Danske virksomheder er rigtigt dårlige til at få nye ideer - det kan blive katastrofalt

Det står skidt til med innovationsevnen i danske virksomheder, og det er bekymrende, lyder det fra to forskere.

Danske virksomheder har travlt med at tjene penge nu, men de er ikke gode nok til at tænke langsigtet.

Det mener Jens Holmgren, der er Ph.D i økonomi og er ansat som lektor på Aarhus Universitet.

Sammen med kollegaen Ole Friis har han for nylig udarbejdeten undersøgelse blandt 3500 topledere, mellemledere og menige medarbejdere i danske virksomheder.

Undersøgelsen viser, at ud af fem udvalgte strategiområder (eksekveringen, organisationskultur, produktivitet, fleksibilitet og innovation) er innovation det område, der bliver prioriteret klart lavest i virksomhederne.

Virksomheder, der fokuserer på produktivitet i stedet for innovation, vil formodentligt opleve, at det på kort sigt har en vis effekt på bundlinjen. Men på lang sigt er det et problem, vurderer Jens Holmgren.

"Virksomheder der ikke satser på innovation misser muligheden for på at skabe fornyelse, arbejdspladser og dermed vækst på den lange bane. Virksomhederne kommer ganske enkelt til at fastlåse sig til de eksisterende kunder og de eksisterende produkter og ydelser," siger han til Computerworld.

Jens Holmgren vurderer, at de seneste års økonomiske krise har tvunget mange virksomheder til at fokusere på den kortsigtede overlevelse, hvilket har gjort dem mindre risikovillige end tidligere.

"Innovationen indebærer en risiko for at tage fejl og for at sætte noget i værk, der ikke bliver til noget. Derfor kan være ganske fornuftigt, at virksomheder i krisetider skruer ned for innovationen og bliver mindre risikovillige. Men det er et problem, hvis virksomhederne ikke komme tilbage på innovationssporet igen," siger han.

En stærk innovationsindsats er ifølge Jens Holmgren især påkrævet i disse år, hvor nye forretningsmodeller som eksempelvis deleøkonomien er med til at skærpe konkurrencesituationen.

Det betyder, at ny-startede virksomheder som Airbnb og Uber truer virksomhederne i etablerede brancher.

Her er virksomhederne for dårlige
Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort misforhold mellem på den ene side chefernes forståelse af innovationsindsatsen og på den anden side den enkelte medarbejders syn på innovationen. 

"Cheferne mener i bund og grund, at virksomhederne er betydeligt mere innovative, end de menige medarbejdere oplever det," siger han. 

En af årsagerne til det kan være, at der ifølge de to forskeres rapporten er en alarmerende mangel på struktur og systematik i de danske virksomheders innovationsarbejde. 

"Skal du være god til at være innovativ, kræver det, at du er systematisk i både ide-genererings-fasen og i arbejdet med at få ideen ud på markedet. Her viser undersøgelsen, at virksomhederne i stor udstrækning svarer, at de ikke har sat det i system," siger han. 

Jens Holmgren forklarer, at en ting, der kendetegner mange virksomheder med en stærk innovationsindsats er, at de er gode til at opsamle ideer fra medarbejderne og omsætte dem til virkelighed. 

"Det kan handle ofte om noget så simpelt som, at medarbejderne skal vide, hvor de skal henvende sig i virksomheden, hvis de får en god ide. Eksempelvis er der nogle virksomheder, der har en database, hvor medarbejderne kan skrive deres ideer ind. Men det handler også om have en struktur for, hvad der skal ske med ideen, når den kommer frem til det rette sted," siger han. 

Der er også eksempler på virksomheder, der har særskilte innovationsafdelinger og såkaldte skunkworks. Hvad synes du om den tilgang? 

"Jeg mener, at virksomhederne bør gøre begge dele," siger han.

Med det mener han, at det er nødvendigt at have folk, der arbejder meget dedikeret med innovation. Men det er en fejl, hvis man tror, at alle de de goder ideer kommer fra udviklingsafdelingerne.

"Ofte kommer de bedste ideer fra folk andre steder i virksomheden. Eksempelvis fra en medarbejder i produktionen eller en nyansat der kommer fra en helt anden branche, og derfor ser på virksomhedens produkter med friske øjne," siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X" 

Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu
ComputerViews: Googles aktionærer havde blot et skuldertræk til overs for EU's rekordstore bøde på 32 milliarder kroner. Her er en række bud på, hvad EU kan gøre, hvis Google og andre tech-giganter skal rammes, hvor det for alvor gør ondt.
Computerworld
Google svarer igen på Vestagers rekordbøde: Truer med at tage betaling for Android
Google kan begynde at tage penge for Android, der indtil nu har været gratis. Den trussel kommer fra Google i kølvandet på selskabets 32 milliarder-store bøde fra EU.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.