Tre Nortel-chefer fyret efter regnskabskaos

Den canadiske teleproducent Nortel Networks har fyret tre topchefer oven på et regnskabskaos, som har rystet både aktiekursen og kursen på den canadiske dollar. Selskabet advarer nu om, at sidste års overskud måske skal halveres.

Endnu en finansskandale har rystet teleindustrien, efter at canadiske Nortel Networks onsdag fyrede tre topchefer og samtidig advarede om, at sidste års overskud på 4,6 milliarder kroner nok skal halveres.

Administrerende direktør Frank Dunn er blandt de tre fyrede, og hans job overtages nu af det 63-årige bestyrelsesmedlem William Owens, der tidligere har stået i spidsen for Teledesic, et selskab inden for satellitkommunikation.

Williams Owens siger, at hans første opgave bliver at genskabe investorernes tillid til regnskabsmeddelelserne fra Nortel Networks, der tidligere var verdens største leverandør af netværksudstyr til teleselskaber.

En tidligere finansdirektør og en tidligere bogholder - der har været på betalt orlov, mens undersøgelserne stod på - er også blevet fyret i skandalen, som indtil videre har skåret næsten 30 procent af Nortels markedsværdi på børsen.

Nortel fortalte allerede sidste år, at teleselskabet ville fremlægge nye regnskaber for årene 2000 til 2003. I sidste måned meddelte selskabet så, at regnskaberne igen skulle revideres. Selskabet er nu under luppen hos både de canadiske og amerikanske myndigheder.

Nortel har ligesom andre selskaber været hårdt presset af krisen i telebranchen, og en stor del af produktionsapparatet er allerede solgt fra til blandt andet elektronikproducenten Flextronics.

Ifølge Financial Times mener analytikere, at Nortels problemer øger muligheden for, at selskabet bliver opkøbt.

De nye oplysninger fra Nortel har ikke alene sendt aktiekursen ned. Den har også haft indflydelse på den canadiske dollar, der er faldet i forhold til dollaren i USA, Canadas største handelspartner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,