Prøvekørt: Continuum for Phones: Fra telefon til computer på to sekunder

Continuum for Phones omdanner en Windows-telefon til en arbejdsduelig computer på ingen tid. Men hvor godt virker det i praksis? Vi har prøvet Microsofts Contrinuum for Phones på en Lumia 950XL.

Artikel top billede

Continuum kan køre alle Universal Apps. kigger du nøje efter på billedet, kan du se at visse apps har et gråligt udseende. Det er fordi de ikke kan køre i Continuum.

"Continuum for Phones" er Microsofts våben for at få flere til at vælge selskabets telefoner og styresystem efter floppene med de tidligere Windows Phone.

Continuum for Phone har en unik evne, som hverken iOS eller Android tilbyder, og det kan vise sig at være Windows 10 Mobiles redning.

Continuum kan nemlig omdanne din telefon til en computer, som du kan arbejde på, så snart du isætter et stik til en skærm, mus og tastatur.

Vi har prøvet det, og vi er imponerede.

Fra telefon til computer til telefon til...

Ved et nyligt afholdt Microsoft-arrangement var der stillet en skærm op sammen med de to nye Lumia-telefoner, 950 og 950XL - læs mere om dem her), samt mus, tastatur og en firkantet dockingstation.

Via et USB-type C-stik satte en velklædt finne en af de to nye telefoner i forbindelse med docken, og inden for to sekunder dukkede der et billede op på storskærmen, som til forveksling lignede Windows 10.

Der var ingen ikoner på skrivebordet, ej heller de vinduer, som ligger navn til OS'et, men en startmenu i venstrehjørne.

Med musen i hånden klikkede vi på ikonet, og op dukkede en startmenu, som i store træk er startskærmen på en Windows 10-telefon.

Word-ikonet lyste op, og med et museklik åbnede det blålige program og agerede fuldstændig som Microsofts Word Mobile-version, som du også ser på tablets.

Ligeledes blev Groowe Music, Excel, Billeder, Microsoft Edge, og andre af Microsofts egne programmer, åbnet - alt sammen fra den lille telefon på bordet.

Vi kunne endda se YouTube-film eller åbne Google Docs.

Du kan stadig anvende telefonen, mens den arbejder som "computer." Du kan stadig sms'e direkte fra telefonen, eller tage et opkald.

Du kan sågar hive stikket ud af telefonen, tage et opkald og sætte stikket igen, uden at du har ødelagt noget som var det et USB-stik. Og mens telefonen er slået til, kan telefonens skærm fungere som en trackpad til at styre musen, hvor du både kan to-fingerscrolle og pinch-to-zoom.

Det er en smart lille detalje.

Kan blive et vendepunkt for Windows-mobiler

Versionen af Continuum for Phones, som vi testede, var ikke den færdige software, så der var en lidt forsinket responstid på flere apps, men det var noget den flinke finne lovede skulle være væk ved lanceringen af 950 og 950XL 3. december.

Der er mere tvivl om, hvorvidt udviklermiljøet vil levere de nødvendige apps.

Imens Windows 10 Mobile sagtens kan køre Windows Phone 8,1-apps, så fungerer de samme Windows Phone-apps ikke i Continuum.

Det er kun Universal Apps, Microsofts app-sprog på tværs af alle Windows 10-enheder, som fungerer i Continuum, og dem er der endnu ikke særlig mange af.

Ligeledes kan Continuum heller ikke køre win32/.net-programmer, som der stadig er flest af til Windows, så du er låst til en gruppe apps, som der ikke er særlig mange af.

Til Microsofts forsvar er Continuum for Phones, Windows 10 Mobile eller Windows 10 Xbox endnu ikke lanceret, og specielt den sidste kunne godt åbne for udviklingen af Universal Apps.

Men Windows Phone har altid manglet rigtig mange af de "rigtige" apps, og app'ebne på platformen er ofte forældede i udviklingen i forhold til iOS eller Android.

Der er ikke desto mindre store muligheder for Windows med Continuum - specielt på B2B-markedet i virksomheder.

Forestil dig en sygeplejerske, som kan skrive noter ind om patienter i en dedikeret universal app på en Windows 10 Mobile-telefon, hvorefter hun kan gå hen og sætte den i en dock og arbejde i længere perioder med tastatur og mus.

Den bærbare computer er ligeledes på retræte, og mere og mere bliver klaret på mobilen, så en kommende generation af unge kan måske bare have en Windows 10 Mobile med i skolen, hvor der så vil stå skærme, mus og tastatur klar.

Hvis altså Microsoft kan overbevise de unge om, at en Windows 10 Mobile er sejere end en iPhone eller Android.

Ikke desto mindre er der et stort potentiale i Continuum for Phones - hvis det lykkes Microsoft at få gang i udviklerne, så jeg kan andet end at skrive i Word på min telefon. Via en skærm. Som var det en computer.

Læs også: Fem interessante ting du skal vide om de nye Windows 10 Mobile-telefoner

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Midtjylland

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S