Absurd 4K-mobil fra Sony er et bevis på at hardware-racet er ved at løbe løbsk

ComputerViews Sony har lanceret tre nye Z5-telefoner: En lille, en normal og en absurd telefon med 4K-skærm, som er den første af sin slags. Og det er er langt ude.

Artikel top billede

Samsung: "Vores processor er den bedste i verden!"

Bruger: "Men... min telefon har ikke brug for så kraftig en processor? Kan du ikke i stedet give mig et bedre batteri?"

Samsung: "Jo, den har! Masser af processerkraft! Og her er en 2K-skærm!"

Bruger: "Men der er jo næsten ingen materiale, som kan vises på den skærm?... og hvad med mit batteri?"

Samsung: "Tsk, ikke vores problem! Se! Nu buer vores skærme på kanten! Bare fordi vi kan!"

Bruger: "Samsung... vi er nødt til at sætte os ned og tale om det her."

Sony: "Hej Samsung! Vores telefon er bare bedre end diiiii-iii-in! Vores har bare 4K-skærm!"

Samsung: "Hvad! Det tæller ikke! Nu skal jeg satme vise dig...!"

LG: "Hov hvad med mig? Se min telefon!"

Bruger: "Stop!"

Hvis Sony og Samsung - og alle de andre smartphone-producenter - havde en Facebook-samtale kørende, ville den nok lyde nogenlunde sådan.

Det er ved at løbe løbsk blandt Android-telefoner.

Vi er nået til et punkt, hvor telefonerne på markedet ligner hinanden så meget på features, funktioner og hardware, at det er ekstremerne, der distancerer telefonerne fra hinanden.

I den nyeste Samsung-telefon, Samsung Galaxy S6, finder du den vildeste processor nogensinde set i en smartphone.

Den æder alle andre processor-kerner til morgenmad, hoster dem op og tygger drøv på den. Det er et monster.

Men hvornår har du sidst oplevet, at din oplevelse på en flagskibstelefon er blevet holdt tilbage på grund af processoren?

Hvornår har du oplevet, at din telefon pludselig ikke kan mere, fordi dens processor ikke kan følge med?

Det kan du stadig opleve på mid- eller low-end telefoner, men ikke på flagskibstelefoner - og det har du ikke kunne længe.

Det samme gælder på telefonernes skærme.

Det er længe siden, at de dyre toptelefoner har haft dårlige skærme med lav opløsning. Full HD (1.920 x 1.080 pixels) er optimalt for langt, langt de fleste.

De giver et flot skærmbillede, hvor de enkelte pixels ikke stjæler opmærksomhed, men som samarbejder om et større billede - bogstaveligt talt.

Hvorfor i Apollos navn skal vi så blive ved med at se skærme med flere pixels? Det svarer til at købe industriovn til en studerenes køkken.

Du har ikke brug for det

Nogle vil argumentere for, at man altså sagtens kan se forskel på en FullHD-skærm og en "2K"-skærm - og du kan i hvert fald på en FullHD og en 4K-skærm (!)

Kan man det? Hvis vi skal til at tage denne diskussion igen, så lad os begynde ved de store skærme.

Ifølge denne ofte citerede kilde, så skal du maksimalt sidde en meter fra et 55 tommer 4K-fjernsyn før at du for alvor kan se en mærkbar forskel i forhold til et 1080p-skærm.

Formindsker du den tankegang, skal du altså have enten en utrolig stor smartphone eller have næsen presset mod skærmen, for at du for alvor kan se forskel.

En iPhone 6+ har en PPI (pixel per inch/tomme) på 401, hvilket er højt.

Den nye Z5 Premium har 805 - og en iPhone 6+ har allerede en perfekt skarp skærm.

Vil du kunne se forskel? Ja da. Men kun ved ganske særlige tilfælde, hvor du rent faktisk ser materiale, som er 4K.

Der er få steder, hvor du kan det - særligt på smartphones. YouTube kan for eksempel kun tillade 1.440p-visning til specifikke telefoner som LG G4 og Samsung S6.

Vi grinede allerede, da Samsung og LG begyndte at lancere telefoner med 2.560 x 1.440 pixels-telefoner, og nu kommer Sony altså med en, der er større.

Få steder med mening

Jeg kan godt forstå, at Sony gør det.

Vi har et marked, hvor alle producenter er pressede, og der reelt set kun et to muligheder for at distancere sig fra konkurrenterne, da produkterne ligner hinanden så meget: Enten på pris eller på specifikationer.

Firmaer som OnePlus One og Huawei har stor succes med "billige" flagskibstelefoner, som giver lige præcis det, som brugeren vil have, til en billigere penge.

Sony har sammen med Z5 Premium også lanceret to andre Z5-telefoner - Z5 Compact og Z5 - som er mere "almindelige" hvilket vil sige uden den store 4K-skærm.

De telefoner har du langt større grund til at overveje.

Det eneste sted, hvor det reelt giver mening med en 4K-skærm på en smartphone er, hvis du filmer meget 4K-materiale med selvsamme telefon.

Men der er endnu ikke en smartphone, som ikke bliver overophedet i den grad, når filming af 4K begynder.

Da vi testede Z3 Compact, kunne vi kun filme i 6 minutter, og så slukkede telefonen, og Panasonics vilde kameratelefon, CM1, bliver alt for varm, når man sætter den høje opløsning til, når der skal filmes.

Hvad vi reelt set har brug for

Hvad vi reelt set har brug for, giver Sony allerede i høj grad i de mere "normale"

De fleste brugere har brug for en telefon i god kvalitet.

Det behøver ikke være i dyrt aluminium eller anden form for metal, men som minimum plastik, som ikke føles som håret på en Playmobil-figur.

De fleste brugere har brug for en skærm og hardware, som giver en god brugeroplevelse.

Hver bruger er selvfølgelig forskellig, ligesom hver version af Android kræver forskellige hardware, men vi begynder nu at se processorer, som giver alt, alt for meget kraft til lomme-computeren, uden at der reelt er grund til det.

Det handler jo ikke om, at der ikke skal komme hurtigere processorer i vores nye smartphone. Det handler til gengæld om, at producenterne skal vurdere formålet med, hvor stærk processor eller hvor stor skærm, som presses ned i telefonen.

En stærkere processor skal ikke ske på beskostning af hverken batteri eller prisen - Sidstnævnte er allerede blevet alt for høj på alt for mange telefoner.

Det kan ændre sig nu her, når Microsoft blandt andet kommer med Continuum for Phones, så telefonen kan agere som en fuldt fungerende computer, men du har ikke brug for en Octo-core af Samsungs største for at spille Angry Birds. Heller ikke den nye 2'er.

Ligeledes har du ikke brug for en 4K-skærm.

Du har formodentligt heller ikke brug for en 1.440 x 2.560 pixel skærm.

På en Full HD-skærm af god kvalitet kan du ikke distancere de enkelte pixels, med mindre du sætter hovedet helt ind til skærmen, og hvis du endelig kan, gør det så noget?

Vi lever jo ikke længere i en verden med VGA-skærme længere.

Og så har vi brug for et bedre batteri. Hvis Samsung eller de andre kan præstere at møde op med en processor, som kræver markant mindre strøm frem for at kunne yde mere, så klapper jeg i mine små, tykke hænder.

Se det ville være en nyhed at skrive om.

Hvad synes du? Er 4K på en smartphone en god ide, og tager vi fejl her på Computerworld? Giv endelig din mening til kende.

Læs også: IFA: Pressekonferencens ædle kunst - tag med ind bag kulisserne

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job