Dansk sikkerhedsselskab reddet af veteraner

Sikkerhedsselskabet Bridicum gik konkurs i april, men er nu genopstået med vægtige investorer, tidligere CSC-direktør Asger Jensby og investeringsselskabet Internet Ventures Scandinavia. Den nye direktør bliver stifteren af Complet Data, Steen Louis Reinholdt.

Sikkerhedsselskabet Bridicum har fået en redningsplanke fra investeringsselskabet Internet Venture Scandinavia i samarbejde med dem tidligere direktør for CSC og EDS i Danmark, Asger Jensby.

De går ind med penge til selskabet, efter at den tidligere investor trak sig fra det gældsplagede selskab, og en konkurs derfor var uundgåelig.

Bridicum, som leverer 24 timers person-overvågning af it-systemer, gik konkurs med udgangen af april. Gælden er nu isoleret i et afviklingsselskab, og aktiviteterne kører videre i et nyt selskab, Bridicum Security Group.

Fire ansatte, inklusive den hidtidige administrerende direktør Tony Saunders, har måttet forlade den danske del af virksomheden i forbindelse med rekonstruktionen, og man har nedlagt et britisk kontor med tre ansatte. Det nye selskab har 12 fuldtidsansatte samt 10 deltidsansatte på kontoret i Lyngby.

Veteran på midlertidig chefpost

Blækket er knap nok tørt på aftalen med de nye danske investorer, som indsætter it-veteranen Steen Louis Reinholdt på direktørposten i en midlertidig konstruktion, mens man leder efter den rigtige profil til jobbet.

Steen Louis Reinholdt er en veteran i den danske it-branche og var med til at stifte Complet Data sammen med Peter Warnøe. De to solgte selskabet til norske Merkantildata, i dag Ementor.

- Normalt er det ikke vores indgangsvinkel at gå ind i et selskab, når selskabet er i vanskeligheder, og det er derfor, at vi har allieret os med Asger Jensby, som har stor erfaring på det område, siger Benny Guld, partner i investeringsselskabet Internet Ventures Scandinavia (IVS).

Han bliver bestyrelsesformand i det ny selskab, mens Asger Jensby og Steen Louis Reinholdt får menige bestyrelsesposter.

Samtidig er der afgivet et købstilbud til kurator på resterne af det hidtidige selskab.

- Som noget helt specielt er vi ved at indgå aftaler med kreditorerne om, at de vil blive holdt skadesløse, samtidig med at vi har givet de ansatte løn-garanti for to måneder. Dermed mener vi at have lavet både den juridisk, etisk og moralsk bedste løsning, for vi vil ikke tjene vores penge på investorernes tab, siger Asger Jensby.

Penge til kreditorer - om nogle år

Om der kommer penge til konkursboet, afhænger dog af, at investorerne kan foretage en profitabel exit om tre til fem år. Gældens størrelse er endnu ikke helt fastlagt, men egenkapitalen på 12 millioner kroner og det oprindelige investeringsgrundlag er tabt.

Investorerne mener, at en uhensigtsmæssig ledelse i Bridicum var grunden til, at man ikke var i stand til at skabe profit trods et voksende marked og en solid kundekreds. Sidst i april hang Bridicums økonomi i så tynd en tråd, at medarbejderne fik at vide, at de var fritstillede.

Det skyldtes, at Bridicums britiske investeringsselskab Castor ikke længere var i stand til at honorere de forpligtelser, som fulgte med, da man for halvandet år siden lagde godt 30 millioner kroner i Bridicum. Kassen med lån til Bridicums fortsatte drift var lukket.

- Vi var godt klar over, hvor det bar hen og havde længe ledt efter andre muligheder. Vi var allerede i snak med IVS, og vi er lykkelige over, at de har lagt så meget energi i, at det her skulle lykkes, siger den ene af de to stiftere, udviklingschef Thomas Samuely Lund-Hansen.

Investorernes netværk skal udnyttes

Han noterer sig samtidig, at såvel ansatte som kunder på det nærmeste har lykønsket stifterne med de nye investeringspartnere.

Asger Jensby forklarer, at man har holdt meget tæt dialog med de ansatte undervejs, idet han har set det som et kardinalpunkt at kunne holde de ansatte i virksomheden. Han forventer, at det nye selskab kan operere med driftsoverskud allerede fra august og bakkes op af sin investor-kollega.

- Bortset fra det rent finansielle så er der et godt fundament i virksomheden, med et efterspurgt koncept og unikke produkter, samt en viden hos medarbejderne, som ikke kan erstattes, siger Benny Guld.

Han vurderer, at investorernes netværk vil blive afgørende i ekspansionsfasen for selskabet. Blandt andet har Asger Jensby forventninger til, at Bridicum kan blive en afgørende spiller på sikkerhedssiden, når bankerne skal opfylde Basel II-forpligtelserne, og der vil hans eget netværk kunne gøre sig gældende.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S