Facebook: Slut med at bruge Messenger i browseren på din smartphone - vil have fuld adgang via app'en

Facebook vil nu tvinge dig til at installere Messenger, hvis du vil læse dine beskeder på mobilen. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Hvis du ikke allerede har Facebooks Messenger-app installeret på din telefon, kan du som Facebook-bruger godt begynde at forberede dig på det.

For Facebook tvinger dig nu til at installere appen, hvis du gerne vil læse beskeder fra dine Facebook-venner på Android-mobilen.

Hvis du tilgår Messenger via noget så gammeldags som en browser på Android-mobilen, bliver du  nu mødt af en besked om, at "Dine samtale flyttes til Messenger."

Ikke engang de opmærksomme brugere slipper. For hvis du klikker på det klassiske 'luk så det pjat, så jeg kan komme videre' kryds i øverste højre hjørne, bliver du automatisk sendt videre til Messengers side i App Store.

Hvorfor nu det?

Helt basalt har Facebook en fordel ved at tvinge mobilbrugerne over i Messenger appen.

For hvis du er i appen, er du i Facebooks økosystem, og Messenger må samle en lang række data om dig, som Facebook ikke nødvendigvis får, hvis du logger ind via browsere.

Det kan du læse mere om her: Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app'en og sparer strøm på mobilen

Eksempelvis må Messenger aflæse din nøjagtige placering, tjekke dine beskeder og lignende.

Reklamer på vej

En anden og vigtig detalje i regnestykket er, at Facebook tilsyneladende barsler med at indføre reklamer i Messenger senere på året.

Allerede i februar kunne TechCrunch ud fra lækkede dokumenter fortælle, at Facebook har lovet store annoncører muligheden for at sende dig reklamebeskeder via Messenger, hvis du har skrevet til virksomheden tidligere.

Læs også: Facebook Messenger bliver integreret i et hav af andre apps - og du kan skrive direkte til virksomheder

En komplet uvidenskabelig rundspørge på redaktionen tyder på, at tvangsflytningen indtil videre kun rammer Android-mobiler.

Computerworld har spurgt Facebook, hvorfor brugerne skal tvinges over på Messenger, hvad fordelene ved skiftet er for brugerne og for Facebook, og om iPhone-brugere går fri.

"Der er ikke rigtigt noget nyt i det. Vi begyndte at flytte beskeder ud af facebook appen for ca. to år siden, og det her er en del af det," lyder mailsvaret fra Facebooks nordiske kommunikationsansvarlige Peter Münster.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job