Ekspert om bredbåndsudspil: Fint forsøg - men tingene er gjort i forkert rækkefølge

Regeringens bredbåndsinitiativ er godt, men det burde være baseret på en gennemtænkt plan, lyder det fra en teleekspert.

Artikel top billede

Regeringens nye bredbåndsudspil skal sikre danskerne bedre bredbånds- og mobildækning.

For at opfylde den målsætning er der opstillet en række krav og afsat en pose penge.

Du kan læse om planen her: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Men ifølge Knud Erik Skouby, der er professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, har regeringen grebet tingene forkert an.

"Først vil jeg dog gerne rose udspillet, for det er helt nødvendigt at gøre noget, når man fra politisk hånd har valgt at digitalisere mange centrale funktioner i vores samfund," lyder det fra professoren.

"Og det er fint, at der er afsat penge til formålet."

Læs også: Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Lav dog en plan først!

Men det bliver desværre ikke kun til ros til regeringen.

"Men ingen ved, om det er det rigtige beløb, eller hvordan pengene skal fordeles," fortsætter han.

"Efter min mening burde man have gjort det omvendt. Først undersøgt tingene og lavet en plan for derefter at afsætte de nødvendige midler."

Han peger på, at der vil skabes masser af unødige problemer med den valgte fremgangsmåde.

"Hvem skal have penge? Skal man søge? Hvordan har regeringen tænkt sig at løse opgaven?," siger han til Computerworld.

Udspillet er altså for flagrende, men dog udført i velvilje, i følge professoren på Institut for Elektroniske Systemer.

"Det er jo langt fra en ny problemstilling. Vi har snakket om problemet i årevis, så man burde have forberedt sig bedre," siger han.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S