Artikel top billede

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Det kommende 5G-netværk vil blive 100 gange hurtigere end dit nuværende mobil-net. Læs her, hvordan telegiganterne arbejder på at få 5G på plads inden 2020.

2020 er udset til året, hvor danskere og resten af klodens befolkning kan få fingrene i de lynhurtige 5G-forbindelser.

Men inden vi kan hente film i bluray-kvalitet ned til vores mobile enheder på få sekunder, er der stadig en hel del ting, der skal falde i hak.

Det fortæller vicepræsident og mediechef hos telegiganten Huawei til Computerworld på selskabets årlige Innovation Day, der bliver afholdt i den sydtyske by München.

"Selvom vi er et af de førende selskaber i 5G-forskningen, så mangler der eksempelvis stadig standarder for udviklingen af 5G. Ingen ved, hvordan den egentlig bliver på nuværende tidspunkt," fortæller Roland Sladek.

Frygter VHS-krig

Han forklarer, at standard-udfordringen formentligt bliver håndteret til næste år.

Det skal ske ved, at blandt andet mobiloperatører og telefabrikanter som Huawei, Ericsson og Cisco i 2016 ifølge planerne skal have diskuteret standarden på plads.

"Ingen ønsker, at vi havner i en VHS versus Betamax- eller bluray versus HD DVD-krig, det skal vi undgå," fortæller Roland Sladek i Huaweis München-laboratorium, hvor den kinesiske telegigant arbejder med 5G-teknologien.

Læs også: It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk

Piller antennerne fra hinanden

I dette laboratorium, der er Huaweis største europæiske research-center ud af i alt 18 Huawei-laboratorier, arbejder selskabet blandt andet med optimering af antennerne på de såkaldte basestationer, der skal levere 5G ned til folks mobil-enheder.

Ved hjælp af 3D-scannere efterser selskabet blandt andet sine antenner for at se, hvordan de virker optimalt under forskellige forhold.

I visse tilfælde piller de tyske og kinesiske ingeniører deres MIMO-antenner (multiple-input, multiple-output) helt fra hinanden for at afprøve nye design-løsninger.

Og ambitionerne er høje i arbejdet med den kommende 5G-teknologi. Huawei opstiller som mål, at kapaciteten skal forøges 1.000 gange, mens vi kan forvente 100 gange hurtigere hastigheder end i dag.

Signal-forsinkelser skal samtidig ned på ét milisekund eller mindre, når telegiganten har fået gennemarbejdet sin 5G-teknologi, hvilket blandt andet sker med feltstudier i samarbejde med Surrey Universitet og de britiske mobilkæmper Vodafone og BT.

Forbinder til flere master

5G-teknologien med hurtige forbindelser mellem forskellige enheder forventes at blive et centralt punkt i det kommende Internet of Things-paradigme.

Også hos Huawai-konkurrenten Ericsson er man derfor for længst gået i gang med at forske i 5G.

Selskabet har både indendørs og udendørs testanlæg i Sverige og USA, hvor Ericssons ingeniører afprøver de hurtige forbindelser.

Senest er Ericsson begyndt at arbejde på, at en mobiltelefon forbinder sig til flere master på én gang med en teknologi, der går under navnet Multipoint Connectivity.

Det betyder, at en mobilbruger får sendt signaler fra forskellige master til at øge hastighed og styrke forbindelsen til 5G-netværket.

Se 5G demonstreret her

For at være klar til de kommercielle netværk i 2020, må 5G-forskningen komme ud af laboratorierne og testes i virkeligheden," forklarer Dr. Håkan Andersson, som er 5G-strategisk produktchef i Ericssons Business Unit Radio, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Multipoint Connectivity med distribuerede MIMO'er er understøttet af Ericssons 5G air interface.

"Dette er blot de seneste eksempler på 5G-initiativer, der bevæger sig ud i testnetværk," forklarer Dr. Håkan Andersson, som understreger, at disse metoder ikke er en del af dagens LTE-netværk (4G).

Du kan i nedenstående video selv få syn for sagen på, når Ericsson demonstrerer selskabets nyeste tilgange til arbejdet med 5G-teknologien.

Læs også:
5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres




IT-JOB

Børns Vilkår

IT Supporter (Valby)

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere