Europaudvalg diskuterer software-patenter

I dag behandler Folketingets Europaudvalg det omstridte softwarepatentdirektiv, som foreligger i en kompromistekst fra det irske EU-formandsskab. Den blev skrevet, efter EU-Parlamentet viste sig utilfreds med EU-Kommissionens foreslåede tekst, men har ikke mildnet parlamentsmedlemmerne. Prosa advarer om, at it-integration kan blive hæmmet under den nye patentlov.

Folketingets Europaudvalg skal i dag behandle det irske EU-formandsskabs forslag om en modificeret tekst på patentområdet, som kan få vidtgående konsekvenser for muligheden for at tage patent på software.

De nye regler, som forventes anbefalet i politisk enighed, vil kræve en ændring af dansk lovgivning, som lægger sig op af den europæiske patentkonvention.

Den gør det indtil videre ikke muligt at patentere software, som i stedet henlægges under ophavsretsloven.

Tilladt i praksis

Dog har man i praksis tilladt at patentere software, hvis opfindelsen i øvrigt har opfyldt patenterings-reglerne om at være nyskabende og ikke eksempelvis blot en ny teknik til finansielle beregninger.

Den nye softwarepatentlovgivning har været længe undervejs, men blev for nylig skubbet forbi EU-Parlamentet til afgørelse alene på ministertopmødet i den kommende weekend.

Det har ført til stærk kritik fra en række EU-parlamentarikere, som mener, at de sat uden for indflydelse, fordi EU-embedsmænd med vold og magt vil have direktivet vedtaget nu.

Dele af EU-Parlamentet viste sig ved en tidligere afstemning meget forbeholdent over for den foreslåede tekst og havde en række ændringsforslag, som stort set er blevet forbigået i den irske tekst.

Den såkaldte kompromistekst fra Irland har ikke mildnet gemytterne, og en række EU-parlamentarikere har samlet underskrifter ind i protest mod, hvad de kalder en lukket og udemokratisk lovgivningsproces.

Advarer mod licenser

I anledning af mødet i Folketingets Europaudvalg advarer it-fagforeningen Prosa sammen med It-politisk Forening politikerne mod at tillade, at man kan kræve licenser på teknologier, der er nødvendige for at få it-systemer til at arbejde sammen.

- Medlemsstaterne skal sikre, at hvor brugen af en patenteret teknik er nødvendig med det ene formål at sikre interoperabilitet, er en sådan brug tilladt under licens-frie betingelser, lyder Prosas forslag til en dansk modificering af den irske tekst.

Den henviser til, at man ved domstolenes hjælp kan få udstedt licenser "på rimelige og ikke-diskriminerende" vilkår, når det drejer sig om patenteret teknologi, der relaterer sig til interoperabilitet.

Men den retslige sikkerhed har ifølge Prosa vist sig uanvendeligt i praksis, og den holdning bakkes op af lektor ved Aarhus Universitet, Anders Skovsted Buch. Han påpeger i et brev til Europaudvalget, at de foreslåede regler vil gøre det umuligt at anvende patenterede filformater i open source-programmer.

- Det er værd at bemærke, at det eneste reelle alternativ til Microsofts monopol på tekstbehandling er Openoffice, som netop udvikles som et open source-projekt. Det vil være en smal sag for Microsoft at eliminere denne konkurrence , hvis selskabet udtager patent på Word-filformatet, skriver lektoren.

Han peger på, at Microsoft er i gang med at patentere en række XML-standarder, som kan forventes at ligge til grund for fremtidige Word-versioner.

Prosa mener samtidig generelt ikke, at der er videnskabeligt belæg for, at patenter vil fremme softwareudviklingen, og påpeger, at mange former for software er blevet udbredt med ekstrem hastighed uden patenter. I stedet henviser Prosa til, at software er beskyttet ophavsretsmæssigt.

IT-Brancheforeningen har anbefalet, at man holder sig til en lovtekst som bevarer status quo på softwarepatenteringsområdet, sådan som det er beskrevet i Patent- og Varemærkeloven.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S