Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

ComputerViews: Intel sadler med fyringen af 12.000 medarbejdere helt om i forsøget på at ramme den næste guldåre i it-branchen. Se her, hvad du kan vente i fremtiden.

Artikel top billede

ComputerViews: Verdens største chip-producent er i krise. 12.000 medarbejdere skal ud ad vagten og selskabet skal omstruktureres helt, hvilket du kan læse mere om her: Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Ganske vist tjener Intel stadig penge, men for ledelsen i det store selskab er det åbne spørgsmål, hvor længe det vil vare ved.

Buddet er: Ikke længe.

Intel har opbygget sin formue på pc-markedet som verdens ubetingede hovedleverandør af chip til pc'er.

Men pc-markedet er faldet næsten konstant kvartal for kvartal i flere år, og det rammer Intel lige i kerneforretningen.

Sidste år blev det foreløbige lavpunkt på pc-industriens langstrakte nedtur nået, da årets samlede pc-salg for første gang siden 2008 landede på under 800 millioner enheder.

Dette års første kvartal faldt antallet af solgte enheder til det laveste niveau siden 2007.

Det er tal, der for alvor har fået alarmklokkerne til at bimle hos Intel.

Skal gøre sig fri

Intel har selvfølgelig allerede læst skriften på væggen: Selskabet har længe gradvist forsøgt at indrette sig efter de nye tider, men missede totalt smartphone-markedet, da det lagde fra land med lanceringen af iPhonen i 2007.

Til gengæld fik Intel udmærket fat i tablet-markedet, som til gengæld heller ikke har det for godt i dag.

Det kan du læse mere om her: Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Alligevel er den store fyringsrunde af hele 11 procent af selskabets medarbejderstab og den markante omstrukturering noget af et vendepunkt:

Hvor selskabet tidligere har haft en - måske vag - tro på, at salget af pc'er igen ville rette sig på et tidspunkt, er det nu slut: Intel tror ikke længere på pc-markedet som grundlag for fremtidens forretning.

Og selskabet kan ikke længere vente på, at markedet retter sig.

Med fyringsrunden følger en stor omstrukturering.

Den betyder, at divisioner og afdelinger skal lægges sammen. Udvikling af udstyr til datacentre - og ikke til pc'er - vil fremover blive selskabets primære fokusområde.

Signalet er klart: Intel vurderer, at selskabets fremtid ligger i andre områder en i pc-markedet.
Med planen følger, at Intel fortsat vil satse på at udvikle chip til produkt-kategorier, der fortsat er vækstmuligheder i - eksempelvis de såkaldte 2-in-1-enheder og gamer-computere.

Resten af pc-markedet vil Intel fortsat hente de penge i, som det er muligt.

Men omstruktureringen forventes på mange måder at blive begyndelsen på enden for Intels profil som pc-firma.

Istedet skal de besparelser, som Intel henter ved at have 12.000 færre medarbejdere på lønningslisten, refokuseres til udviklingen af fremadrettede teknologier, som Intel tror kan komme til at løfte forretningen i de kommende pår.

Her er de områder, som Intel vil satse på fremover:

Her er de områder, som Intel vil satse på fremover:

2-in-1-computere: Konvertible pc'er med tastaturer, der kan afmonteres, så computeren kan anvendes som tablet-computer. Dette område vækster for tiden - ikke mindst drevet frem af Microsofts succesrige Surface-computere.

Gamer-computere: Selv om pc-markedet dykker, går det godt med salget af de kraftige gamer-computere. Ifølge Intels data opgraderer gamerne i gennemsnit deres maskiner hvert andet år, hvilket er langt oftere end den almindelige brugere. Og gamerne har brug for kraftige og dyre chip.

Intel mangler dog et virkeligt godt grafikkort, som kan matche de bedste på markedet.

3D Xpoint: Intel har store forventninger til den nye 3D Xpoint-teknologi, som ifølge Intel vil blive op mod 1.000 gange hurtigerre end den nuværende NAND flash-teknologi. Intel forventer at være klar med SSD'er med den nye teknologi under produktnavnet Optane hen mod nytår.

Det kan du læse mere om her: Intel på vej med superhurtig SSD-teknologi - kan ventes i MacBook-computere

FPGA: De såkaldte Field Programmable Gate Arrays er en type støtte-chip - Intel kalder dem for 'co-processors' - der meget nemt og hurtigt kan programmeres til bestemte opgaver.

Intel er på trapperne med de første test-modeller, som parrer en Altera Arria 10 FPGA med Intels egen Xeon E5-2600 v4-processor i en samlet enhed.

Intel har kig på biler, robotter, droner og Internet of Things med de nye FPGA-moduler.

Xeon-chip til servere: Efterspørgslen efter server-chip er ikke faldet på samme måde som efterspørgslen efter pc-chip, og det har været med til at holde Intel oven vande i de senere år.

Xeon er konge på dette marked, men store konkurrenter rasler med sablen. Det gælder ikke mindst IBM Power og også ARM, der har kig på dette stærkt lukrative marked.

Silicon photonics: Intel satser på en fremtid uden kobber. I stedet tror selskabet på dataoverførsel med lys. Intel arbejder for tiden på at få indlemmet de nye teknologier i servere, hvor de første produkter ventes på gaden inden nytår.
Herhjemme forsker DTU i optisk dataoverførsel.

Det kan du læse mere om her: Danske top-forskeres vilde chip: Skal give langt hurtigere dataoverførsler

Internet of Things: Dette marked er stadig i sin vorden, men der er meget store forventninger til udviklingen, hvor alverdens maskiner, apparater og sensorer skal kobles sammen via internettet.

Markedet er stadig så nyt, at spillerne ikke rigtigt har fundet deres placeringer i det endnu: Her skal både bruges chip, analyse-software, cloud-tjenester, infrastruktur og meget andet.

Intel er meget opsat på at komme med på dette marked - og altså undgå at blive kørt bag ad dansen, som det skete for selskabet, da smartphone-markedet pludselig tog fart for små 10 år siden.

Har prøvet det før

Intel har været igennem lignende kæmpe-transformationer tidligere. Det er selvfølgelig altid en risikabel manøvre, men selskabet kan altså gå til opgaven med visheden om, at det faktisk netop har været en lignende transformation, der har ligget til grund for dets enorme succes som producent af pc-chip.

Manden bag hed Andy Grove, og han stod i 1990'erne bag Intels store transformation fra producent af hukommelseschip til producent af mikroprocessorer til pc'er.

Det kan du læse mere om her: Legendarisk Intel-topboss død - stod bag Intels enorme transformation til processor-gigant.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S