Steve Jobs var halvt geni og halvt røvhul. Sådan lyder en populær udlægning af Steve Jobs personlighed.
Mange iværksætter har - som eksempelvis det amerikanske magasin Wired tidligere har fortalt - gennem årene forsøgt at kopiere Steve Jobs i håbet om at kunne få bare et gran af hans magiske touch.
Men mange folk har misforstået én væsentlig ting om Steve Jobs, hvis vi skal tro den nye bog "Becoming Steve Jobs", der er skrevet af de to journalister Brent Schlender og Rick Tetzeli.
Ifølge forfatterne fik Apple og Steve Jobs ikke succes, fordi han var et røvhul. Tværtimod.
Mens tidligere fortællinger kunne efterlade folk med det indtryk, at Steve Jobs fik succes, netop fordi han var et røvhul, tilbyder den nye bog et nyt perspektiv på Steve Jobs liv.
Nøglen til den store succes, som Steve Jobs og Apple opnåede, skal findes i den udvikling, som Jobs gennemgik.
Med tiden lærte han at tæmme sin uregerlige, forkælede og barnlige side. Kort sagt - han begyndte i mindre grad at opføre sig som et røvhul.
Det var en udvikling, der var nødvendig. I bogen får vi fortalt historien om, hvordan det netop var Steve Jobs "røvhuls-side", der betød, at han som 30-årig blev fyret fra Apple. Virksomheden, som han selv stiftede.
Steve Jobs to sider
Gennem sit liv kæmpede Steve Jobs med at få to sider af sin personlighed til at gå hånd i hånd.
På den ene side var han geniet, der skabte Apple, og på den anden side var han den stædige, forkælede og til tider ubehagelige dreng, der blev fyret fra Apple og som nægtede faderskabet til sin datter, Lisa.
Men Steve Jobs lærte af sine fejl. Han opbyggede et forhold til sin datter, og han blev blødere og rundere med alderen i takt med, at han mødte sin kone Laureen Powell Jobs. Sammen med hende stiftede han familie og begyndte at leve et relativt ordinært familieliv på en relativ ordinær villavej i den californiske universitetsby Palo Alto
Efter fyringen fra Apple stiftede han virksomheden Next og købte animationsstudiet Pixar, der endte med at udvikle den oscar-vindende succes-film Toy Story.
Hos Pixar kom Steve Jobs til at arbejde med en række kreative genier, som han beundrede dybt. De lærte ham værdien af små effektive teams bestående af loyale og kreative medarbejdere.
Oplevelserne hos Pixar fyldte ham ifølge bogen med en sjælden ydmyghed, fordi han pludselig mødte en hel gruppe af loyale og enormt kreative mennesker, der kunne udrette ting, som han ikke selv havde evnerne til.
Da Apple i 1996 købte Next og efterfølgende indsatte Steve Jobs som ny administrerende direktør, var det nogle af de værdier, som han tog med sig tilbage til Apple.
Her sammensatte han et nyt, stærkt 'dreamteam', og han blev bedre til at uddelegere ansvaret til sine betroede medarbejdere.
Han blev også en bedre forhandler, mindre opfarende og mindre stædig.
Steve Jobs dårlige sider forsvandt dog ikke som en dug for solen, og selv i de sidste år af sit liv så man glimt af "røvhullet Steve Jobs". Men han blev bedre til at kontrollere den side af sig selv.
Hvad kan vi lære af Jobs?
Hvad kan vi så lære af det?
Vi kan lære, at vi ikke kan hente inspiration i de fascinerende historier om den koloriske, maniske og højtråbende Steve Jobs. Den side af Steve Jobs var ikke hans styrke. Det var tværtimod hans svaghed. En svaghed, som han endda havde selvindsigt nok til at korrigere i løbet af sit liv.
Mange af de folk, der forsøger at kopiere Steve Jobs, glemmer, at genialitet er svær at kopiere, og - som Bill Gates er citeret for at sige i bogen - så er det måske derfor, at mange Steve Jobs-kloner ikke ender som genier men som røvhuller.
Steve Jobs fik succes, fordi han fandt balancen mellem en manisk, nærmest barnlig begejstring for sit arbejde og sin rå kompromisløse skabertrang.
Men måske vigtigste af alt fik han succes, fordi han var i stand til at udvikle sig og lære af egne fejl.
Læs også:
Fantastisk, utrolig, skræmmende og et kæmpe røvhul: Bogen om Steve Jobs
Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs' DNA videre