Kom gratis med til årets største Computerworld-event: It-professionelle netværker og diskuterer nye teknologier

Få muligheden for at komme endnu tættere på en teknologi eller en løsning sammen med 8-10 andre it-professionelle og en velforberedt ordstyrer. Se her hvordan det kan ske på Computerworld Summit.

Når Computerworld Summit 14. april slår dørene op for 500 it-professionelle, er det en tætpakket dag fyldt med spændende talere i en blanding af fælles keynotes og dedikerede spor.

(Har du ikke sikret dig din gratis billet til Summit endnu, kan du gøre det her - bare husk, at der er få pladser tilbage)

Har du en særlig udfordring, som du gerne vil have feedback på - eller bare lyst til at høre andre it-professionelles erfaringer med et emne - bør du tilmelde dig et af de eksklusive roundtables i løbet af dagen.

Hvert roundtable varer en time, og rundt om bordet sidder der 8-10 andre it-professionelle som dig selv - parat til en diskussion om sikkerhed, cloud-løsninger eller it-infrastruktur.

For at sikre en spændende debat, har hvert roundtable en Computerworld-redaktør for bordenden, som ud over at fungere som ordstyrer også har en række relevante spørgsmål med i ærmet.

Du kan se en oversigt over de ledige roundtables nedenfor.

Vil du allerede nu reservere en plads kan du skrive til os på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt titlen på det roundtable, du vil reservere plads på.


Roundtables fra kl. 10.00 - 11.00 på Computerworld Summit 2015
Den første omgang roundtables er om formiddagen på Summit og afholdes fra klokken 10:00 til 11:00.

Roundtable 1: Cloud vs. sikkerhed - Hvad er jeres vej til en optimal cloud løsning?

Moderator er Dan Jensen, Computerworlds erhvervs- og samfundsredaktør

Cloud er i fuld gang med at vende op og ned på den måde, som vi anvender it-services på, og som it-chef er man nødt til at forholde sig til de nye cloud-services, der med deres høje grad af fleksibilitet og lave priser tilbyder alternativer til de klassiske setup-modeller.

Men hvordan kommer man egentlig i gang?

Og hvordan finder man ud af, hvilken type cloud-model, man skal vælge? Og hvilke ting skal man lige overveje, når det gælder it-sikkerheden i cloud'en, hvor data jo er placeret uden for huset?

Kom og vend dine overvejelser og erfaringer om disse emner med en række ligesindede it-chefer på dette roundtable, der har deltagelse af Netgroup.




Roundtable 2: Erfaringsudveksling med indførsel af øget it-sikkerhed - kan det lade sig gøre - og hvad siger brugerne?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør

Mange virksomheder er bekymrede for at øge deres it-sikkerhed af frygt for at brugerne/forretningen ikke vil acceptere nye regler og arbejdsmetoder.

Men er det en rimelig bekymring? Er truslerne ikke blevet så kendte (fra medierne eller egen indbakke) at brugerne har en forståelse for det nødvendige? Og hvem bestemmer - forretningen eller it-sikkerhedsfolkene?

Vi kigger nærmere på udfordringen og opfordrer til erfaringsudveksling sammen med SMS Passcode.



Roundtable 3: Har I sparet sammen til et ransomware-angreb?

Moderator er journalist Niels Veileborg.

Ransomware og aggressiv malware er del af det nye trusselsbillede, som alle virksomheder må forholde sig til. I denne roundtablediskussion vil vi fokusere på, hvordan man som virksomhed teknisk og organisatorisk forholder sig til den nye virkelighed inden for it-sikkerhed. Hovedtemaerne er blandt andet:

  • Ser vi det samme trusselsbillede?
  • Er beredskabet på plads?
  • Er teknikken klar?
  • Best practice på alle fronter



Roundtable 8: It-infrastruktur

Moderator er teknologiredaktør Kim Stensdal.

En stabil og effektiv it-infrastruktur er vigtigere end nogensinde, da det er et nødvendigt fundament under den moderne digitale virksomhed.

På dette roundtable fokuserer vi på, hvordan man på et strategisk og praktisk niveau kan forhindre problemer og nedbrud i infrastrukturen, der fører til tidsspilde og finansielle tab.

Hvordan håndterer du din it-infrastruktur i dag, og hvordan kan du sikre, at infrastrukturen kan matche de voksende krav fra forretningen.



Roundtables kl. 13.15 - 14.15 på Computerworld Summit 2015:
Anden omgang roundtables er om eftermiddagen på Summit og afholdes fra 13.15 til 14.15

Roundtable 4: Hvordan bliver it-sikkerhed til noget, hele virksomheden gider interessere sig for?

