Dansk IT: Sæt offentlige it-investeringer i stå

Amter og kommuner bør være meget påpasselige med at hælde flere millioner kroner i it-systemer, mener organisationen Dansk IT. Systemerne risikerer at skulle skrottes senere, når kommuner lægges sammen og amterne sløjfes.

Dansk IT, der organiserer professionelle it-folk, advarer kommuner og amter om, at de risikerer at spilde millioner af kroner på it-systemer, som senere skal skrottes. Det sker, mens Folketinget arbejder på en ny struktur for de offentlige myndigheder.

- I øjeblikket bør man holde tilbage med investeringer på det enkelte hospital eller i den enkelte kommune, for man bør reservere de penge til fællesskabet, siger formanden for Dansk IT, Per Buchwaldt.

Derfor anbefaler Dansk IT, at der ikke afsættes nye store summer til offentlige it-projekter, før der findes en konkret køreplan for, hvordan man får de bedst fungerende og mest integrerede it-systemer i hele den offentlige sektor.

Samtidig efterlyser Dansk IT, at der skabe fuldstændig klarhed over, hvordan man får de forskellige offentlige enheder forpligtet på at samarbejde på de områder, der nu bliver fællesgods - hvad enten det er arbejdsformidling eller skatteforvaltning.

- Desværre leder vi forgæves efter tegn på, at opgaven vil blive håndteret med den fornødne planlægning, metodik og ansvarsfordeling, siger Per Buchwaldt.

Dansk IT advarer mod at anvende "kludetæppemetoden" ved sammenlægning af kommunale it-systemer, som blev brugt på Bornholm.

- Der valgte man at sætte de bedste løsninger fra de forskellige kommuner sammen i et nyt sortiment. Men dagsordenen er anderledes nu, og samtidig er levetiden på mange af de eksisterende systemer sandsynligvis begrænset, konstaterer Per Buchwaldt.

Dansk IT anbefaler derfor på kort sigt, at man i stedet for at gå i gang med kostbare sammenlægningsprojekter vælger at tage eksempelvis en kommunes samlede it-system og anvende i alle de kommuner, der lægges sammen - også selv om der er områder, som en andens kommunes system håndterer bedre. Ellers bliver det alt for omkostningstungt, vurderer Per Buchwaldt.

Han mener dog, at store tværgående projekter som det fælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem(FESD) og de tværgående EPJ-projekter skal forsætte.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S