Danske virksomheder er rigtigt dårlige til at få nye ideer - det kan blive katastrofalt

Det står skidt til med innovationsevnen i danske virksomheder, og det er bekymrende, lyder det fra to forskere.

Danske virksomheder har travlt med at tjene penge nu, men de er ikke gode nok til at tænke langsigtet.

Det mener Jens Holmgren, der er Ph.D i økonomi og er ansat som lektor på Aarhus Universitet.

Sammen med kollegaen Ole Friis har han for nylig udarbejdeten undersøgelse blandt 3500 topledere, mellemledere og menige medarbejdere i danske virksomheder.

Undersøgelsen viser, at ud af fem udvalgte strategiområder (eksekveringen, organisationskultur, produktivitet, fleksibilitet og innovation) er innovation det område, der bliver prioriteret klart lavest i virksomhederne.

Virksomheder, der fokuserer på produktivitet i stedet for innovation, vil formodentligt opleve, at det på kort sigt har en vis effekt på bundlinjen. Men på lang sigt er det et problem, vurderer Jens Holmgren.

"Virksomheder der ikke satser på innovation misser muligheden for på at skabe fornyelse, arbejdspladser og dermed vækst på den lange bane. Virksomhederne kommer ganske enkelt til at fastlåse sig til de eksisterende kunder og de eksisterende produkter og ydelser," siger han til Computerworld.

Jens Holmgren vurderer, at de seneste års økonomiske krise har tvunget mange virksomheder til at fokusere på den kortsigtede overlevelse, hvilket har gjort dem mindre risikovillige end tidligere.

"Innovationen indebærer en risiko for at tage fejl og for at sætte noget i værk, der ikke bliver til noget. Derfor kan være ganske fornuftigt, at virksomheder i krisetider skruer ned for innovationen og bliver mindre risikovillige. Men det er et problem, hvis virksomhederne ikke komme tilbage på innovationssporet igen," siger han.

En stærk innovationsindsats er ifølge Jens Holmgren især påkrævet i disse år, hvor nye forretningsmodeller som eksempelvis deleøkonomien er med til at skærpe konkurrencesituationen.

Det betyder, at ny-startede virksomheder som Airbnb og Uber truer virksomhederne i etablerede brancher.

Her er virksomhederne for dårlige
Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort misforhold mellem på den ene side chefernes forståelse af innovationsindsatsen og på den anden side den enkelte medarbejders syn på innovationen. 

"Cheferne mener i bund og grund, at virksomhederne er betydeligt mere innovative, end de menige medarbejdere oplever det," siger han. 

En af årsagerne til det kan være, at der ifølge de to forskeres rapporten er en alarmerende mangel på struktur og systematik i de danske virksomheders innovationsarbejde. 

"Skal du være god til at være innovativ, kræver det, at du er systematisk i både ide-genererings-fasen og i arbejdet med at få ideen ud på markedet. Her viser undersøgelsen, at virksomhederne i stor udstrækning svarer, at de ikke har sat det i system," siger han. 

Jens Holmgren forklarer, at en ting, der kendetegner mange virksomheder med en stærk innovationsindsats er, at de er gode til at opsamle ideer fra medarbejderne og omsætte dem til virkelighed. 

"Det kan handle ofte om noget så simpelt som, at medarbejderne skal vide, hvor de skal henvende sig i virksomheden, hvis de får en god ide. Eksempelvis er der nogle virksomheder, der har en database, hvor medarbejderne kan skrive deres ideer ind. Men det handler også om have en struktur for, hvad der skal ske med ideen, når den kommer frem til det rette sted," siger han. 

Der er også eksempler på virksomheder, der har særskilte innovationsafdelinger og såkaldte skunkworks. Hvad synes du om den tilgang? 

"Jeg mener, at virksomhederne bør gøre begge dele," siger han.

Med det mener han, at det er nødvendigt at have folk, der arbejder meget dedikeret med innovation. Men det er en fejl, hvis man tror, at alle de de goder ideer kommer fra udviklingsafdelingerne.

"Ofte kommer de bedste ideer fra folk andre steder i virksomheden. Eksempelvis fra en medarbejder i produktionen eller en nyansat der kommer fra en helt anden branche, og derfor ser på virksomhedens produkter med friske øjne," siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X" 

Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Markedet for AI eksploderer: Så mange milliader bliver der brugt på løsninger baseret på kunstig intelligens
Der bliver postet mange penge i AI-løsninger. I 2022 vil der blive brugt tre gange så mange penge som i dag. Det viser en forecast fra IDC, der nu omtaler AI som mainstream. Se tallene her.
CIO
Machine learning og kunstig intelligens med Jesper Steen Møller "Der er rigtigt meget teknik som for nogen ser nærmest magisk ud"
Tech fra Toppen: Hvornår det giver mening at bruge machine learning - og hvordan du kommer bedst muligt i gang? Få svaret i den seneste udgave af Computerworlds podcast "Tech fra toppen" med datalog Jesper Steen Møller.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
Undersøgelse: En mistet pc koster i gennemsnit virksomheder mellem 200.000 og 300.000 kr.
Datasikkerhed handler ikke blot om hackere, som forvolder stor skade fra deres skjulesteder rundt omkring i verden. Det handler i lige så høj grad om sløseri eller kriminalitet fra organisationens egne medarbejdere. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, men når en medarbejder mister sin pc eller smartphone, er konsekvenserne til at tage og føle på. En mistet pc koster mellem 200.000 og 300.000, og der stjæles ca. 36.000 pc’er om året i Danmark. I dette whitepaper kan du læse om hvordan du sikrer dig imod at dette sker i din virksomhed.