsgang på tv-området.  

En undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Edison Research har ifølge det amerikanske magasin New York Magazine vist, at podcast-lytningen aldrig tidligere har været så populær som i øjeblikket.

I oktober oplyste 39 millioner amerikanere ifølge undersøgelsen, at de havde lyttet til et podcast. 

Hypet krimi-podcast har succes

Den amerikanske podcast-serie Serial er på det nærmeste blevet synonym med podcastens nyvundne succes, og ifølge den britiske avis Financial Times har Serial i øjeblikket 2,2 millioner lyttere per afsnit.

I Serial genåbnes efterforskningen af en 15 år gammel amerikansk drabssag, hvor den på det tidspunkt 17-årig high school-elev Adnan Syed blev dømt for drabet på sin eks-kæreste.

Til New York Magazine forklarer Serials producer Emily Condon succesen således:

"Vi ser at flere og flere tager podcasts til sig. Tendensen har været tiltagende, efterhånden som folk er blevet mere og mere vant til at konsumere indhold i deres daglidag, mens de eksempelvis er på farten eller laver mad," siger hun.

Derfor er podcasts populære

New York Magazine forklarer desuden tendensen med, at podcasts i dag er betydeligt mere professionelle end de var tidligere.

I dag er det ikke bare to nørder, der tænder en mikrofon og taler ufokuseret om et emne i timevis. I stedet er mange af de bedste podcasts velproducerede programmer produceret af professionelle journalister og radiofolk.

Men det amerikanske magasin har også en anden og mere overraskende forklaring.

Ifølge New York Magazine kan  podcastens succes skyldes, at underholdningssystemerne i vores biler er blevet stærkt forbedret i løbet af de seneste år.

Radiolytning har altid været en populær beskæftigelse for folk, når de sidder bag rattet i deres bil. Og i de fleste nyere biler er det i dag let at tilslutte en smartphone og dermed selv vælge, hvad man vil lytte til.

Fem gode podcast-tip

Herunder vil vi anbefale fem podcasts, som du skal tage med dig på juleferien.

Uanset om du skal sidde i bil, tog eller selv stå i køkkenet og kokkere for tilrejsende gæster, så kan vi anbefale, at du kaster dig over en af disse podcasts
1. Serial 
Serial er den store podcast-sensation i øjeblikket.

Det er en velfortalt og dybdegående kulegravning af en 15 år gammel mordsag, hvor mønster-eleven Adnan Sayed blev dømt for at have dræbt sin tidligere high school-kæreste.

Men var det mon Adnan, der gjorde det?

Det spørgsmål har programmet fået lyttere over hele verden til at gætte med på, og programmet kan bedst beskrives som en virkelighedens udgave af DR's succes-serie Forbrydelsen. 

Serial kan hentes via iTunes eller hentes via Serials hjemmeside, hvor du også finder masser af ekstra-materiale. 

2. This American Life

Det amerikanske radio-show This American Life er nærmest blevet en institution i amerikansk radio. Gennem næsten 20 år har showet fortalt historier fra det virkelige liv i USA. 

Ofte har hver episode et overordnet tema.

Det kan eksempelvis være forlist kærlighed, og i løbet af udsendelsen bliver der fortalt tre eller fire historier inden for dette tema. 

Hvis du godt kunne lide Serial, og endnu ikke har kastet dig over This American Life, så kan vi anbefale, at du begynder  med episoden Dr Gilmer and Mr Hyde.

Ligesom Serial er det en sand kriminalhistorie, og den bliver afdækket af journalisten Sarah Koenig, der også står bag Serial. 

Den seneste udsendelse af This American Life kan hver uge hentes via iTunes, men ønsker du adgang til det fulde arkiv, må du enten besøge This American Lifes hjemmeside eller købe This American Lifes app, der findes både til iOS og Android.

3. Third Ear

Third Ear er et dansk non-profit podcast, og folke bag Third Ear har tydeligvis hentet inspiration hos den amerikanske storebror This American LIfe. 

Indtil videre har radio-entusiasterne bag Third Ear produceret i alt 29 episoder, og når Third Ear er bedst, så er det intet mindre end fremragende. 

Det kan anbefales, at du begynder med Third Ears formodentligt bedste udsendelse "I et forhold med".

Det er en sand historie, der blandt andet handler om, hvordan en enkelt venneanmodning på Facebook kan ændre dit liv.

Det er svært at sige mere uden at afsløre for meget. Men lyt til udsendelsen - det er formodentligt noget af det bedste dansksprogede radio, som du har hørt. 

Third Ear leveres udelukkende som podcast, og kan hentes via iTunes eller via Thirds Ears hjemmeside. 

4. Freakonomics podcast

Du kender måske de selvudråbte såkaldte Freakonomics Stephen Dubner og Steven Levitt fra deres berømte bøger af samme navn. Men de producerer også et ugentligt podcast ved navn Freakonomics Podcast, hvor de med egne ord "explores the hidden side of everything" . 

Her anvender de ligesom i bøgerne økonomiske metoder til at komme op med svar på dagligsdagsspørgsmål.

Eksempelvis forsøger de at svare på, hvorfor mange restauranter serverer gratis brød og snacks for gæsterne, eller hvorfor amerikanere ikke gider se fodbold. 

Det er både lærerigt og fascinerede. 

Freakonomics Podcast kan hentes via iTunes og Freakonomics hjemmeside.

5. Harddisken

Et tech-medie som Computerworld kan naturligvis ikke anbefale podcasts uden at inkludere mindst et teknologifokuseret podcast. Og når vi taler tech-radio er der naturligvis ingen over eller ved siden af P1's Harddisken, hvor Henrik Føns og Anders Høgh Nissen hver uge leverer nyheder og indsigts-skabende repotager fra teknologiens verden. 

Harddisken kan hentes på iTunes, via RSS eller aflyttes via Harddiskens hjemmeside. 

Harddisken er det dog ikke det eneste danske tech-podcast. På Radio 24syv kan du lytte til Christiane Vejløs Elektronista-udsendelse, som naturligvis også kan hentes som podcast. 

Derudover findes der også teknologipodcasten Techsistens, der laves af Susanna Rankenberg og Patrick Damsted, og som du kan lytte til via Soundcloud eller hente via iTunes.

Læs også:
Undgå bløde pakker: Her er seks fede it-bøger som du bør ønske dig

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest