Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag - læger er skeptiske

Med den nye Sundhedsplatformen bliver en stribe ældre it-systemer slået sammen til ét system fra lørdag eftermiddag. Systemet koster 2,8 milliarder kroner.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Alle vil forsøge at holde tungen lige i munden, når sygehusene i Herlev og Gentofte ved København lørdag klokken 15:00 aktiverer det nye store it-system, Sundhedsplatformen.

Systemet skal udrulles over det kommende år over hele Sjælland, og det kommer til at erstatte en hel stribe ældre it-systemer, som siden 1980'erne har opereret parallelt med hinanden med forskellige brugergrænseflader, forskellige logins og uensartede funktionaliteter.

Den nye Sundhedsplatformen koster 2,8 milliarder kroner, og den kommer til at ændre arbejdsgange for 44.000 medarbejdere øst for Storebælt.

Det er ideen, at det nye system skal kunne hjælpe det kliniske personale på hovedstadens og de sjællandske hospitaler med at finde alle relevante sundhedsinformationer om en given patient, selvom en klinisk afdeling aldrig har set patienten før.

Der er eksempelvis indbygget forskellige alarm-funktioner i systemet, har Computerworld tidligere berettet om.

Det betyder, at systemet eksempelvis tjekker en indlagt patients syge-historik og automatisk advarer, hvis patienten eksempelvis i forvejen behandles med et medikamant, som kan have skadelig effekt, hvis den sammenblandes med ny medicin.

Denne funktion skal reducere antallet af de såkaldte 'utilsigtede hændelser,' som de registreres tusindvis af hvert år.

Det nye system indebærer også, at den måde, hvorpå de ansatte i dag journaliserer oplysninger, ændres.

Sundhedsplatformen forventer, at der vil indløbe op mod 2.000 fejlmeldinger om dagen i den første periode efter igangsættelsen af det nye system.

Lægeforeningen er skeptisk overfor systemet.

Til Politiken siger formand Andreas Rudkjøbing, at der har været en række 'kedelige eksempler,' hvor 'umodne it-systemer sættes i drift, udgør en risiko for patientsikkerheden og ender med at blive rullet tilbage."

"De oplevelser har vi ikke brug for flere af," siger han til avisen.

Systemet er allerede i gang på en række sygehuse i andre lande - blandt andre Holland, Spanien, Tyskland, Sverige, Norge og USA, hvor leverandøren, Epic, stammer fra.

Epic samarbejder tæt med danske NNIT på opgaven.

Det amerikanske selskab blev valgt til kæmpe-ordren foran de øvrige fire selskaber, der var prækvalificerede til opgaven, nemlig Cerner Ireland/CGI, Cambio Healthcare Systems, Siemens og IBM Danmark/Systematic.

Ud af disse leverandører røg IBM, Epic og Cerner Ireland i finalerunden.

Tilbudsmaterialet fra de tre finalister fyldte i øvrigt 10 flyttekasser. Det skyldtes blandt andet, at regionerne havde opsagt 1.500 krav til systemet, som hver især skulle honoreres.

Også de øvrige regioner er herhjemme ved at indføre lignende systemer.

Læs også:

Gigantisk it-projekt: Skal bruge "betydeligt" antal medarbejdere

Tre firmaer i finalen: Slås om dansk it-ordre til en milliard kroner

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S