Region tænder for ny it-platform: "Vi er forsigtige med at sige, at alt er gået godt"

Ny it-platform til hospitaler er sat i søen uden de helt store problemer. Brugerinvolvering og massiv uddannelse af de ansatte er en af forklaringerne, lyder til det fra regionens it-direktør.

Artikel top billede

Natten til lørdag klokken 03:06 - seks minutter forsinket - satte de to hovedstadshospitaler i Herlev og Gentofte strøm til første etape af en nyt it-system, Sundhedsplatform, som over det næste år skal udbredes til samtlige hospitaler øst for Storebælt.

Her mandag kan it-direktør i Region Hovedstaden, Mikael Skov Mikkelsen, konstatere, at overgangen til det nye system i det store hele er gået efter planen.

"Det er en stor lettelse for os alle sammen, at en utrolig mængde af planlægning har vist sig at være godt givet ud," siger Mikael Skov Mikkelsen til Computerworld.

Det nye system har været undervejs i fem år, og i det lys kan Mikael Skov Mikkelsen godt leve med, at opstarten lørdag morgen blev nogle minutter forsinket i forhold til den oprindelige slagplan.

"Vi er rigtig stolte over, at det er lykkedes. Men vi ved også, at forløbet ikke er overstået, bare fordi vi er gået live."

"I dag begynder produktionen på Herlev og Gentofte for alvor, og vi forventer at få en masse ting meldt ind, som vi skal kigge på. Her til morgen har vi 2000 brugere på systemet samtidig. Så lige nu er vi rigtig glade. Men vi er forsigtige med at sige, at alt er gået godt," siger Mikael Skov Mikkelsen.

Ingen store fejl - endnu

Forud for lanceringen har I nærmest lagt op til, at man skulle forvente problemer. Hvad gik så galt her i weekenden?

"Vi har faktisk ikke set nogen rigtig store fejl endnu. Men vi har arbejdet med at tilrette brugeradgange. En del har ringet ind for at få justeret deres profil. Men det har været helt forventeligt. Vi har også haft lidt problemer med vores digitale signaturer, som vi har fået rettet."

Har satset på uddannelse

Det nye it-system gør det muligt for læger, sygeplejersker og andre ansatte på hospitalerne at dele patientoplysninger gennem en helt ny portal, som - når den er fuldt udrullet - kommer til at koste skatteborgerne den nette sum af 2,8 milliarder kroner.

Mikael Skov Mikkelsen fortæller, at Regionen sammen med leverandøren Epic i løbet af weekenden har haft tilsammen mere end 1000 medarbejdere siddende klar til at hjælpe.

Men den vigtigste årsag til den vellykkede opstart er ifølge it-chefen, at man helt bevidst har satset kraftigt på uddannelse og involvering af brugerne.

"Vi har på godt og ondt lært af tidligere implementeringer af sundhedsteknologier i regionen. De, der skal bruge det her system, er jo i sidste ende de sundsfaglige ude på hospitalerne. Derfor har det ligget os meget på sinde at få dem stærkt involveret i leverandørens design af processer og arbejdsgange," siger han.

"Sammen med leverandørerne har vi haft stort fokus på uddannelse af brugere, før vi er gået live. Mange er blevet certificeret, og i dag er for eksempel hver femte læge på Herlev superbruger, og det håber vi giver en effekt i de kommende uger," siger Mikael Skov Mikkelsen.

Læs også:

Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag - læger er skeptiske

Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect