Det danske firma Pragmatic beskyldes for at fakturere kunderne dyrt for et produkt, som de kan hente ganske gratis på internet.
Internettet bugner af open source-software, som it-firmaer ganske gratis kan bygge en forretning på. Den mest udbredte open source-licens, GNU Public License (GPL), sætter imidlertid grænser for, hvad man må tage penge for. Af og til havner kunderne dog i en gråzone.
Henrik Mølvig, direktør i konsulentfirmaet Xtracon, blev kontaktet af en kunde, som netop havde investeret 15.000 kroner i et produkt til fjernstyring af pc'er. Kunden bad Henrik Mølvig vurdere softwaren.
- Da jeg så det, kunne jeg med det samme se, at det var baseret på open source-softwaren VNC, fortæller Henrik Mølvig.
En nærmere undersøgelse viste, at der ganske rigtigt var tale om en let tilrettet udgave af open source-projektet Virtual Network Computing, som distribueres under GPL.
Det vakte vrede hos både hos kunden og hos Henrik Mølvig, som mener, at prisen er alt for høj, når softwaren reelt burde være gratis.
- Du må godt tage open source og rette det til, men det skal være gratis. Ellers skal din software være et plugin, så de to ting er adskilt, siger Henrik Mølvig.
Open source ikke lig med gratis
Direktør Søren Beyer fra firmaet Pragmatic, som har udviklet den software, som Henrik Mølvigs kunde investerede i, er ikke enig i kritikken.
- Folk blander open source og gratis software sammen. Det koster, at vi leverer en færdig pakke, yder support og videreudvikler på produktet, siger han.
Søren Beyer understreger, at enhver kan få kildekoden udleveret, hvis de beder om det, og Pragmatic derfor lever op til betingelserne i GPL.
- Det er ikke hensigten med GPL'en, at det skal være gratis, siger Søren Beyer.
- Det er noget sludder. Det er netop hensigten. De kunder, der giver 15.000 kroner, de bliver tørret godt og grundigt, insisterer Henrik Mølvig.
Kunder orker ikke at kompile
En af de centrale betingelser i GPL er, at de programmer, der udvikles ud fra den licenserede kode, også distribueres under GPL.
Søren Beyer mener ikke, der er noget galt i, at selskabet tager penge for at sælge et program, som kunderne i princippet kan få gratis, hvis de selv kompilerer koden.
- Det er de velkomne til, men kunderne vil bare have en løsning. De synes, det er alt for bøvlet selv at gå ind i det tekniske. Desuden er det ikke alle, der har værktøjer til at kompilere programmet, siger han.
En anden vigtig betingelse i GPL er, at software, som bygger på open source, skal tydeligt gøre opmærksom på, hvor koden stammer fra. Det mener Søren Beyer, at Pragmatics program lever op til.
- Der står helt klart, at det er GPL. Det er der ikke noget fordækt i. Vores installationsprogram gør opmærksom på, at der er open source i produktet, siger han.
Det er Henrik Mølvig ikke enig i. Han har ikke set nogen henvisninger til open source-projektet nogen steder.
- Der står ikke noget om VNC, hverken i det kunden eller jeg har fået, siger han.
Kunne blive millionær på open source
De forskellige Linux-distributioner indeholder også millioner af open source-kodelinjer, hvoraf en stor del er distribueret under GPL. Flere distributører som Red Hat og Suse tager penge for deres distributioner, men det er i orden, mener Henrik Mølvig.
- I Linux er der tydeligt gjort opmærksom på, hvad det er, du betaler for. Det er der ikke her, siger han.
Han understreger, at det er dumt at betale flere tusinde kroner for et stykke software, som man selv kunne rette til og kompile i løbet af ingen tid. Derfor mener han ikke, at Pragmatics forretningsmodel er helt fin i kanten.
- Hvis jeg ville være millionær, så kunne jeg jo bare gå på nettet og tage en masse open source og sælge det, siger Henrik Mølvig.