Moderator er journalist Niels Veileborg.

It-afdelinger er typisk rigtig gode til at anskaffe sikkerhedssoftware i verdensklasse. Til gengæld kniber det ofte med at gøre it-sikkerhed og de nødvendige regler til noget, alle kollegerne gider interessere sig for at overholde, og så hjælper teknikken kun halvt. Kæmpemæssige it-politikker er i hvert fald ikke vejen frem, men hvordan skruer man så beredskabet og de interne processer og arbejdsgange sammen, så virksomheden bliver tilstrækkelig modstandsdygtig? Hovedtemaerne er blandt andet:

  • Hvordan gør man it-politik til andet end "utidig indblanding i mit daglige arbejde"?
  • Hvordan håndterer man de sikkerhedsanarkistiske kolleger? 
  • Skal it-afdelingen påtage sig ejerskabet alene?
  • Hvordan finder man det rette niveau for it-sikkerhed i hele virksomheden?



Roundtable 5: Are you confident your organization is doing its best to mitigate the risk of software vulnerabilities?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør.

If you feel confident about your organization's ability to deal with the risk of software vulnerabilities, you are like the majority who respond with confidence when asked. 

Maybe your organization is in fact the exception? Perhaps you really are among the few who are mitigating the risk? Or maybe not....

In this Roundtable we invite you to discuss your organization's strategy when it comes to mitigating the risk of software vulnerabilities:

 - What is the main driver for your patch management activities? 
 - How do you do vulnerability assessment? 
 - What are the sources of vulnerability information your organization is using? 
 - What can you do to streamline the process of mitigating the risk of software vulnerabilities?

Afholdes sammen med Secunia (og vil foregå på engelsk)



Roundtable 6: Global cloud services

Moderator er Dan Jensen, Computerworlds erhvervs- og samfundsredaktør.

Der er mange fordele, men også mange faldgruber, ved at sende hele eller dele af sine services ud i cloud'en, og som CIO er man nødt til at gøre sig mange overvejelser.

- Hvad skal man kigge efter, når man vælger leverandør?

- Hvilke services giver det bedst mening at cloudificere?

- Hvad skal man passe på?

Og mange andre ting...

Kom på dette roundtable og del dine erfaringer med andre it-chefer - og hør deres erfaringer og overvejelser om den allestedsnærværende cloud.





Roundtable 7: Digitalisering og effektivisering

Moderator er teknologiredaktør Kim Stensdal.

Vi tager teten op fra keynoten kl. 11.30 og sætter gang i drøftelsen af hvilke muligheder digitalisering giver for at drive Danmark -og Danmarks erhvervsliv mere effektivt.

Digitaliseringsstrategien er uundgåelig men hvordan udarbejdes den på tværs af organisationen og hvem ejer den?

Som udgangspunkt har den været en del af CIO'ens arbejdsopgaverne - skal den fortsat være det og i så fald, hvordan klædes CIO'en på til fortsat at eje opgaven.



Sådan deltager du: Reserver en plads ved at skrive til Computerworld Events-teamet på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt navnet / nummeret på det roundtable du vil reservere plads på.

Læs mere om Computerworld Summit 2015 her.




Premium
Digitalisering har været motoren: Landets største virksomheder har hævet produktiviteten med 10 milliarder kroner under corona
Corona-krisen har ført til øget produktivitet og en øget digital indsats. Ny undersøgelse dokumenterer sort på hvidt, at produktiviteten for en række virksomheder er øget under corona.
Computerworld
Det nye MitID er et tigerspring for bedre cybersikkerhed
Klumme: Det nye MitID er en enestående mulighed for et markant løft af it-sikkerheden i danske kommuner. Med baggrund i udfasningen af det nuværende NemID kan de samtidig forbedre og styrke deres it-systemers værn overfor cyberangreb.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Minimér risikoen for kritiske GDPR-overtrædelser med Vulnerability Management
Selv mere end to år efter indførelsen af GDPR kræver det en målrettet og vedvarende indsats at overholde og blive ved med at overholde persondataforordningen. Det kan omvendt blive særdeles kostbart – og skade anseelse hos kunder og samarbejdspartnere – hvis man ikke yder denne indsats. Det er imidlertid klogt at løbende at målrette indsatsen effektivt. Dels ved at vurderer systemer løbende for sårbarhede samt at prioritere håndteringen af sårbarheder i forhold til risikoniveau. Hvilket er lettere sagt end gjort. I denne hvidbog kan du læse mere om, hvordan du griber GDPR-indsatsen effektivt an med Vulnerability Management.