Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Microsoft er i fuld sving med at færdiggøre det nye Office 2016 og har netop fremvist flere interessante nyheder i softwaren.

Artikel top billede

Microsofts Office 2016 ser ud til at byde på en større modernisering af selskabets udbredte kontorpakke.

Allerede tilbage i januar fremlagde Microsoft en række eksempler på, hvordan de nye nye Office-apps til smartphones og tablets vil blive langt mere touch- og cloud-fokuserede end tidligere udgaver - læs mere om det her.

Mens det naturligvis er positivt, at mobil-udgaverne af Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook nu for alvor tages seriøst af Microsoft, så er der nok også stadig mange brugere, der primært kommer til at anvende Office-softwaren fra pc'en.

Her vinder mus og tastatur stadig over touch i mange sammenhænge, og her er der generelt også behov for noget mere avancerede funktioner end på de mobile platforme. 

Til brugerne af den traditionelle Office-pakke har Microsoft netop annonceret lidt flere informationer om Office 2016 i nyt indlæg på Office-bloggen.

Nye Excel-diagrammer

Det gælder blandt andet seks nye designs af diagrammer i Excel, der i den engelske udgave af softwaren kaldes Waterfall, Histogram, Pareto, Box & Whisker, Treemap og Sunburst. Du kan se et par af dem herunder:

Office 2016, der i øjeblikket er tilgængelig i en preview-udgave, kommer også til at bringe markante nyheder i Word.

I blogindlægget viser Microsoft, hvordan man med 'real-time indtastning' i Word kommer til at kunne se, hvad andre arbejder på, og hvad de konkret skriver, mens de er i gang med det.

"For at prøve dette skal du gemme et dokument til OneDrive for Business og invitere dine kolleger til at slutte sig til dig i en samtidig skrive-session," skriver Microsoft og understreger dermed - igen - hvordan OneDrive kommer til at spille en mere og mere central rolle for selskabets produkter.

Microsoft har også arbejdet videre på Insights-teknologien, der bygger på Bing og kan give dig kontekstbaseret information fra nettet direkte i Office-softwaren, mens du arbejder.

Insights findes nu til både Excel, PowerPoint, Word og Outlook, lyder det fra Microsoft.

"Du kan fakta-tjekke eller udforske ord og udtryk uden at skulle forlade regnearket eller præsentationen. Højreklik blot på et hvilket som helst ord eller udtryk og vælg 'smart lookup'."

Lidt i samme boldgade har Microsoft også implementeret funktionen Tell Me, der gør det lettere at finde de kommandoer, du har brug for.

Det er i form af en specifikt Tell Me-boks i Office-softwaren, hvor du kan taste ind, hvad du ønsker at gøre - og så forhåbentlig få brugbare svar retur.

Endelig fremhæver Microsoft i blogindlægget, hvordan man i Office 2016 kommer til at kunne konvertere håndskrift til maskinskrift. Det ser således ud.

Microsoft har i øvrigt også netop annonceret, at selskabets nye digitale assistent, Cortana, bliver integreret med Office 365. Det kan du læse mere om her.

Du kan selv prøve den seneste preview-udgave af Office 2016 her. Det ventes, at den endelige udgave er klar til lancering i løbet af efteråret.

Læs også:

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Se billeder og video: Her er Microsofts nye Office-programmer til Mac

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network