5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Hvis det står til konkurrencekommissær Margrethe Vestager, så skal EU i høj grad blande sig i de kommende 5G-auktioner.

Artikel top billede

(Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

Når der kommer nye mobilteknologier som den kommende 5G-revolution med vanvittige hastigheder, har der traditionelt været afholdt nationale licens-auktioner.

Det er sket i Danmark med 3G og senest med 4G, men hvis det står til EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil netop 5G-auktionerne blive anderledes.

Det forklarer hun til Computerworlds udsendte medarbejder på Copenhagen Summit-netværkskonferencen afholdt af President Institute, der løb af stablen i Bella Center i sidste uge med godt 1.500 deltagere.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager: Skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Opgør med roaming

"Jeg håber på, at 5G-auktionerne kan blive med en europæisk tilgang sammen med EU-medlemslandene. På den måde kan vi opnå langt bedre funktionalitet, og vi kan måske forene de europæiske telefonabonnementer," siger Margrethe Vestager.

Hun tilføjer med et smil, at der til den tid ikke længere vil være grund til at bede børnene på bagsædet på bilturen ned gennem Tyskland om at slukke deres mobile enheder.

"For vi med en fælles europæisk tilgang kan roaming og en masse andre ting blive fortid."

Den pragmatiske balance

Margrethe Vestager erkender, at det endnu er alt for tidligt at bekræfte, om 5G-auktionerne inden for de kommende år nu også bliver et fælleseuropæisk projekt.

"Mit pragmatiske bud vil være, at der kommer en balanceret tilgang."

"For problemet er ikke, at teleauktionerne er nationale, men at de strækker sig over meget, meget lange tidsperioder med forskellige udrulningshastigheder i de forskellige lande," lyder det fra kommissæreren.

Hun eksemplificerer denne pointe med, at Sverige fik 4G i 2009, mens andre EU-lande stadig er i gang med at afholde deres 4G-auktioner.

Hvad mener du? Bør EU står for at koordinere 5G-auktionerne, eller bør det fortsat være op til de enkelte medlemslande at stå for auktionerne?

Læs også:

Roaming-opgør udskudt: Telebranchen kan malke videre på din udlandstelefoni

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems